130 Vitskapsselskapet, 30.7.1850

Til Directionen for det kgl. norske Videnskabs Selskab.
 
I Anledning af den ærede Directions Skrivelse af 13de dennes skylder jeg at give en Beretning om, hvorvidt jeg har agtet fremdeles at vedblive med saadanne Arbeider, som kunde synes at egne sig til nogen offentlig Understøttelse. Da Ordbogen over Folkesproget nu er udkommen, kunne de Arbeider, som af Selskabet for det første vare tilsigtede, dermed ansees at være fuldførte. Vel er der i Selskabets Plan af 26de August 1842 endnu nævnt et andet Værk, nemlig en dansk-norsk Ordbog; men det kan vel antages, at det ikke haster meget med dette Arbeide, og desuden vilde det nu for Tiden falde vanskeligt at faae samme fuldført, da nemlig et saadant Værk vilde kræve en temmelig langvarig Forberedelse, fordi det, ved en stor Deel af Ordene i Skriftsproget er vanskeligt at finde noget tilsvarende norsk, hvilket saavidt jeg har erfaret, lykkes bedre, naar man optegner enkelte Ord efterhaanden og leilighedsviis, end naar man skal tage meget for sig paa een Gang. Maaskee burde man ogsaa bie hermed, indtil Planen for en norsk Sprogform maatte blive nærmere afhandlet og bestemt, saa at en saadan fuldkomnere Plan kunde gjennemføres i de norske Ord i Forklaringen.
 
Med Hensyn til det i den ærede Directions Skrivelse antydede Forsøg til et oldnorsk Lexikon, maa jeg bemærke, at jeg ikke vel er istand til at udføre et saadant Arbeide, og at der er Udsigt til, at Arbeidet vil blive udført af Andre, som have større Kald dertil. Der er formodentlig flere, som have engang tænkt derpaa, men sandsynligviis er Hr. Candidat Unger den, som kommer til at udføre samme. Han har ialfald længe samlet Materiale og forbere[det] sig dertil, og ved hans meget udstrakte Kjendskab til de gamle Skrif [ter,] navnlig de norske Haandskrifter i Kjøbenhavn og Stockholm, vil han ogsaa være istand til at gjøre dette Værk saa fuldstændigt, som det nu for Tiden kan blive.
 
Hvad jeg nu ellers kunde være bedst skikket og oplagt til, maatte være saadanne Arbeider, der kunde betragtes som et Slags Fortsættelse eller nærmere Udførelse af de foregaaende, saasom: en grammatikalsk Beskrivelse over en eller flere av vore mærkeligste Dialekter; en ny Samling af Ord og Talemaader, som ikke forhen ere forklarede; en Samling af Folkesagn, Vers og Viser fra forskjellige Egne, og andet lignende, hvortil kommer, at man vel om nogen Tid kan tænke paa en ny og forbedret Udgave af Grammatiken. Til disse Foretagender vilde der udkræves nye Reiser og Ophold i enkelte afsides liggende Egne, og hertil kunde jeg da forhaabentlig vente at faae Stipendium, naar jeg engang kunde opgive en bestemt Plan for et saadant Foretagende. Hvad jeg ellers har tænkt paa er kun smaa Arbeider. Saaledes havde jeg nu for det første tænkt at udgive en liden Samling af Dialektprøver, nemlig endeel smaa Fortællinger og Læsestykker, som jeg forhen har opskrevet i forskjellige Dialekter. Dernæst havde jeg tænkt at udgive en Samling af norske Ordsprog, skrevne i en almindelig norsk Sprogform efter en Sammenstilling af de fortrinligste Dialekter. Ved Siden heraf er der en anden Plan, som jeg meget længe har havt, nemlig at forsøge paa at bidrage noget til vor Almues Oplysning ved almeenfattelige Smaaskrifter over forskjellige Materier og navnlig ved Uddrag af Historien, Naturhistorien og lignende. I den sidste Tid har jeg havt den Tanke at forsøge paa en liden Grammatik og Læsebog i det gamle Norske, indrettet til Selvunderviisning for videlystne Almuesmænd, og anlagt paa at vække Interessen for det gamle Sprog og tillige bane Veien for en norsk Sprogform. En saadan Sprogform finder jeg nu mere og mere nødvendig, og enkelte kyndige Mænd have ogsaa meget opmuntret mig til at forsøge noget i den Retning, eftersom der for Øieblikket ikke er nogen anden, som for Alvor kunde forsøge derpaa. Dette er imidlertid et Foretagende, som ikke kan vente nogen offentlig Understøttelse og det forekommer mig, at Staten ikke engang burde have noget dermed at skaffe, da denne Sag egentlig burde overlades til den private Foretagelsesaand.
 
Af alt, hvad jeg saaledes har tænkt paa, er det meste kun Smaasager, som en Mand, der ellers havde nogen fast Stilling, vilde kunne udføre i sine Fritimer, og til hvis Offentliggjørelse der heller ikke vilde udkræves nogen stor Bekostning. De store og langvarige Arbeider er jeg bleven træt og udmattet af, saa at jeg nu for det første har megen Lyst til at hvile en Stund og imidlertid see til at pleie enkelte personlige Anliggender, som jeg i lang Tid har ganske forsømt. Nogen fast Ansættelse eller Bestilling har jeg endnu ikke tænkt paa, og min Utilbøielighed til de fleste Bestillinger vil vel ogsaa gjøre, at jeg ikke for Alvor kommer til at tænke derpaa, førend Nødvendigheden maatte drive dertil.
 
De her meddeelte Underretninger kunne rigtignok, som mig synes, ikke give Anledning til nogen nærmere Foranstaltning; imidlertid veed jeg for Øieblikket ikke nogen mere bestemt Plan at anføre. Om et Par Ugers Tid kommer jeg til at foretage en Reise til Søndmør og Trondhjem, og der kunde da maas[kee] blive Anledning til en udførligere Meddelelse, om saa skulde ønskes.
 
Christiania den 30te Juli 1850.
 
Ærbødigst
I.Aasen.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal :
Orig. i RAO i pk. med titel: «Statsstipendier 1850, KD Kirkekontoret A, Journalbilag» (som er teken ut av ein eldre pk. med tidlegare påskrift: «Statsstip. 18451854). Orig. har desse journaliseringane: [VS] jr. nr. 118/1850 og KD jr. nr. 1471 A [dvs. Kyrkjekontoret]. Omframt orig. finst avskrift i Aasens Kopibok nr. 56, og serskild kladd. 
 
- KD hadde teke opp spørsmålet om å la I. Aa. få statsstipend til målgranskingsarbeidet sitt, og brevskiftet om denne saka mellom KD og VS, og VS og I. Aa. kan setjast opp i desse hovudpunkt:
 
- 1) Brev frå KD 19. apr. 1850 (underskrive av J. H. Vogt og sekr. L. Kyhn) til VS (orig. i VS ms. fol. 544, merkt VS jr. nr. 48/1850, og avskrift ved sekr. i VS på UBO, i «Brev til Aasen» under KD, etter orig. prenta i Øverås s. 6869) der KD rosar Aasens arbeid og bed VS koma med «Betænkning om, hvorvidt, samt paa hvilken Maade og i hvilken Udstrækning det Offentlige antages at burde sørge for, at denne udentvivl med et sjeldent Sprogtalent udrustede Mand ikke skal nødes til atter at vende tilbage til sine forrige Forholde, efter han ved egen Dygtighed har hævet sig derfra, og ved den ærede Directions Understøttelse allerede i en Række af Aar har levet sig ind i en ny og fra hans Ungdomsforholde aldeles forskjellig borgerlig Stilling».
 
- 2) Brev frå VS 13. juli 1850 (underskrive av Petersen, Berg, Jenssen og sekr. Müller) til I. Aa. (original på UBO, i «Brev til Aasen» under VS. Etter ei avskrift i Kopibok VS 1850, prenta i Øverås s. 6970) saman med avskrift av nr. 1) der dei bed Aa. seia frå om sine framtidsplanar. Ei høveleg oppgåve vil vera å gje ut eit «godt Lexicon i Oldnorsk». I. Aa. får brevet 17. juli.
 
- 3) Brev frå I. Aa. til VS (= Br. 130).
 
- 4) Brev frå VS 21. aug. 1850 (underskrive av Petersen, Berg, Jenssen og sekr. Storm) til KD (orig. i RAO saman med Br. nr. 130, merkt KD jr. nr. 1471, og Rft. nr. 164/50. Etter avskrift i Kopibok VS 1850, s. 16970 prenta i Øverås s. 7071) vedlagt Br. nr. 130, der dir. peikar på at Aasens grammatik og ordbok treng «Berigtigelse og Suppleren» og dette kan best skje ved «Omreise og Ophold i enkelte Egne af Landet», og at høvelege oppgåver for Aa. vil vera «Udarbeidelse af en Grammatik og Læsebog i det gamle Norske». VS vil gje Aa. stipend året ut.
 
- 5) Utdrag frå Johan Er. Rydqvist: «Svenska språkets lagar» (Bd. 1, Sth. 1850, s. VII, frå: «Detta visar icke blott» og bolken ut).
 
Sjå vidare merknad til Br. nr. 134.
 
- Selskabets Plan] jfr. merknad til Br. nr. 35.
 
 oldnorsk Lexikon] hadde Unger arbeidd på i mange år. Utg. skulle ta til i 1845 (jfr. Br. nr. 88 og Bergens mus. årbok, 1937, hist. ant. r., nr. 1, s. 243). P. A. Munch hadde rosa arbeidet (jfr. «Lærde brev» I, s. 194, 215) og meiner at U. bør gå saman med R. Cleasby [d. 1847] som har eit likn. leks. i arbeid (jfr. s. st. s. 240). P. A. Munch vil i 1848 at U. og I. Aa. skal gå saman om arbeidet. Då vil «et Nationalverk komme istand, der i hele Europa søgte sin Lige» (NT 1848, s. 297).
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008