150 Maurits R. Aarflot, 8.12.1851

Gode Ven.
 
Med Fredagsposten modtog jeg Brevene fra dig og Rasmus, tilligemed alt det Vedlagte, hvorom mere siden. Jeg kunde nok skjønne, at Rasmus reiste for hastigt fra Byen, og at der altsaa maatte være adskilligt uforrettet, saa meget mere som ogsaa de indløbne Breve til ham kom for seent. Det slemmeste er, at der ikke blev noget afgjort med det omtalte Instrument til Ole Rystene, da han, Stakkels Mand, naturligviis maa vente med Længsel at faae en Besked om Tingen. Han talte ogsaa med mig derom i Høst og bad mig at høre efter, om der findes saadanne Sager, og om hvorledes de ere indrettede; men da han ogsaa fortalte, at han havde været paa Egsæt i dette Anliggende og, saavidt enndres, ogsaa leveret nogle Penge dertil, saa troede jeg halvveis, at Sagen nu var i andre Hænder, og derfor havde jeg ladet det beroe indtil videre. Men denne Sag burde været afgjort paa Høstparten, fordi der da vilde være Leilighed til ar faae saadan en Ting afsendt, hvilket derimod nu vil være høist vanskeligt.
 
Hvad ellers angaaer de omtalte Indretninger, da burde jeg maaskee helst have skrevet derom til Ole Rystene selv, men da du nu i Brevet har lovet at give ham Underretning derom, saa lader jeg det altsaa beroe dermed. Jeg kan da først berette, at jeg har været hos Jean Mette og seet paa de omtalte Sager. Der ere forskjellige Sorter af disse Ting; nogle til at bruge medens man ligger, og nogle til at bruge naar man gaaer oppe. Den Fordeel at kunne bruges i begge Tilfælde skal vanskelig kunne have Sted ved eet og samme Instrument, undtagen maaskee ved de fineste og kostbareste. Der er nemlig en Sort, som bestaaer af en lang og smal Pung af fiint Skind; den er saaledes myg og bøielig, og vistnok ganske bekvem at bruge, men den koster ikke mindre end 3 Daler. Derimod er der to simple Sorter med stiv Pung, nemlig en Sort til at gaae med, og en til at ligge med; disse Sorter ere begge lige dyre, og hver af dem koster 8 Ort (eller I Daler 72 s). De bestaae af en flad og aflang Blikkasse, som er overtrukken med Læder; den kan være omtrent en 8 eller 10 Tommer lang, og seer ud omtrent som en Vante, især af de saakaldte Nordlandsvotter. Aabningen paa samme er i det ene Hjørne og seer ud som en liden Tragt eller Flaskehals. De ere saaledes lavede, at man binder dem paa sig ved et dertil indrettet Baand og stiller dem saaledes, at Halsen eller Aabningen omgiver Lemmet; de ville saaledes ikke forvolde nogen Smerte, skjønt de nok ellers naturligviis kunne være ubehagelige at drages med. Vistnok var det nu det bedste at have begge de sidenævnte Sorter, men dette vilde da koste 16 Ort og altsaa blive vel saa dyrt som den førstnævnte fiine Sort. Sanvidt jeg kan slutte vilde han ogsaa for det Første kunne hjælpe sig nogenlunde med den ene Sort, da nemlig den Sort, som man ligger med, maaskee ogsaa paa en Maade kunde bruges til at gaae med, eller omvendt. Formodentlig vil han først forsøge den ene af Delene, og i saa Fald kommer det an paa hvilken af dem han helst vilde have eller maatte ansee  for mest nødvendig. Men det vanskeligste er dog, som sagt, at faae en saadan Ting hjemsendt i uskadt Stand paa Vintertiden, da man ikke har Dampbaaden at gaae til. Jeg veed ellers ikke noget videre at raade til i denne Sag, og det skulde være mig en Fornøielse, om denne Forklaring af Sagen maatte være saavidt fuldstændig, at han derefter kunde vide at bestemme sig.
 
Angaaende den anden Sag, som dit Brev  handlede om, kan jeg endnu ikke give nogen tilfredsstillende Beretning. Jeg har været hos Hr. Edv. Winther og foredraget Sagen for ham, men jeg fik den Besked, at Sagen ikke for Øieblikket kunde afgjøres, da Regnskaberne endnu ere under Revision, og Boets Behandling endnu vil kræve lang Tid, saa at Forhandlingerne ialfald ikke blive sluttede i dette Aar. Det hedder ogsaa, at Fordringen ikke stemmer overeens med Boets Regnskaber, og at den Sag altsaa maa nøiere undersøges. Gamle Winthers Bøger skulle ellers være meget nøiagtige og i den bedste Orden, og man finder det derfor besynderligt, at netop dette Regnskab skulde findes uovereensstemmende medens derimod saa mange andre Regnskaber skulle findes at være saa klare og rigtige. Saavidt fra Modpartens Side. De oversendte Dokumenter beroe fremdeles hos mig, indtil en nærmere Besked kan faaes.
 
Da mit Brev dennegang er blevet saa fuldt af Forretningssager, bliver der ikke Leilighed til at skrive om andre Ting. Alligevel maa jeg dog sige,at jeg blev overrasket ved at finde Postpengene for det sidste Brev tilbagesendte. Det er Gut, som ikke vil være noget skyldig! Summen var nu ganske rigtig; men du skulde dog ikke have sendt den, thi derved kom du til at betale baade mit eget Brev og det til[ba]gesendte. Desuden staaer jeg jo ogsaa i adskillig Gjæld til dig, som du vel veed.
 
Flittig Hilsen med Ønske om Lykke og Velgaaende.
 
Kristiania den 8de Desember 1851.
I. Aasen.
 
E. Skr. Jeg havde tænkt at skrive til Rasmus, men jeg veed ikke, om jeg denne Gang faaer Tid dertil. Ifald det ikke skeer, maa jeg bede at hilse ham. Jeg skylder at takke for hans kjærkomne Brev og give Tilstaaelse for de modtagne Penge.
 
Det sidst ankomne Brev til Rasmus og Ole Mork har jeg hidtil ladet ligge, da jeg av Convoluten saae, at det ikke var meget magtpaaliggende. Imidlertid synes mig dog, at Brevet ikke bør henligge saaledes, og jeg sender det derfor herved tilbage. Men jeg vil saamen ikke have nogen Porto tilbagesendt. Saavidt erindres, var der kun en to tre Dage imellem Brevene, og det sidste ankom strax efter at jeg havde tilbagesendt det første.
 
Utanpå: S. T./Hr. Boktrykker Maurits Aarflot/a/Egsæt/Voldens Postaabnerie paa Søndmør.
Betalt.
Poststempel: Christiana 8.12.1851 [og]  Aalesund 13.12.1851.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. på Eikset (ikkje før prenta), omframt kladd i NFS Aasen, pk. 5,5.
 
- I brev 2. nov. 1851 sender M. Aa. innlagt eit brev til Rasmus Aarflot og Ola Mork. Det kjem for seint.
 
I brev 29. nov. [1851] takkar M. Aa. for Aasens hjelpsemd mot R. Aa. og O. M. Frå Ola Ryste vert I. Aa. beden om etter råd frå distriktslækjar Holler å kjøpa «en Vandholder». M. Aa. bed I. Aa. «faa ordnet mit Tilgodehavende i Vinthers Bo og modtage samme.»
 
Han melder at syster åt I. Aa., Brite Aurstad, døydde 18. nov. og vart gravlagd 21. nov.
 
- Ole Rystene] jfr. merknad til Br. nr. 153.
 
 Jean Mette (18141884) tysk handverkar frå Marburg som i 1842 opna instrumentverkstad i Oslo, kalla seg «chirurgisk Instrumentmager og Bandagist».
 
 Edvard Theodor Winther (18111880), stud. 1832, cand. teol. 1840, overtok i 1841 firmaet etter faren, Hans T. W., frå 1866 kopist i KD.
 
 Gamle Winthers Bøger] Hans Thøger Winther (17861851) f. i Jylland, kom i 1801 til Oslo, juridisk eks. 1806, opna bok-og musikkhandel i Oslo 1822, fekk i 1826 eige prenteverk, m.a. for litografering, noko som han seinare dreiv mykje med, gav ut og redigerte ei heil rekkje tidskrifter og bøker, m.a. «Bien» (183238), «Norsk Penning-Magazin» (183442), dreiv ei tid eit leigebibliotek. Aarflots krav er i dødsbuet etter H. T. W.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008