152 Arbeidsmelding for 1851, 31.12.1851

Til den kongelige norske Regjerings Departement for Kirke- og Underviisnings-Væsenet.
 
Ifølge den Anmodning som indeholdes i Departementets Skrivelse til mig af 17de September sidstleden, skylder jeg at give en Beretning om min Virksomhed med Hensyn til den fortsatte Undersøgelse og Bearbeidelse af Folkesproget. Jeg kan saaledes berette, at jeg i Løbet af dette Aar har været stadig sysselsat med Arbeider, som høre hertil, nemlig deels med at gjennemgaae adskillige Bøger, som indeholde Oplysninger om Folkesproget eller om det gamle Sprog, deels med at ordne og bearbeide adskillige forhen samlede Materialier, og deels med at samle nye Materialier, hvortil jeg i dette Aar havde god Anledning, da jeg nemlig for det meste opholdt mig hos Almuesfolk paa Landet og først i September Maaned reiste tilbage til Hovedstaden. Fra mit midlertidige Opholdssted paa Søndmør foretog jeg desuden ved Midsommers Tid en Reise til Nordlandene for at faae nærmere Underretning om de nordligste Egnes Dialekter. Rigtignok havde jeg forhen været et Stykke op i Nordlandene, da jeg i Høsten 1846 opholdt mig en Tid paa Helgeland; men den Gang kunde jeg ikke reise længere nord, da det allerede led saa langt ud paa Aaret. Da jeg nu senere var bleven bekjendt med en Ordsamling fra Lofoten (af Præsten Schytte), og der desuden vare mange Ord, som jeg just vilde efterspørge i denne Egn, saa syntes det mig, at jeg ikke burde forsømme Leiligheden til en saadan Reise siden jeg nu engang var kommen nordenfjelds. Jeg besøgte saaledes Lofoten og tillige Senjen, hvor jeg dog kun opholdt mig nogle Dage. Udbyttet af denne Reise forekom mig rigtignok at være lidet, og jeg syntes ogsaa, at der især nordenfor Lofoten ikke var noget for mig at udrette, da Ordforraadet i Almindelighed var mig bekjendt fra de søndenfor liggende Egne, og de grammatiske Former vare yderst faa og simp[le.] Imidlertid medbragte jeg dog fra disse Distrikter en Samling af omt[rent] 300 Ord, som manglede i mine forrige Samlinger, og iblandt disse Ord  ere enkelte ret gode, som nemlig stemme overeens med det gamle S[prog] og tjene til Oplysning om enkelte andensteds brugelige dunkle Ordform[er.]
 
En næsten ligesaa stor Samling har jeg desuden medbragt fra Opholdet paa Søndmør, hvilket forekom mig mere uventet, da jeg nemlig troede at have samlet alt, hvad der fandtes i dette Distri[kt.] Naar man saaledes i sin egen Fødeegn kan opdage saa meget ny[t] da maa man naturligviis slutte, at der i andre fjernere Egne m[aa] være saa meget mere nyt at finde. Og at der virkelig ogsaa, især i den sydligste Deel af Landet, endnu er saare meget at samle, det kan man  tydelig nok see af de forskjellige Topographier og andre Skrifter, hvori norske Ord ere anførte, da der nemlig forekommer meget, som endnu ikke findes i mine Samlinger. Men til at samle alle saadanne Materialier eller forvisse sig om deres Tilstedeværelse vilde der udkræves lange Reiser og lange Ophold i Distrikterne; dette Reiseliv udkræver ei alene en stor Udholdenhed paa Grund af Vanskeligheden i at bekomme de fornødne Oplysninger, men ogsaa en stærk Helbred paa Grund af de mangfoldige Omskiftelser i Levemaaden; desuden har det den Uleilighed ved sig, at der gaaer overordentlig megen Tid til Spilde, og at man i det bedste Tilfælde kun kommer til at samle, men aldrig til at bearbeide eller udgive noget. Jeg for min Deel er meger utilbøielig til et saadant Reiseliv, saa meget mere som jeg i min lange Omflaknings-Tid er bleven inderlig kjed deraf, og min Helbred desuden nu er meget svagere end forhen. Men alligevel finder jeg det dog nødvendigt, at en og anden Udflugt maa foretages, da man ikke paa anden Maade kan faae alle de Oplysninger, som man ønsker. Jeg har saaledes tænkt, at jeg til Sommeren, saafremt jeg skulde være istand dertil, vil foretage en Reise til den sydlige Deel af Bergens Stift og med det samme til Hallingdal eller Valders. Forøvrigt anseer jeg det nødvendigt, at jeg maa opholde mig i Christiania, deels for at have Leilighed til at treffe sammen med Folk fra Landets forskjellige Egne, især de søndenfjeldske, og deels for at have Adgang til de Sprogværker og andre Skrifter, som give Oplysning om denne Sag, ligesom ogsaa for at finde Veiledning ved den endelige Bearbeidelse af de samlede Materialier.
 
Efter hvad der forhen er anført have mine Arbeider i Aarets Løb mest gaaet ud paa at samle Tillæg til Folkesprogets Ordbog og Grammatik. Imidlertid er der intet blevet udfærdiget til Udgivelse ved Trykken, med Undtagelse af en liden saakaldet "Søndmørsk Grammatik", som i Løbet af Sommeren udkom fra Bogtrykkeriet paa Egsæt, og som i Grunden ikke indeholder noget synderlig nyt. Med Hensyn til de omtalte Tillæg til Ordbogen bliver det vistnok bedst at bie, saalænge til  man kunde faae samlet noget mere fra forskjellige Steder, saa at man paa een Gang kunde udgive en anseelig og omfattende Samling; imidlertid har jeg søgt at bringe de hidtil erhvervede Tillæg saavidt i Orden, at de, i Tilfælde af en pludselig Afbrydelse af min Virksomhed, dog paa en Maade kunde være færdige til Udgivelse.
 
Foruden disse Tillæg til de allerede udkomne Skrifter har jeg ogsaa gjort Forberedelser til adskillige andre Arbeider, saasom en Samling af Dialekt-Prøver, en Samling af norske Ordsprog, og flere lignende. Vistnok burde man ogsaa ved disse Arbeider oppebie en fuldstændigere Samling af Materialier; men herved vilde da alle Arbeider sættes ud i Fremtiden, og det kunde saaledes let hænde sig, at intet blev færdigt. Jeg har derfor tænkt, at idetmindste eet af bemeldte Arbeider burde saa snart som muligt udfærdiges til Udgivelse, og at det første Arbeide skulde være de omtalte Dialektprøver, hvorved jeg nemlig har tenkt mig en Samling af smaa Læsestykker i forskjellige Dialekter, tilligemed et Anhang af Læsestykker i en ny Sprogform, som nemlig skulde dannes efter nogle af de bedste Dialekter og saaledes forslagsviis forelægges Almenheden til Prøvelse. Dette Arbeide har jeg tænkt at blive færdig med i Løbet af denne Vinter; imidlertid har det gaaet meget seent dermed, da der i de forhaandenværende Materialier er saa mangt og meget om hvis Rigtighed jeg har adskillige Tvivl, og som imidlertid er vanskeligt at faae nogen paalideg Underretning om. Forøvrigt skal jeg senere hen give en nærmere Underretning om dette Arbeide, naar det nemlig er saavidt fremskredet, at man kan gjøre Foranstaltninger til dets Udgivelse ved Trykken.
 
Christiania den 31te December 1851
 
Ærbødigst
I.Aasen
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostat (jfr. Br. nr. 136), og avskrift i Kopibok II, nr. 4, omframt ser­skild kladd.
 
- I brev frå KD 17. sept. 1851 (underskrive av statsråd Hans Riddervold og sekr. L. Kyhn) heiter det: «Ved de af Storthinget i Anledning af Hans Majestæt Kongens naadigste Proposition, angaaende Oplysningsvæsenets Understøttelsesfonds Budget fattede Beslutninger, der ved kongelig Resolution af 28de f. M. ere befalede tagne tilfølge, ere blandt Andet til Fortsættelse af Deres Forskninger vedkommende det norske Folkesprog, bevilget 300 Spd.
   Ved i Forbindelse med Departementets Skrivelse af 21de December f. A. at underrette Dem om foranførte, skulde man tillige anmode Dem om Tid efter anden at afgive Beretninger til dette Departement om Deres Virksomhed og det derved vundne Udbytte.» (Jfr. merknad til Br. nr. 134).
 
- Nordlandene] jfr. Br. nr. 94. Sjå og «Håløygminne», bd. VI, s. 209223.
 
 Schytte] jfr. merknad til Br. nr. 133.
 
 Udbyttet] samlinga er kalla «Tillæg til Ordbogen bestaaende af Ord fra Nordlandene, især Lofoten (Tillæg No 1)».
 
 Samling] er kalla: «Tillæg til Ordbogen No 2. Ny Samling fra Søndmør 1851». Jfr. Br. nr. 139.
 
 «Søndmørsk Grammatik»] jfr. merknad til Br. nr. 139.
 
 Dialektprøver] er førearbeida til PL.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008