132 Ludvig L. Daae, 2.11.1850

S. T. Hr. Candidat L. Daae.
 
Da jeg nu endelig efter megen Omflakning er kommen til Rolighed, kunde det ikke være for meget, om jeg engang lod høre fra mig,skjønt jeg rigtignok ikke har meget nyt at fortælle. Angaaende mine Vandringer efter Afreisen fra Solnor, da tilbragte jeg først et Par Uger blot til Besøg paa forskjellige Steder i Ørsten og Volden, og derefter tog jeg Veien til Aalesund, hvorfra jeg reiste med Gler til Trondhjem. Da nu Dampbaaden skulde ligge kun to Dage i Trondhiem, nemlig Lørdag og Søndag, saa blev denne Tid mig altfor kort og jeg besluttede derfor at blive over til sidste Dambaad, som afgik fra Trondhjem den 23de Oktober. Det er saaledes kun en Uges Tid, siden [ jeg ] kom tilbage til Ørsten, hvor jeg tænker at forblive i Vinter. Jeg opholder mig nu paa mit Fødested og sidder i en liden ny og vakker Stue, som jeg raader over ganske alene. Stedet er eenligt og roligt og ligger nær ved Bygdeveien fra Ørstenvig til Egsæt, til hvilket sidste Sted man har en Fjerding Vei at spadsere igjennem en ubeboet Egn. Denne Spadseretur kommer jeg ofte til at foretage; idetmindste een Gang om Ugen, nemlig hver Gang Posten er kommen. Jeg har allerede talt med adskillige af de konditionerede Folk i Volden, blandt andet med Rosenqvist's Døttre og med selve Pastoren eller "Kvisten", som Folket her kalder ham. Det er en Mand, som har det meget travlt, deels med Fæet og deels med Folket, især Konfirmanderne, som nemlig forvolde ham megen Møie. Forøvrigt omgåes jeg kun med de simplere Folk og øver mig bestandig i Taalmodighed, især med Hensyn til Besvarelsen af de mange Spørgsmaal, om hvor stor Løn jeg har faaet, om hvad jeg nu agter at gjøre, og om hvad Embede jeg tænker at søge, hvilket altsammen er meget vanskelige Spørgsmaal.
 
Næst efter min Hjemkomst var jeg een Gang ved Kirken i Ørsten, og een Gang i Volden, og begge Gange var jeg saa omringet af Folk og saa bestormet af Hilsninger og Spørgsmaal, at det var reent forfærdeligt. Jeg nød i disse Dage en frygtelig Popularitet.
 
Fra Trondhjems-Reisen er intet mærkeligt at fortælle. Mit Tøi fandtes i samme Stand, som da jeg forlod det, og blev under mit Ophold i Byen forøget med et og andet nyt, blandt andet med de to sidstudkomne Bind af "Norges gamle Love", som jeg fik af Selskabet, og som jeg nu agter at læse med Flid. Videnskabsselskabets Direction har givet Svar paa Kirkedepartementets Forespørgsel angaaende mine Stillinger og Forholde, og Directionen har anbefalet mig til Regjeringens Gunst og Naade, saa at der fra denne Statsmagt er alt godt at vente. Nu faae vi da sidde rolige en Stund og vente paa hvad den anden Statsmagt vil sige; og det skulde ikke undre mig, om den siger Stop og giver os allesammen en lang Næse. Isaafald bliver mit Forfatterskab en Nærings-Spekulation, og der er jo mange skikkelige Folk, som have det paa den Maade.
 
Jeg befinder mig ellers vel og har nu en god Helbred, saa at jeg ikke kjender nogen Virkning af den sidste Reises Uleiligheder, uagtet jeg paa Tilbagereisen frøs noget ganske forskrækkeligt. Veiret var ellers meget godt baade paa Nord- og Sydturen, og i Trondhjem befandt jeg mig meget vel. I Aalesund fandt jeg Leilighed til at fornye adskillige Bekjendtskaber; blandt andet besøgte jeg vor gode Ven Andersen, som nu nylig havde været i Bryllup og befandt sig i bedste Velgaaende.
 
At der nu ikke bliver nogen Kristiania-Reise af, førend til Sommeren, er temmelig klart. Jeg havde tænkt at besøge Solnor endnu engang i denne Høst, men jeg er nu atter saa kjed af Reiser, at jeg ikke ønsker noget andet end Rolighed. Jeg skulde have Lyst at vide om min gamle Bibel findes paa Solnor, og ligesaa vilde jeg ønske at have fat paa de medbragte Ark af Barlaams Saga; men der gaaer vel neppe nogen Leilighed imellem, og saaledes faaer det da beroe indtil videre. Et lidet Brev skulde imidlertid være meget kjærkomment, dersom Tid og Leilighed kunde falde saa gunstig. Forøvrigt maa jeg bede at hilse baade Gamle og Unge.
 
Aasen den 2den November 1850 (pr. Voldens Postaabnerie).
I. Aasen.
 
Utanpå: S. T./Hr. Candidat Ludvig Daae/a/Solnor/pr. Ørskougs Postaabnerie.
Betalt.
Poststempel: Aalesund 7. 11. 1850.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. i RAO (Jfr. Br. nr. 39), omframt to kladdar i NFS Aasen, pk. 7, 56 (den fyrste stuttare enn orig., og den andre eit utkast på 7 liner) som var skrivne 1. nov. På orig. har L. D. skrive: «Modt[aget] 7/11 50. Besvar[et] 9/11 50».
 
- I svarbrev frå L. D. (som ikkje er datert) heiter det at «de sidste Ord Du sagde ved Din Afreise herfrå» var at «Du vilde skrive naar Du havde forlovet Dig». Arka av Barlaams saga skal L. D. senda ved høve, men Aasens Bibel har han ikkje kunna finna. «Jeg hørte forleden Dag at Thoresen skal være vred i Hu paa Dig, fordi Du ei har ladet ham høre fra Dig og sendt ham Dine Værker. Da det ikke er værdt at gjøre sig Uven med Nogen for et Brevs Skyld, har jeg troet at burde underrette Dig derom.» «Hvad synes Du om Knudsens Afhandling i Langes Tidsskrift? Manden tænker bedre end han skriver.» I brevet er både latin og sunnmørsord.
 
L. D. sender og ein lapp med «nogle faa Dialektord, som ei findes i dit Leksikon». 
 
- Ludvig Daae (18291893), Aasens elev på Solnør (jfr. Br. nr. 22) og den som I. Aa. heldt gjævast, elev på Molde skule, stud 1846 (Heltberg), cand. jur. 1850, dreiv deretter historiske studiar (jfr. Br. nr. 159), sakførar 1856 (bustad på Solnør som han overtok 1863), fut på Sunnmøre 1856, sorenskrivar på Nordre Sunnmøre 1876, tollkasserar i Kristiansand 1889, var i 1893 visstnok påtenkt som amtmann i Romsdal, men han døydde føre avgjerda, stortingsmann 185979, 188688, statsråd (armédept.) 188485. L. D. har etterlate seg «Politiske dagbøker og minner» (ordna på Solnør oml. 1880, utg. 1930 ff.). Her er I. Aa. ofte omtala.
 
- I. Aa. var på Solnør 28. aug. til 9. sept. på veg til Ørsta. Den 23. sept. for I. Aa. til Ålesund, og den 26. sept. til Trh., der han var frå 27. sept. til 23. okt.
 
 Gler] og Gyller var dei to fyrste skruedampbåtane i Noreg, på folkemunne kalla «rumpetrolla», bygde for postverket og frå 1850 sette i fast rute på kysten, ein gong for veka til Bergen, tredjekvar veke til stader lenger nord. I 1827 vart dei fyrste statsdrivne dampskipa, «Constitutionen» og «Prinds Carl», sette i rute. Seinare kom andre båtar til. Frå 1840-åra vart det stor auke i ferdsla og utviding av rutesambanda. Sjå elles merknad til Br. nr. 142 og Br. nr. 144.
 
 Stue] bygd av Jon Aasen kring 1850, er enno til. Då J. Aa. i 1876 døydde, heldt sonen, Rasmus, på å byggja på stovehuset. Muren vart skøytt nordafor, og stovegolvet med tølåsene vart flytt bort på muren og timbra vart lagd som før.
 
 Pastoren] Johannes Emilius Rosenqvist (f. i Frederiksborg 17811854), cand. teol. 1804, flytte til Noreg 1816, sokneprest i Flekke­fjord 1820 (jfr. M. Ringard: «Flekkefjords historie», 1942, s. 31 ff. og 38), sokneprest i Volda frå 1839. Han var i sumt ein original mann, hadde òg nokon strid med folket t. d. om folkeskulen. J. E. R. hadde 5 døtrer og 2 søner (jfr. merknad til Br. nr. 145 og Br. nr. 187).
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008