144 Maurits R. Aarflot, 13.10.1851

Gode Ven .
 
Det er nu meget over en Uge, siden jeg kom til Byen, og endda har jeg ikke seet mig Leilighed til at skrive noget Brev. Ved Ankomsten til et saadant Sted er der saa meget at tænke paa; man skal have sine visse Værelser, man skal faae sit Tøi udpakket, opsøge sine Bekjendte og selv tage imod Besøg; endelig skal man udspørge hvad Tid Posterne gaae, og naar saa den Tid kommer, faaer man gjerne en liden Forhindring, saa at intet Brev bliver afsendt. Desuden haster det jo ikke med at fortælle at man er  kommen til Byen; thi Aviserne paatage sig jo dette Arbeide for aldeles ingen Ting. Og hermed være da Indledningen sluttet.
 
Min Reisebeskrivelse faaer nu være meget kort, da det er saa længe siden jeg reiste hjemmefra. Tirsdagen den 23de f. M. gik jeg, som du veed, med P rindsGustav fra Herrøe, og Onsdag kom jeg til Bergen, hvor jeg blev een Dag over, og saaledes fik Leilighed til at besøge Provst Thoresen, Hr. Zacharias Brune, Hr. Rasmus Olsen (Espenakken) og flere. Fredag foretoges Reisen med Konstitutionen fra Bergen til Stavanger, Lørdag til Flekkefjord, Søndag til Kristiansand, Mandag Eftermiddag derfra til Arendal, Tirsdag til Fredriksværn istedetfor Sandesund, som vi ikke kunde naae for Modvind. Onsdagen (den 1ste Okt.) kom vi endelig med Konstitutionen til Sandesund (nær ved Færder), hvor Skruedampbaaden Gyller laae færdig for at modtage os, og derpaa kom vi da henimod Aftenen til Kristiania. Storm og Modvind havde vi nesten hele Turen, tildeels med Uveir og Søgang. For Jæderen havde vi saaledes et Ruskeveir, men den værste Dag havde vi dog paa Farten fra Arendal til Fredriksværn (Tirsdag), da Regn og Storm og Søgang tog imod os, saaledes at Søen ofte blev stuaaende paa Dækket som en Dam, og tildeels slog ned i Kahytterne, hvor adskillige Passagerer laae og gave Hals, eller som man siger: gave Krabben Mad. Denne Sygdom var jeg nu lykkeligviis ikke plaget af; derimod frygtede jeg for at blive syg af al denne Væde og Fugtighed, som man idelig var udsat for. Men heldigviis har jeg ikke kjendt nogen Følger deraf; min gamle Erfaring stadfæster sig, nemlig: at jeg har godt af en Søreise, men ikke af en Landreise. Vistnok er det ikke ret hyggeligt at gaae længe og vade i Sø og Spy, men alligevel befandt jeg mig dog ganske vel ved Reisen, saameget mere som vi dog havde en to eller tre vakkre Dage med let Luft, hvilket altid er en kjærkommen Ting for den som ønsker at besee Landet. Imidlertid er Kysten paa den hele lange Strækning temmelig eensformig. Paa Vesttiden har man nu en to tre vakkre Strækninger, nemlig Karmsund, Jæderen og Lister; paa Sydsiden har man enkelte Havne og Byer at besee, saasom Moss med sin vakkre Omegn, og Horten med sine store Bygningsarbeider; men ellers ere Byerne temmelig lige, saa at man snart glemmer dem, og forøvrigt er Kysten for det meste ligedan som paa BergensLeden, og altsaa kan du vide, at den ikke har meget tillokkende ved sig.
 
Efter at være kommen paa Byens Brygger var det naturligviis min første Sorg at finde Huusly, og hermed gik det da lettere end jeg havde tænkt. Jeg gik først til den Gaard, hvor jeg tidst havde været; denne Gaard var rigtignok ombygget, og min forrige Vært (Skomager Petersen) havde altsaa maattet flytte, men imidlertid fik jeg dog vide, at han havde et Værelse ledigt, og at han netop havde holdt det ledigt i et Par Maaneder, fordi han ventede, at jeg nu skulde komme igjen. Saaledes opsøgte jeg da Stedet og blev meget vel modtagen. Mine Bøger og efterlagte Sager fandtes i god Orden, da Værten havde bragt dem med sig, naar han flyttede. Ogsaa de udlaante Bøger fandres i god Behold, og desuden er min Bogsamling i disse sidste Dage allerede voxet med nogle faa Stykker. Jeg logerer altsaa nu i Storgaden, No. 6, Garver Olsens Gaard (forhen bekjendt under Navn af Major Lürkens (el. Lütchens) Gaard. Stedet er temmelig nær ved Torvet og Kirken, og jeg har et godt og rummeligt Værelse med Udsigt til Gaden; alligevel kan jeg ikke rigtig lide Stedet, da det ligger i et altfor uroligt Strøg, hvor man ikke kan høre MandeMaal for den rystende Larm af Kjærrer og Vogne, og den evige Trampning af Folk og Heste; desuden vender Værelset fra Solen og har en noget kroget Indgang. Men enkelte saadanne Uleiligheder træffer man jo paa ethvert Sted, og dermed faaer jeg da trøste mig indtil videre.
 
Naturligviis har jeg fornyet adskillige gamle Bekjendtskaber, skjønt jeg ikke endnu har truffet alle, som jeg før var bekjendt med. En af Bekjendterne traf jeg allerede paa Reisen, og herom maa jeg fortælle noget mere, da Fyren ogsaa er dig bekjendt. Dampbaaden havde just stoppet ved Drøbak og indtaget nogle Passagerer, som jeg ikke lagde videre Mærke til. Da Fartøiet løste igjen, vilde jeg gaae ned i Kahytten, hvor Middagsmaden netop stod færdig. Men midt i Kahyttrappen følte jeg mig greben af et Par Næver, som med al Magt vilde drage mig op igjen. Jeg kunde ikke see Personen rigtig, og for ikke at staae i Veien for Folk gav jeg efter og fulgte op paa Dækket, hvor jeg da fik see, at den usynlige Angriber var ingen anden end Bernt Aakre, som nemlig gjorde en af sine Reiser fra Drøbak til Kristiania. Ham kan jeg altsaa hilse fra. Han er lige lystig som før, hvilket du allerede kan slutte af det foranførte. Han fortalte, at han lever nok saa bekvemmeligt paa Landet med sin lille Kone, med hvilken han alt har to Døttre. Han har spekuleret paa en Agronompost ved Romsdals Landbrugsskole, hvortil især Lensmand Neergaard havde opmuntret ham, men ved nærmere Eftertanke var han nu bleven mere bestemt paa at blive der hvor han er, hvilket ogsaa synes at være det klogeste.
 
Storthingsmændene reiste bort netop paa samme Tid som jeg ankom til Byen, og jeg kom saaledes ikke til at tale med nogen af dem. En af mine første Udretninger var  at indfinde mig i  Kirkedepartementets Kontor,hvor jeg fik tale med Sekretær Kyhn, som modtog mig meget venligt og leverede mig Departementets Skrivelse, hvorved Storthingets Beslutning angaaende stipendiet meddeles, og hvorved jeg bliver anmodet om at indsende en og anden Beretning om mine fuldførte eller paatænkte Arbeider. Af det bevilgede Stipendium har jeg faaet udbetalt de hundrede Daler for den første Halvdeel af dette Aar; det øvrige lader jeg beroe til Slutningen af Aaret.
 
Endu er jeg ikke rigtig kommen i Gang med noget Arbeide; jeg har kun reenskrevet den nye Ordsamling fra Søndmør. Ogsaa er jeg noget uvis om hvad jeg først skal begynde paa; maaskee bliver det de længe omtalte DialektPrøver, som jeg rigtignok har liden Lyst til, da jeg frygter, at de ikke blive rigtige; men jeg er nu saa ofte bleven tilskyndet dertil, at jeg nok engang maa gjøre et Forsøg.
 
Hermed faaer jeg da slutte for denne Gang, idet jeg takker for de mange behagelige Stunder som jeg havde paa Egsæt, og for al beviist Godhed under mit sidste ophold i Hjemmet. Ønsker til Slutning al Lykke og Velgaaende.
 
Kristiania den 3de Oktober 1851
I. Aasen.
 
E. Skr. Af de udkommende Blade holder jeg endnu ikke noget andet end Krydseren; ellers gaaer jeg en og anden Gang paa en Kafee for at læse Aviserne. L. Daa's nye Ugeblad "Den norske Tilskuer" seer ud til at blive et udmærket godt Blad, især med Hensyn til dets Referat af de nyeste Begivenheder. I de to udkomne Nummere findes allerede meget om Kristiania By, som ellers ikke findes i andre Aviser. Virkelig er her ogsaa i denne By meget at skrive og fortælle om. Jeg for min Deel holder just ikke saa meget af Byen, men jeg finder dog naturligviis en Fornøielse i at besee dens mange smukke og storartede Anlæg, f. Ex. Slotshaven med dens store Blomsterkvarterer og med et Slags Alleer af Aarsplanter (Urter), som ere tre og fire Alen høie og beklædte med store Blomster af forskjellige Farver; ligesaa Tøien Have med dens Skove og systematisk ordnede Plante-Grupper; det nye Jernbane-Anlæg i Oslo med dets mangfoldige Redskaber og Indretninger; den nylig indredede Kirke, som nu baade indentil og udentil frembyder et prægtigt Syn; endelig Forlystelsesstedet Klingenberg, som om Aftenerne møder de Spadserende med Musik, Lysekroner og kulørede Lamper, altsammen ude i den frie Luft, saa at man ikke engang behøver at gaae ind eller betale noget for at see Lys og høre Musik. Dog nok herom. Du bryr dig ikke derom og behøver det ikke, thi du har saamen et ganske vakkert Hjem.
Ende.
 
Utanpå: S. T./Hr. Bogtrykker Maurits Aarflot/a/Egsæt/Voldens Postaabnerie paa Søndmør.
Betalt.
Poststempel: Christianic 13. 10. 1851 [og] Aalesund 18. 10. 1851.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. på Eikset (før prenta i «Møre» 1913, 21. juni, nr. 48, og i BV s. 109114), omframt serskild kladd.
 
- Pr. Gustav] jfr. merknad til Br. nr. 142.
 
Nils Sakarias Knutson Brune (182452) frå Volda, eller «Brune-Sakris», var ein dugande bygdedokter. Folk kom til han langveges frå. I 1849 tok han for alvor til å fara kring til folk som bodsende han (jfr. «Møre» 1949, 22. des.) noko embetsmennene ikkje lika, men heradsstyret gav S. B. sterk stønad, fór 27. juni 1850 til katedralskulen i Bergen, var ein dugande elev men døydde før endeleg eks. Det knyter seg mange segner til S. B., segner som enno vert fortalde (jfr. TSH 192022, s. 1822, «Møre» 1948, 7. febr. og 25. mai, «Postbudet» 1852, 31. juli, sjå òg «Niels Zacharias Knudsen Brunes Sang ved Afreisen til Bergen», utan prentestad og år [serskilt prenta på Eikset 1850]).
 
- Rasmus Espenakk (f. 1811), frå Volda, son til Ola Helgeson E. og kona Ragnhild Rasmusdtr. Lauvstad, frå 1843 handelsmann i Bergen, skreiv seg for Olsen.
 
 Konstitutionen] «Constitutionen», ferdig 1827, fyrst sett i rute mellom Oslo og Kristiansand, seinare i rute på Bergen og andre stader, alt etter som det høvde.
 
 Gyller] skruedampbåt i rute på kysten, jfr. merknad til Br. nr. 132.
 
Skomager Pedersen] N. Pedersen, bur i 1857 framleis i Storgt. nr. 6.
 
Garver Olsens Gaard] Ole Olsen, garvar, bur i 1861 framleis i Storgt. nr. 6.
 
 Romsdals Landbrugsskole] skipa 1845 på Åheim, 184657 på Åk i Grytten, styrar lensmann Andreas Landmark.
 
- Ludvig Kyhn (181890), cand. jur. 1840, 183455 tilsett i KD, frå 1847 som ekspedisjonssekretær, 1856 fylkesmann i Heidmark. K. har med dei fyrste utbetalingane av Aa.s stipend å gjera.
 
 Krydseren] utg. 184954, red. Ditmar Meidell o. fl., gjekk frå 1. jan. 1855 over til dagblad med namnet «Aftenbladet», red. D. Meidell og Ole Richter.
 
 «Den norske Tilskuer»] kom ut frå 4. okt. 1851 til 25. juni 1853, red. Ludvig Kr. Daa.
 
 Plante-Grupper] ved omskipinga i 184748 (jfr. merknad til Br. nr. 109) vart plantane ordna etter det «naturlege system». Der tok og Fredrik Chr. Schübeler i 1851 til med forsøksdyrking av nyttevokstrar.
 
 Jernbane-Anlæg] etter ordskifte 13. til 15. mars 1851 vedtok Stort. å byggja ein jarnbane frå Oslo til Eidsvoll. Arbeidet vart opna 8. aug. s.å. av stathaldar Severin Løvenskiold. Eit engelsk selskap (leiar Robert Stephenson) bygde banen, for det meste med norske arbeidarar.
 
 Klingenberg] eit bilete av K. frå denne tid står i Ill. Nyhedsbl. 1852, nr. 48, s. 194. Sjå elles merknad til Br. nr. 109.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008