140 Carl Richard Unger, 3.5.1851

S. T. Hr. Candidat Unger.
 
Med sidste Post havde jeg den store Fornøielse at modtage Barlaams Saga og Deres medfølgende Brev. Jeg skylder at bevidne Dem min inderligste Tak nemmelighed for denne Sending, hvori jeg atter har modtaget et nyt Beviis paa den samme Godhed og Velvillie, som jeg allerede forhen har havt saa mange Beviser paa, og som jeg ikke kan vederlægge anderledes end ved en simpel Taknemmeligheds-Yttring, der rigtig nok ikke har meget at sige, saa længe som man ikke kan vise sin Erkjendtlighed i Gjerningen.
 
Det er nu den tredie, eller maaskee rettere den fjerde Gang, at jeg læser denne Saga, og den store Interesse, som jeg fandt i dens første Læsning, har siden snarere tiltaget end aftaget. De løse Ark, som De havde den Godhed at overlade mig ved min Afreise fra Byen, kom jeg til at læse noget tidligere end jeg havde tænkt, da jeg formedelst et Sygdomstilfælde kom til at standse nogle Dage paa Reisen. De Almuesfolk, som her have hørt om denne Bog, have været meget nysgjerrige efter at blive bekjendte med dens Indhold, og de have kun beklaget, at den ikke skulde være "paa vort Maal". Dette klinger nu vel noget underligt, men det er ikke saa underligt endda; thi disse Folk have jo aldrig seet nogen Bog i det gamle Sprog og ere derfor aldeles uvante til at læse det, hvorimod de ikke synes saa ilde derom, naar de høre det forelæst. Der udfordres nemlig endeel Forsøg og Øvelser til at kunne læse det gamle Sprog, og der behøves ogsaa nogen mundtlig Underviisning, især for Udtalens Skyld. Med vort Folkesprog gaaer det derimod meget lettere, forsaavidt som det skrives med saadanne Tegn eller Bogstaver, som man nu engang er vant til. Jeg har saaledes med megen Fornøielse bemærket, at man har læst de valderske Æventyr (eller Reglo aa Rispo) med temmelig Færdighed, og at endog Børnene have pløiet dem igjennem med megen Flid for siden at kunne fortælle Historien i deres eget Maal med en og anden "Herming" efter Originalens Udtryk.
 
Jeg er endnu i Rolighed paa samme Sted, men denne Rolighed faar vel nu snart have en Ende. Denne Sommer burde jeg have benyttet vel, men til en saadan Benyttelse kræves der idelige Reiser, og dette Reiseliv er mig desværre en stor Plage. Om Nordlandsreisen, som jeg forhen har talt om, er jeg endnu ikke ganske paa det Rene. At reise 150 Mile frem og ligesaa langt tilbage i den nordenfjeldske barske Havluft, og saa derefter gjøre et næsten ligesaa langt Sprang omkring Kysterne til Kristiania: det er saamen ingen Spøg for en Stakkels Kryster, som hverken taaler Vind eller Væde. Men der er dog saa gode Grunde til netop nu i dette Aar at foretage en saadan Reise, at jeg frygter for, at jeg senere vil angre derpaa, hvis jeg forsømmer Leiligheden. Hvis der ellers bliver nogen Reise af, da vil den formodentlig foregaae ved den første Dampskibsgang i næste Maaned.
 
Angaaende den søndmørske Grammatik, da er Trykningen af samme paabegyndt, og den kan blive færdig om tre eller fire Uger. Det er ellers en Bog, som det ikke haster med, da den ikke indeholder noget synderlig nyt, men kan næsten betragtes som et kort Udtog af det norske Folkesprogs Grammatik, kun saaledes at den holder sig alene til en enkelt Dialekt.
 
Jeg maa bede at hilse fra mig, og i Særdeleshed Prof. Keyser, hvem jeg ogsaa skylder at takke for den tilsendte Bog. Dersom alt gaaer vel i denne Sommer, haaber jeg engang i Høsten at komme tilbage til Hovedstaden med mine Samlinger. Vær imidlertid hjertelig hilset fra
 
Aasen den 3 die Mai 1851.
 
Deres meget forbundne
I. Aasen.
 
Utanpå: S. T./Hr. Candidat C. R. Unger/a/Christiania/Capt. Brochs Gaard i Pilestrædet.
Betalt.
Poststempel: Aalesund 5. 5. 18 5 1.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. i RAO saman med Br. nr. 133 (før prenta i utdrag i «Dagbladet» 1903, nr. 186, og av Gustav Indrebø i SS 1924 s. 3132), omframt kladd i NFS, Aasen pk. 7,22.
 
- Nokre liner av utkast til svarbrevet er skrive på brev frå Unger 20. april 1851. Unger skriv her: «Mange Tak for Deres kjærkomne og hyggelige Brev hvoraf jeg seer at De befinder Dem vel, og at Supplementerne til Ordbogen fremdeles er i Tiltagende; naar alt kommer til alt, skal De see at man vil gjenfinde hvert eneste gammelt Ord. Jeg kan ikke andet end ærgre mig lidt over «Hyvre», at jeg ikke vidste at søge det paa det rette Sted, men jeg havde sat mig saa i Hovedet at Høvre skulde være den eneste rette Form, da man efter den østlandske Udtale ikke kan vide det rigtige. Ved andre som ere kjendte fra det Gamle hjelper naturligvis denne Kundskab, og det er derfor meget vigtigt at De ofte har anført Ordene ogsaa efter østlandsk Udtale i den alphabetiske Orden; thi for dem som ikke kjende noget til det gamle Sprog, er de det da endnu vanskeligere. 
   Trønnes befatter sig nu med den valderske Dialekt da han skal besørge Trykningen af Fortsættelsen af Reglo aa Rispo. Jeg hører at han, ligesom jeg ogsaa lagde mærke til, har opdaget at a og e (ø) i Infinitiv i denne Dialekt afhænger af Rodvokalens Korthed eller Længde, er denne i det Gamle kort ell. uaccentueret og uden Position har Infinitivet a, fara, taka, koma; er den lang (ved oprind. lang Vokal ell. Position) faar det e (ø): bitø, fattø, kastø; dog regnes j med en enkelt Consonant ikke for at giøre Position: velja. Det er mærkeligt med de nøiagtige Dativformer i den Dialekt ogsaa ved Pronominerne, mino Masc. Neutr. minnø Fem. / Baarlaam og Josaphat er nu færdig og jeg sender Dem herved et Exemplar heraf, der kommer fra os begge, Keyser og mig. 
   Jeg har nu forberedet Didrik af Berns Saga til Trykning, og formoder at der snart vil begyndes paa den. Jeg har Lyst til at afskrive nogle Prøver for Dem paa Sproget i denne Saga.» U. skriv så av nokre tekstprøver som svarar til den prenta utgåva (1853) såleis: Frå byrjinga av kap. 134 (s. 145) til og med orda «heimqvamvna hans» (s. 146), line 23), av kap. 77 (s. 92): «Velent gerir einn flygil en Þa er gorr var Þa er Þvilikazt sem fiaðrhamr væri fleginn af grip eða af gambr eða af Þeim fugl er strvz heitir» [ikkje heilt samsvar med den prenta teksta]. Til dette har U. denne merknaden: «gambr = græsk στρουθοκάμηλος; struthokamelos, Struds[,] kamelos svarer efter Lautverschiebung til gambr». 
 
- Vidare er avskrive noko av varianten til kap. 62 (s. 71): «Einn konungr het Niðungr a Jotlandi. Hans menn roa a sio einn dag at fa græna fiska til konungs bordz med logn (! !) ok nu urðu lognin sua Þung at varla fengu Þeir fleytt, ok sia at firir er orðit eitt tre furðulega mikit.» Hvad er dette logn, jvf. Nyere Landslov P. 136 ef menn kasta lognum til sildar. [Om dette ordet sjå Br. nr. 141 og  Br. nr. 257]. «Jeg længes meget efter Deres søndmørske Grammatik. Mange Hilsener fra Keyser, Munch og Lange og tænk undertiden paa Deres hengivne C. R. Unger.»
 
 «Barlaams ok Josaphats saga. Udg. af R. Keyser og C. R. Unger», Chra. 1851. (Sjå Lista nr. 174, med dedikasjon: «I. Aasen fra Udgiverne»).
 
 «Gamla Reglo aa Rispo», jfr. merknad til Br. nr. 138.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008