133 Carl Richard Unger, 9.11.1850

S. T. Hr. Candidat Unger.
 
Da jeg nu endelig er kommen til Rolighed, finder jeg Lyst at tilsende Dem nogle Ord angaaende mine Vandringer efter Afreisen fra Hovedstaden, skjønt jeg rigtignok ikke har meget nyt at fortælle. Alle mine Udflugter have gaaet seent og medtaget mere Tid end som var paatænkt, og saaledes er det først nylig, at jeg er kommen saa vidt til Ro, at jeg kan begynde at arbeide efter henved tre Maaneders Ophold. Ved min Afreise fra Kristiania indtraf et meget ustadigt Veir, og jeg kjendte min Helbred saa vel, at jeg ventede en ret forsvarlig Forkjølelse, som ogsaa ganske rigtig indfandt sig. I Kvam i Gudbrandsdalen maatte jeg standse et Par Dage for Mavesyge, der siden tog en saadan Vending, at jeg fandt det raadeligst at lade mig bringe til Doktoren i Vaage, hvor jeg atter forblev et Par Dage. Derpaa skranglede jeg endelig afsted igjennem Lesje og Romsdalen, og var endnu meget sygelig, da jeg ankom til Søndmør, hvor jeg først besøgte min gamle Huusbonde, Kapt. Daae paa Solnor. Her standsede jeg omtrent halvanden Uge, da baade Veiret og Helbreden vare meget hinderlige; derefter reiste jeg sydover til Ørsten, og siden den Tid har jeg været frisk. Jeg tilbragte nu et Par Uger med Besøg paa forskjellige Steder i Ørsten og Volden, og foretog derefter i Slutningen af September den paatænkte Reise til Trondhjem, hvor jeg atter kom til at blive tre Uger længere end som bestemt var, da nemlig Dampbaaden kun standsede der i to Dage, og denne Tid var mig for kort, saa jeg besluttede at blive til næste Damp. Saaledes kom jeg da først i de sidste Dage af Oktober tilbage til Ørsten og har siden til denne Tid syslet med at indrette mine Sager til Vinteren, da der nu naturligviis ikke bliver at tænke paa nogen videre Reise i dette Aar.
 
Jeg opholder mig nu paa mit Fødested, hvilket vel ikke er anmærket paa Landkorterne, men hvis Beliggenhed man dog let kan tænke sig, naar man veed, at det ligger ved en Bygdevei, som gaaer omtrent i lige Linie fra Ørstenvig til Egsæt, altsaa inderst paa Halvøen imellem Ørstens og Voldens Fjorde. Til Egsæt har man omtrent en Fjerding Vei at spadsere, og denne Spadseretuur kommer jeg ofte til at foretage, da Egsæt er et vigtigt Sted; der er nemlig Voldens Postaabnerie, hvortil Posten fra Aalesund kommer hver Søndags Morgen; der er ogsaa en liden Boghandling og et Bogtrykkerie, hvorfra der udgives en Avis, "Postbudet", som bliver redigeret af min synderlig gode Ven Maurits Aarflot. Længere inde, i Omegnen af Halkjelsvig boe adskillige konditionerede Folk, hvilke jeg dog ikke omgaaes meget med, da jeg har det saa travlt med at omgaaes de simplere Folk. Hos begge Slags Folk er jeg bleven modtagen med særdeles Opmærksomhed, dog af forskjellige Aarsager; hos de Konditionerede betragtes jeg nemlig som en Sprogmand, men hos Almuen betragtes jeg som en Digter. I mine yngre Dage har jeg nemlig skrevet adskillige Sange, som her have fundet et velvilligt Publikum, og især skulle mine søndmørske Viser engang have været meget i Brug. Paa et Par Steder, hvor jeg ikke var kjendt, har man spurgt mig, om jeg ikke er den, som har digtet "Tausakjærings-Visaa"; og saasnart man fik et bekræftende Svar herpaa, var det strax, som om vi vare gamle Bekjendte.
 
Paa Grund af gammel Vane befinder jeg mig ganske vel ved denne Omgang med Almuen, skjønt jeg vistnok ofte kjedes ved de uendelige Spørgsmaal om hvad jeg bestiller, hvor stor Løn jeg har, og hvad Embede jeg agter at søge, hvilket altsammen er saa vanskeligt at besvare. Ogsaa finder jeg mig noget uleiliget ved de mange Anmodninger om at gjøre Vers til enkelte Leiligheder, at lære Børn, og at give Veiledning i Rettergangssager, med mere som jeg ikke kan indlade mig paa.
 
Mine Arbeider med Eventyr, Sagn og Folkeviser, tør jeg ikke rigtig lade Folk see, da man betragter slige Ting med Uvillie; imidlertid hanber jeg at kunne snakke for Folk saalænge, at man tilsidst skal fortælle mig hvad man veed om saadanne Ting. Jeg fik i Trondhjem det andet og tredie Bind af "Norges gamle Love" ( det første havde jeg forhen faaet), og jeg har læst op enkelte Stykker af Landsloven for Folket her; man har fundet Moro i at høre derpaa og ønsket blot, at det skulde være oversat eller være paa det rette Maal. Især har man fundet Fornøielse i det første Kapitel af Kristendomsbolken, hvor der paabydes hvad Folk skal troe; dette Stykke har man fundet at være meget forstaaeligt, og man har undret sig over, at nogen kunde skrive saa "bondsk" om slige Ting. Overalt mærker jeg, at man i Begyndelsen har Møie for at forstaae det gamle Sprog, men naar man vænnes lidt dertil, falder det ikke saa vanskeligt endda. Der er altid endeel Ord, som man ikke forstaaer, men det samme er jo ogsaa Tilfældet med Skriftsproget.
 
Det første Arbeide, som jeg har taget fat paa, er at ordne de Ord, som jeg etterhaanden har optegnet af forskjellige skrevne og trykte Bøger, og som jeg ikke kom til at benytte i Ordbogen. Da jeg blev saa længe i Trondhjem, fik jeg laant af Bibliotheket endeel gamle Topographier, nemlig Wilses Beskrivelse over Spydberg, Hjorthøy's over Gudbrandsdalen, Lund's over Tellemarken og Essendrops over Lier; desuden fik jeg fat paa Schytte's Ordsamling fra Lofoten, som findes i "Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter", og er yngre end Hallagers Ordsamling. Af alle disse har jeg gjort endeel Optegnelser, som jeg agter at lægge sammen med mine forrige Samlinger af Grøttings Ordsamling og flere, for at jeg kan have alt paa rede Haand ved forefaldende Leilighed. Dernæst agter jeg at fuldføre mine Prøver af Landsmaalet, som vi forhen have talt om. Siden er der nu forskjellige Ting, som jeg har tænkt paa, saasom en Samling af Ordsprog, en Plan for en norsk Sprogform, med meget mere. Der er saa meget at gjøre, at jeg neppe bliver færdig med Halvdelen. Jeg er nu ellers kvit fra Selskabet i Trondhjem, og dette har anbefalet mig til Regjeringen, som formodentlig kommer til at gjøre et Forslag til Storthinget angaaende et Stipendium for mig, men om Thinget vil bevilge dette, er vel noget uvist.
 
Imidlertid finder jeg ogsaa her adskillige Ord og Udtryk, som jeg ikke før er bleven opmærksom paa. Naar der findes en saadan Efterslæt her, hvad maa da ikke findes paa andre Steder? Ikke fuldt en Times Tid efterat jeg var kommen til mit Fødested, hørte jeg et Ord, som forekom mig ganske nyt, nemlig Vidkjenne, n. (Feil eller Skade paa Legemet). Blandt andre Ord, som vil tjene til Berigelse for Ordbogen, kan jeg her anføre: Anntid (= Onn), avdagast (tabe Dagen af Syne), byrleg (føielig, om Vind), Erve (Arvegang), Fadefolk og Modefolk (Fædrene- og Mødreneslægt), Mathæming (Madskik), ottesam (farlig), samvérleg (stadig i Veiret), Tilsig (Tilstrømning), Tír, m. (Rad af Tønder, maaskee 10), Tvibyte (Deling i to), Védelæte (Larm, Gnaal), foruden en Mængde Adjektiver paa leg og sam, f. Ex. meinsleg, tilsynleg, ballasam, kavasam, yvjasam. Et Par Verber skal forekomme, som jeg maa stræbe at faae Vished om, nemlig: evle, dvs. opskylle Grunden, om Elvene ( = øyra, aura), maaskee Stamordet til Navnene Sunnifli, Søckifli, Vanifli; og: gine, v. n. (gin'e, gjein) med Betydning: aabne sig, el. gabe. Formerne glada (gaae ned om Solen) og Svad (Klippe) forekomme inderst i Volden; jeg vidste ikke før at disse Ord vare søndmørske. Ordet Ide (Bagstrøm) findes derimod ikke, men er overgaaet til "Ile". Ordet aad'e bruges ganske rigtig, som jeg formodede. Om disse Ord med det stungne d burde jeg ellers søge nærmere Oplysning i Nordfjord.
 
Jeg skulde nu have Lyst at vide et og andet fra Kristiania; men da nu Choleraen hersker der, ere vel Folk ligesom bange for hinanden og omgaaes saa lidet som muligt. Her hos os er man ogsaa ræd for, at Pesten skal følge med saadanne Ting, som sendes med Posten. Jeg har endnu ikke seet noget paa Prent angaaende min Ordbog, og det skulde være morsomt at vide, om der kommer noget saadant i Lange's Tidsskrift, og om ikke det tredie Hefte af dette Skrift nu snart er færdigt. Imidlertid faaer jeg nu altid læse Morgenbladet og Rigstidenden paa Egsæt og har saaledes Leilighed til at vide de vigtigste Nyheder.
 
Dersom Leilighed skulde gives, beder jeg at hilse fra mig, i Særdeleshed til Lange og Trønnæs. Jeg skulde have skrevet til Trønnæs, men det faaer nu beroe saa lange; jeg har ogsaa forsømt at optegne hans Opholdssted i Byen, og Hukommelsen slaaer mig feil i dette Stykke som i flere. Naar jeg nu engang har samlet en heel Deel Ord og saadanne Ting, haaber jeg at kunne underrette Dem nærmere derom. Vær imidlertid flittig hilset.
 
Aasen, pr. Voldens Postaabnerie i Søndmør, den 9de November 1850.
 
I. Aasen.
 
Utanpå: S. T./Hr. Candidat C. R. Unger/a/Christiania.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. i RAO, i C. R. Ungers papir, Privatarkiv nr. 59, pk. 1, legg A 1, «Breve fra norske» (før prenta i utdrag i «Dagbladet», 1903 nr. 186, og av Gustav Indrebø i SS 1924, s. 2125), omframt kladd i NFS, Aasen pk. 7,24.
 
- I denne kladden står m. a.: «Iblandt Almuen her ere kun faae Avislæsere, og man hjælper sig med Postbudet. Ellers interesserer man sig meget for Viser og Sange, og mine søndmørske Viser skulle engang have været meget i Brug. Paa nogle Steder, hvor jeg ikke var kjendt, har man strax man hørte mit Navn, spurgt om jeg ikke var Digter. Det er som Digter og ikke som Sprogmand at jeg er bekjendt hos Almuen.»
 
«Ved et Besøg hos en af mine Søstre i Austefjorden [Brite Aurstad] inderst i Voldsfjorden, blev jeg opmærksom paa enkelte Ord, som glada, Kobbeglya, Ladberg, On, Svad. Andre Ord ere avdagast, byrleg, Erve, evle, Fadefolk, gine ? Ile, Mathæming, ottesam, samverleg, Stigjarn, Tilsig, Tir, Tvibyte, Vedelæte. Paa andre Steder: andvikt, Berggalt, miskjenne, Mjelkje. Foruden endeel Adj. paa leg og sam: meinlege, ballasam, kavasam, yvjasam, tilsynleg.» 
 
- I brev 25. nov. 1850 fortel Unger m. a. at han har sett etter på kartet kvar Aa. bur «og jeg vilde ønske at det var lige saa let at flyve derop og titte ind, ad Deres Dør, thi da skulde jeg vist ikke forsømme det, og med det samme styre Fjæderhamen [jfr. «Saga Diðrik konungs af Bern», s. 92] over mod Molde, hvor jeg, som De nok veed, ogsaa har Folk jeg gjerne vilde besøge». FO er meld i «Christiania-Posten» for ei 14 dagar sidan [jfr. merknad til Br. nr. 136]. P. A. Munch skal melda FO i «Norsk Tidsskrift», men dette heftet som skulle ha kome til jul, «kommer formodentlig ikke saa snart». «De husker nok at jeg fortalte om Ordet Jarpe, m. fra Nummedalen og Thelemarken. For et Par Maaneder siden var jeg paa en Fodtur oppe i Sørkedalen 1 1/ 2 Mil her fra Byen, og da hørte jeg atter der dette Ord som masc. generis i Formen Jerpe.»
 
- U. seier at folk klagar over at det er sume ord dei saknar, og «dette gjælder da fornemmelig naturligvis østlandske Ord, og jeg tror De vil finde en ganske god Efterhøst ogsaa paa disse Kanter». Han nemner så ordet «Høvre» som han ikkje kan finna, og som han fyrste gong høyrde hjå Rudolf Keyser då ein valdresbonde kom «og falbød en slig Indretning af egen Form og temmelig gammel. Keyser kjendte Ordet, men jeg havde aldrig hørt det før, og forunderligt nok hører jeg nu at alle andre kjender det, i Thelemarken bruges det ogsaa, det er da hyggeligt at vide, at der paa de Kanter, hvor Sproget har vedligeholdt sig bedst og renest, endnu kan være saa meget at samle og lære. Gid De maa være saa heldig at opdage Verb. evle og gine, skulde ikke ogsaa lite (leit) være at opdrive.»
 
- U. fortel at han for eit par år sidan i Stockholm skreiv av «en Saga ell. snarere Eventyr, Konrad Keisersøns Saga» og der «forekommer det søndmørske Ord Snaald». Systersonen Hans Kinck, som «samler til en gammel norsk Læsebog» har lånt avskrifta. «Det er mærkeligt hvor mange gamle Ord der endnu brugtes i det 17de Aarhundrede. Hans Kinck har noteret adskillige under Læsningen af gamle Dokumenter i Rigsarkivet.» I Oslo er det «ingen videre Frygt for Cholera», og alt går som før «undtagen Theatret som halter lidt, da det staar paa svage Fødder.» «Barlaams ok Josaphats Saga» vonar han skal verta ferdig til nyår, og til neste år «tror jeg vi kommer til at tage fat paa Didrik af Berns Saga, jeg har i den Anledning faaet laant op fra København de to Papirhaandskrifter som findes i den Arna Magn. Samling, saa at hele Apparatet til Udgaven nu befinder sig her i Christiania. Virkning af Fortalen til Strengleikar. Lange, Munch og Keyser beder hilse Dem, og vær mest hilset fra Deres hengivne og Dem stedse i Minde bevarende C. R. Unger». 
 
- Doktoren] Theodor Denoon Reymert (18151891), cand. med. 1840, distriktslækjar i Nordre Gudbrandsdalen 185058, med bustad på Vågå.
 
 «Tausakjærings-Visaa»] prenta i 1843, jfr. merknad til Br. nr. 45. Sjå òg «Minneskrift» s. 206.
 
 «Norges gamle Love indtil 1387», utg. av R. Keyser og P. A. Munch, bd. 1 Chra. 1846, bd. 2 1848, bd. 3 1849.
 
Saman med brev 15. okt. 1850 sender sekr. i VS, Fredrik Storm «efter Løfte» 2. og 3. bd. av N.g.L.
 
 Topographier] Jacob Nicolai Wilse: «Physisk, oeconomisk og statistisk Beskrivelse over Spydeberg Præstegield», Chra. 1779, med tillegget «Norsk Ordbog eller Samling af norske Ord», serskilt utg. i Chra. 1780.
 
- Hugo Frederik Hjorthøy: «Physisk og ekonomisk Beskrivelse over Gulbrandsdalens Provstie, 12, Kbh. 178586.
 
 Johan Michael Lund: «Forsøg til en Beskrivelse over Øvre Tellemarken», Kbh. 1785.
 
 Jens Essendrup: «Physisk oeconomisk Beskrivelse over Lier Præstegield», Kbh. 1761.
 
Erik Gerhard Schytte: «Nogle faa rare norske Ord efter den Dialect, som i Lofotens Fogderie i Nordlandene er brugelig», prenta i «Det skandinaviske Literaturselskabs Skrifter», bd. II, Kbh. 1807. s. 59112.
 
 Laurents Hallager: «Norsk Ordsamling», Kbh. 1802.
 
«Ordbog, indeholdende en Samling af hallingdalske Ord af Caspar Hansen og Andreas Wulfsberg Grøtting», 1844 (UBO ms. saml. nr. 693, 8vo, gåve frå P. Chr. Asbjørnsen). Dei skreiv og «Forsøg til en Grammatik i den hallingdalske Mundart af C. Hansen og A. W. Grøtting», 1844 (UBO ms. saml. nr. 692, 8vo, gåve frå P. Chr. Asbjørnsen).
 
På UBO finst og kladdar til desse ms. [titlane er henta frå kladdane], funne i Åls prestearkiv 1899 av biskop A. Chr. Bang («Ordbog» UBO ms. saml. 901 a og b, 4to, og «Grammatik» ms. nr. 900, 4to).
 
 Plan] «Exempel-Samling til Planen for en norsk Sprogform. (December 1850)», prenta i MM 1917, s. 2233.
 
 Choleraen] jfr. merknad Br. nr. 109.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008