125 Maurits R. Aarflot, 5.4.1850

Gode Ven!
 
Det er saa længe siden jeg skrev, og længe siden jeg fik et Brev; og skal det ei endnu længer blive, saa maa jeg strax paa Timen skrive. Denne Indledning vilde have passet til de fleste af mine Breve, men den synes nu at passe bedre end nogensinde før. Jeg veed ikke ret hvad der kunde siges til Undskyldning for min lange Forsømmelse, med mindre det skulde være, at jeg i lang Tid ikke har havt noget stort at skrive om. Det hart jeg rigtignok ikke nu heller, men da jeg nu maatte til at skrive et andet Brev til Søndmør, maa jeg benytte Tiden, medens jeg engang er, som man siger, "i Skriverhjørnet".
 
Jeg sidder endnu og slæber med min Ordbog. Imidlertid er det dog kommet saa vidt, at jeg "seer i Enden"; Texten er færdig, og det er kun endeel Tillæg og en Fortale, som jeg nu holder paa med. Bogen vil rimeligviis blive færdig fra Trykken i Mai Maaned; saaledes bliver jeg da den Ting kvit og kan engang faae "Pusterum", som jeg saa længe har længtes efter. Dernæst tænker jeg ogsaa at faae et gammelt Ønske opfyldt, nemlig at besøge Søndmør igjen. Jeg skulde have mest Lyst til at reise i Juni Maaned, men jeg veed ikke endnu, om jeg faaer Leilighed til at reise saa tidlig. Heller ikke er jeg endnu bestemt paa, om jeg skal bare gjøre en Snar-Tur til Søndmør og Trondhjem, eller om jeg skal slaae mig til Ro for nogen Tid paa Nordkanten. Jeg er nemlig endnu ligesaa uvis paa Hjemsted og Bestilling for Fremtiden, som jeg forhen har været, og altsaa er jeg egentlig den samme "Kryp", naar jeg kommer igjen til Søndmør, som naar jeg reiste derfra. Med Bestillingen blir der nu ellers altid Raad, naar jeg bare vidste, hvorhelst jeg skulde komme til at være; men dette har nu altid været min største Sorg, og er det endnu; jeg har ellers saa ofte klaget derover, at jeg er kjed deraf og vil lade det være.
 
Nyheder har jeg ikke nogen Forraad af, og det lidet som jeg kunde have at fortælle her fra Byen, vil allerede være dig bekjendt af Aviserne; det nytter saaledes ikke at skrive Nyheder fra en Hovedstad. Desuden har jeg kun liden Omgang med Folk, og min største Udflugt er at jeg en og anden Gang gaaer paa Komedien, naar der opføres et nyt Stykke. Her er nu rigtignok mangen Stads, saavel med Komedier som med andre Ting, men ogsaa dette kommer jo i Aviserne, og desuden kan en Beskrivelse deraf ikke være til nogen synderlig Morskab for Folk, som boe langt fra Byerne og befinde sig ganske vel ved at være slige Ting foruden. Af litterære Nyheder er her ikke noget mærkeligt, som jeg for Øieblikket kan erindre. I næste Hefte af Lange's Tidsskrift kommer "Giskeslægtens Historie", udarbeidet efter gamle Dokumenter af Lange, og dette skal blive just morsomt for os Søndmøringer. En gammel norsk religiøs Bog, kaldet Barlams og Josafats Saga, er nu under Trykning, og man har talt meget om at faae den oversat paa "Norsk", det vil sige i et Sprog som ikke er til. En vis pædagogisk Forening skal være i Virksomhed for at foranstalte en Godtkjøbs-Udgave af Snorre Sturlesons Kongesagaer, og herved har der ogsaa været Tale om at faae oversat Snorre paa Norsk, det Sprog som ikke er til. Her er mange, som med al Magt ville have et norsk Bogsprog, men der er ingen som endnu kan skrive i et saadant Sprog eller veed rigtig hvorledes det skulde see ud. Jeg for min Deel har endnu ikke nogen bestemt Plan for denne Sag; jeg har rigtignok tænkt paa engang at forsøge Tingen, men jeg troer ikke at det vil nytte synderligt, da der er altfor meget i Veien, og vort Folk vil rimeligviis ikke vide af noget nyt Sprog. Ellers troer jeg, at naar man skulde gjøre et Forsøg, da burde man ikke begynde med saadanne vanskelige Ting som de ovenfor anførte, men man skulde holde sig til simple og lette Sager, isar saadanne som ere fremkomne iblandt Almuen selv og vanskelig kunne oversættes paa dansk; herved mener jeg især vore Folkedigtninger, Folkesagn, Ordsprog, Gaader og lignende. I disse Ting vilde Folket kunne see, at det var et Slags Nødvendighed, at de maatte udgives enten i en bestemt Dialekt eller i et eget Sprog, som var dannet ved en Sammenstilling af de bedste Dialekter. Naar man saaledes for det Første havde gjort hvad der var mest nødvendigt, vilde man derved vænne Folk til at gjøre sig fortrolige med Tanken om en norsk Sprogform; og fandt man da nogen Tilbøielighed eller Lyst hos Folket til at modtage slige Ting, saa kunde man siden altid gjøre noget mere.
 
Der kunde vel ellers være et og andet smaat at skrive om, men deels kommer man det ikke ihu i rette Tid, og deels ville saadanne Beretninger blive altfor korte og ufuldstændige, naar de skulle klemmes ind i et Brev. Dersom ellers alt skulde gaae heldigt, saa at jeg, efter mit føromtalte Ønske, kunde komme hjem til Sommeren, da vil der naturligviis blive Leilighed til at tale om mange Ting, som før have været lidet omtalte, og den Leilighed vil da blive en ganske anden og bedre end den som tilbyder sig ved disse smaa korte Breve, der desuden see ud til at ville blive alt sjeldnere og sjeldnere. Imidlertid lever jeg i Haabet og glæder mig forud til den Lykke at kunne see gamle Søndmør igjen efter saa megen Omtumling og saa lang Fraværelse. Hermed slutter jeg da for denne Gang, idet jeg hilser flittigt og ønsker alt Held og Velgaaende.
 
Christiania den 5te April 1850.
I.Aasen.
 
Utanpå: S. T./Hr. Maurits Aarflot/a/Egsæt/Voldens Postaabnerie/i Søndmør.
Betalt.
Poststempel: Christiania 5. 4. 1850 [og] Aalesund 13. 6. 1850.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. på Eikset (før prenta i «Møre» 1913, 23. april, nr. 31, og i BV s. 107109) omframt serskild kladd (saman med Br. nr. 124).
 
- I brev 22. april 1849 fortel M. Aa. at han er gift og elles ymist bygdenytt. «Men hvorledes gaaer det nu med Dig? Dog Du har saa meget at tænke paa at Du kan ikke have Rum for slige Tanker nu, men der kommer vel en Gang den Tid ogsaa.»
 
Komedien] Aa. var ofte på teater og konsertar. Frå 25. febr. 1844 (i Bergen) til sept. 1847 då han fer frå Trh. har han (etter sine eigne oppgåver) vore 36 gonger på teater, i Oslo 1847 4 gonger, 1848 14 gonger, 1849 12 gonger, 1850 12 gonger. Ofte var det fleire stykke for kvelden. Til dette kjem konsertar. (Jfr. og SS 1955, s. 145.) 
 
- «Historiske Efterretninger om Besidderne af Giske Gaard paa Søndmøre», av Chr. Lange, i NT 1850, 4. årg., s. 3995.
 
 pædagogisk Forening] «Den philologisk-pædagogiske Forening», skipa i juni 1840 etter opptak av F. M. Bugge (som då var i Oslo) med føremål å fremja «Philologiens og Pædagogikens Studium», skulle truleg og vera til vern for dei klassiske språka i skulen. Frå okt. 1847 var Hartvig Nissen formann.
 
 Forsøg] jfr. «Om det norske Sprog», 1852, Skr. III, serleg s. 61 f.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008