143 Pål Pålson Leikongbakken, 20.9.1851

Jeg maa bede om Undskyldning  for, at jeg nu først indfinder mig med en vis Gjeld, som egentlig skulde været afgjort for mange Aar siden. Den Tid, da jeg opholdt mig i Præstegaarden i Stoksund, og Deres Kone Berte Paulsdatter ogsaa opholdt sig der, havde jeg til forskjellige Tider laant lidt Penge hos hende, da jeg nemlig baade i den Tid og længe derefter skulde reise bort fra Søndmør, tænkte jeg sikkert at skulle klarere denne Gjæld forinden min  Afreise, men, besynderlig nok, indtraf der altid adskillige Hindringer, saa at der aldrig blev Leilighed til nogen Sammenkomst eller Samtale. Siden kom jeg til at reise saa vidt omkring og være saa længe borte, at jeg ikke fik Leilighed til at afgjøre nogen Ting her hjemme. Da jeg nu atter efter mange Aars Fraværelse har opholdt mig en kort Tid paa Søndmør, har jeg ofte tænkt paa at komme saa nær, at jeg kunde faae tale med Dem om denne Sag, men ogsaa nu har der været adskillige Hindringer, og derfor faaer jeg nu gribe til det Raad at afgjere Sagen ved Skrivelse, da jeg netop nu i disse Dage maa reise fra Søndmør til Kristiania. Jeg erindrer nu ikke nøie, hvor meget det var, som jeg havde laant eller bekommet hos Deres Kone, som i den Tid var Tjenestepige i Stoksund, men naar jeg tænker efter alt, som jeg nu kan komme ihu, saa maa det være henved 5 Daler eller saa omtrent, og saaledes beder jeg at De vil modtage de fem Daler, som jeg herved fremsender, da det saavidt jeg kan erindre, vist ikke er formeget. Skulde det derimod vare forlidet, da maatte jeg udbede mig en Skrivelse derom til Kristiania, hvor jeg nu  kommer til at opholde mig, og jeg vil med Fornøielse tillægge det som mangler, da jeg lykkeligviis nu for Tiden er vel forsynet med Penge. Forøvrigt maa jeg hilse flittigt og bede om Undskyldning for, at jeg ikke før nu har nævnt noget om denne Ting. Det har kommet baade af min lange Fraværelse og tillige deraf, at jeg ikke godt kunde gjøre nogen Reise til Dem for den Sags Skyld, da Folk heromkring ere saa nysgjerrige, at de deraf vilde faae Anledning til allehaande Snak og Gisninger, hvilket jeg gjerne vilde undgaae. Til Slutning hilser jeg flittigt og ønsker Lykke og Velgaaende.  
 
Aasen i Ørsten den 20de September 1851.
Iver Iversen Aasen.  
Utanpå Til/Velagte Mand/Paul Paulsen Legangerbakken/i Herrøe Præstegjeld/a/Legangerbakken.
Indlag/5 Spd.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostatkopi på UBO, brevsaml. nr. 174 etter orig., no visst nok på Eikset (før prenta av Olav Riste i SS 1943, s. 106107).
 
- Originalbrevet kom for dagen ved skiftesamlinga etter P. P. L. (f. oml. 1812 d. 1915), vanleg kalla «Bakke-Pål», medhjelpar åt presten, økonomisk velhalden, men skildra som ein «tyran, stridug og sjølvrådug og uvyrden i all si ferd». 
 
- Berte Paulsdatter] Berte Pålsdtr. Vike (1809 6. mars 1890), ungdomskjærasten åt I. Aa., tenestgjente i Stokksund hjå H. C. Thoresen (jfr. merknader til Br. nr. 21Br. nr. 22 og Br. nr. 200), gift 23. juni 1844 med Pål Pålson Leikongbakken (181427. febr. 1906). Dei hadde ikkje born. «Ho var slaven hans so lenge ho livde. Ho gjekk der og stelte med eit tungt ålvorlegt drag yver augo. Det var ikkje vandt å sjå kor væn ho hadde vore.» (Jfr. Herman Thoresen: «Ivar Aasens ungdomskjærlighet» i «Glommen», 1922, 10. juni, nr. 131 og 12. juni, nr. 132, på ny prenta [ved Ivar Refsdal:] «Ivar Aasen sin ungdomskjærleik» i «Gula Tidend» 1922, 23. juni. Sjå og A. Hovden: «Ivar Aasen i kvardagslaget», 2. utg. 1944, s. 11).
 
- jeg havde laant] i eit notat frå 1842 (som er henta frå eldre notat) har I. Aa. skrive: «Birte Paalsdatter Vigene i Herrøe Sogn skal have omtrent 4 Spd. hos mig.»
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008