151 Ludvig L. Daae, 17.12.1851

Hr. Candidatus.
 
Da Henrik nu reiser hjem, kunde jeg vel have en og anden Hilsning at sende med ham; men da han formodentlig har en heel Sæk fuld af mundtlige Hilsninger, saa vil det vistnok være mere bekvemt og mageligt for ham, om en Deel af Hilsningerne ere skrevne paa Papiir, og saaledes vil jeg da denne Gang tage Pennen til Hjælp. Det er ellers ikke nogen særdeles vigtige Ting, som jeg har at meddele. Da jeg veed, at du altid har Lyst til at vide noget om nye Bøger, som enten ere udkomne eller staae færdige til at komme, saa skulde jeg for det første berette hvad jeg har faaet at vide om  slige Ting. Didrik af Bern's Saga, som  Oldskrift-Foreningen udgiver, er allerede for nogen Tid siden kommen under Pressen, og nogle Ark ere allerede trykte. Ogsaa "Stjórn" skal nu blive trykt, imidlertid veed jeg ikke om Trykningen er begyndt; den vil udkomme paa Feilberg og Landmarks Forlag. Af det norske Diplomatarium vil snart et nyt stort Hefte være færdigt. Det andet Hefte af Munchs Norges Historie er trykt, men endnu ikke omdeelt. Af Langes Tidsskrift er ikke mere udkommet end det første Hefte for dette Aar; rigtignok skal der snart komme en Fortsættelte af denne Aargang, men saa hedder det, at Tidsskriftet skal standse, da nemlig Udgiveren har for liden Tid til at besørge samme, og heller ikke kan faae nogen til at skrive Afhandlinger eller Anmeldelser dertil. Landstads Folkeviser ligge endnu i Dvale; det samme er Tilfældet med den nye Række af Eventyr fra Valders. Derimod vil der med det f¢rste udkomme en Samling af Fortællinger fra Østerdalen af en Student Østgaard; denne Samling, hvormed der ogsaa skal følge et Glossarium, maa vist være temmelig stor, da der allerede er trykt flere Ark, men dog endnu skal være en Deel tilbage; jeg har ikke seet disse Fortællinger, men man siger, at de skulle være meget gode. Af Asbjørnsens og Moes Folkeæventyr vil en ny og forbedret Udgave udkomme til Juul eller Nytaar. Om Juletræer og Juletrold behøver jeg ikke at skrive, da Udgiveren selv er saa flittig til at underrette sit længselsfulde Publikum om hvorledes det gaaer med Sagen.
 
Med mine egne Sager gaaer det nu saa smaat, og jeg har endnu ikke faaet noget færdigt til Udgivelse, endskjønt jeg længe har gaaet og tenkt paa en heel Hob af litterære Sager, saasom en Samling af Prøver paa Dialekterne og et deraf dannet Fællessprog, en Samling af norske Ordsprog, et Udvalg af norske Fortællinger og Folkesange (naturligviis paa "norsk"), en udviklet og begrundet Plan for en norsk Sprogform, en norsk Fremmedordbog, en Række af Folkeskifter paa norsk, og saa videre. Men til alt dette hører et langt Liv, et godt Hoved og en god Helbred forøvrigt. Hvad det nu først skulde gjøres, var at give en Samling af Dialekt-Prøver; jeg har nu endeel Materialier dertil og har flere Gange begyndt paa Værket, men det har ikke rigtig villet gaae, og imellem os sagt, er jeg ræd for ar det bliver et Fusker-Arbeide. Ellers har jeg nu, siden jeg kom tilbage til Byen, havt det mest travlt med Læsning  og  Gjennemgaaelse af adskillige nye Bøger, saasom Gislasons dansk-slandske Ordbog, Molbechs danske Ordsprog, Hamarshaimbs færøiske Kvæder og mere sligt. Der er saa meget og mangfoldigt at gjøre, men alting kræver lang Tid, og desuden vil min Helbred ikke være rigtig stadig. Det kunde saaledes let hænde sig, at der vilde blive kun saare lidet udført af de ovenfor omtalte vidtsvævende Planer. I de sidste Dage har jeg været angreben af et Slags besyndelig Trykning over Brystet, saa at jeg har havt vanskeligt for at sidde i Ro eller ligge, medens jeg derimod har befundet mig vel ved at gaae og spadsere, hvorfor jeg altsaa har gaaet og spadseret den meste Deel af Dagen. Idag er jeg ellers friskere og har saaledes Haab om, at ogsaa dette Ryk vil gaae snart over.
 
Med Hensyn til huuslige Sager har jeg alting omtrent paa samme Maade, som da jeg sidst var i Byen, og med Hensyn til Naboskab og nærmeste Omgivelser har jeg det mere roligt og stille, end jeg forhen har havt det. Jeg logerer rigtignok i Storgaden, hvor der er en stor Larm udenfor; men dette hindrer ikke noget, naar man først er vant til det; rigtignok er her ogsaa en Brændeviins-Kippe i Gaarden, men denne hindrer mig ikke synderligt, da der er saa meget Tømmerværk imellem; desuden har Kippen en særegen Udgang til Gaden, saa at dens Gæster ikke ere mig til nogen Trængsel.
 
Men jeg faaer da ogsaa holde op med at skrive blot om mig selv og mine egne Sager; det maa klinge temmelig egoistisk og kan vist ikke interessere meget. Ved at leve saa aldeles eenlig i saa lang Tid faaer man nemlig den Feil at blive egoistisk, foruden de mange andre Ulemper, som man har deraf. For ikke at forfalde til større Vidtløftighed slutter jeg altsaa for denne Gang, idet jeg beder at hilse og ønsker en glædelig Juul.
 
Kristiania den 17de December 1851.
I. Aasen.
 
Utanpå: S. T./Hr. Cand. jur. Ludvig Daae/a/Solnør.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. i RAO (jfr. merknad til Br. nr. 39), omframt kladd i NFS Aasen, pk. 7,23.
 
- I brev 4. febr. 1852 fortel L. D. i ein skjemtande tone om kva han held på med. Han les m.a. Byron, Milton, Burns og Macaulay. Han rår Aa. til å lesa den siste. «Har Du ikke læst hans History of England saa kast alt andet og grib den.»
 
 «Saga Diðriks konungs af Bern», utg. av C. R. Unger, Chra. 1853 (jfr. Lista nr. 179).
 
 Oldskrift-Foreningen] «Foreningen til norske Oldskrifters Udgivelse». Etter § 1 i lovene var føremålet «fornemmelig ved Subskription, at befordre Udgivelsen af norske Oldskrifter» (jfr. elles Munch: «Lærde brev» I, s. 384).
 
 «Stjórn. Gammel-Norsk Bibelhistorie fra Verdens Skabelse til det babyloniske Fangenskab» utg. av C. R. Unger, kom ut i 5 hefte, Chra. 185362 (jfr. Lista nr. 220).
 
- Den 8. okt. 1851 kjøpte I. Aa. det 3. hf. av «Diplomatarium norvegicum» (Bd. I, 1849, II 1852, III 1855, IV 1858 osb.)
 
 P A. Munch: «Det norske Folks Historie fremstillet af », bd. 1, i to halvband, kom ut i 6 hefte 185152, jfr. merknad til Br. nr. 203.
 
 Nikolai Ramm Østgaard (181273), cand. jur. 1840, frå 1836 tilsett i Revisjonsdepartementet, 185872 fut i Øysterdalen, ei tid med i styret for Kra. norske Teater, gav m.a. ut «En Fjeldbygd. Billeder fra Østerdalen», Chra. 1852 [dvs. des. 1851], 2. opplag s. å., inneheld forteljingar på tynsetmål og ei ordliste på oml. 350 oppslagsord. Ø. fekk mykje vellæte for boka men og kritikk, bl. a. for den «altfor hyppige», bruk av målføret, «der maa være Maade med Alt» (Chra.-posten 1852, nr. 1185)
 
- P. Chr Asbjørnsen og Jørgen Moe: «Norske Folkeeventyr samlede og fortalte af », 2. forøgede Udgave, Chra. 1852.
 
 Udgiveren] P. Chr. Asbjørnsen gav ut tre samlingar som han kalla «Juletræet», 1850, 1851 og 1852. Ei ny saml. kom i 1866 (i tre opplag). Dei inneheld m.a. eventyr og segner. A. gav og ut «Juletrold, udvalgte Folke- og Børne-Eventyr». Chra. [1851].
 
Plan] jfr. merknad til Br. nr. 133.
 
 Konráð Gislason (180891): «Dönsk orðabok með islenzkum Þýðingum», Kbh. 1851 (jfr. merknad til Br. nr. 214).
 
 Christian Molbech (17831857): «Danske Ordsprog, Tankesprog og Riimsprog, af trykte og utrykte Kilder», Kbh. 1850.
 
- Hamarshaimb] er feilskrift for Hammershaimb.
 
Vencelaus Ulricus Hammershaimb (18191909), færøysk prest og målgranskar, cand. teol. 1847, 185578 prest på Færøyane, frå 1867 prost, 187897 sokneprest i Lyderslev, granskings- og samlingsferder til Færøyane 1841 (jfr. «Færøsk Dagbog 6.7. 16.8. 1841», utg. ved Chr. Matras, Kbh 1941), 184748, 1853, grunnla i 1846 det færøyske skriftmålet (jfr. Chr. Matras: «Det færøske skriftsprog af 1846» i «Scripta islandica», Uppsala 1951), gav ut samlingar av færøyske viser, folkeminne m.m., m.a. «Færøiske Kvæder» bd. 1 [= «Sjúrðar Kvæði»], Kbh. 1851, og bd. 2., Kbh. 1855 (båe utg. av «Det nordiske Literatursamfund», i deira skriftrekkje, bd. XII og bd. XX) og «Færøsk Anthologi», 12, Kbh. 1891 (det siste bd. er ei ordbok ved Jakob Jakobsen).
 
Sjå vidare Br. nr. 156 og merknad til Br. nr. 203.
 
Om Hammershaimbs tilhøve til norske vitskapsmenn sjå Reidar Djupedal: «Eitt sindur um V. U. Hammershaimb og norske vinmenn hansara», i «Útiseti. Árbók Føroyingafelags», red. Chr. Matras, bd. VII, Kbh. 1952, s. 88112.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008