153 Ola Ryste, 23.2.1852

                                                                                        Xnia 23de Febr. 1852.
Til Ole Røste.
 
Gode Ven.
 
Med Pakkeposten, som gik herfra paa Torsdag for 4 Dage siden, sendte jeg endelig den Vandholder, som jeg var anmodet om at bestille. Jeg beklager at dette ikke er skeet før, da du vistnok har ventet med Længsel derpaa og der er tungt at vente for den som lider ondt, og naturligviis maa tælle hver Dag og Stund indtil han kan faae en liden Hjælp.
 
Skjønt jeg allerede i forrige Høst fik vide at du ønskede en saadan Ting, saa kom jeg dog ikke til at gjere noget videre ved Sagen. Jeg troede i Begyndelsen at maaskee Aarflot kunde have faaet Anmodning om at besørge denne Udretning, og derfor gjorde jeg ikke noget videre ved Sagen. Siden fik jeg vide, at her var kommet et Brev til Rasmus, om at han skulde udrette samme medens han var her i Byen i Høst; men uheldigviis kom dette Brev for seent, nemlig efter at Rasmus var reist herfra, og saaledes blev Brevet sendt tilbage, uden at jeg vidste noget om hvad det indeholdt. Derefter fik jeg Brev fra Maurits om denne Ting, hvorefter jeg skrev til ham om de Sorter, som jeg havde seet og om hvad de kostede, hvilket han naturligvis har underrettet dig om. Da det imidlertid er vanskeligt at skrive om saadanne Ting saa tydeligt, at En, som ikke selv har set det, kan vide hvad som er bedst at bruge, saa var det naturligviis ikke saa let for dig at bestemme hvilken Sort du helst vilde have. Jeg har derfor været i Tvivl om hvilken Sort jeg skulde vælge; men da jeg tænkte, at det især kom an paa at skaffe en saadan, som ikke kostede altfor meget, saa har jeg endelig besluttet mig til at tage en af de simpleste Sorter, som nemlig koster otte Ort (eller 1 Spd og 72 s.). Den skal egentlig være indrettet til at ligge med, men dog ogsaa være tjenlig til at sidde oppe med; derimod skal den være vanskeligere at gaae med. Jeg troede imidlertid, ar det var mest nødvendigt at have en saadan, som man kan ligge og sidde med. De andre Sorter, som jeg har seet paa, have vistnok den Fordeel, at de ere finere og mygere og vel ogsaa mere reenlige; men de ere som sagt meget dyrere, og de synes ogsaa at kræve mere Pudsning og Renselse. Imidlertid faaer det nu beroe med denne simplere Sort, og jeg vilde bare ønske, at den maatte være dig til nogen Hjælp, og at jeg maatte have truffet nogenledes godt til med mit Valg. Hvorledes Tingen skal bruges, vil du formodentlig let skjønne; den skal nemlig bindes fast med de medfølgende Remmer omkring Laaret eller om Hofterne, saaledes som det findes bekvemmest, og saa maa den naturligviis stilles saaledes, at Vandet kan rinde ned i den, saalenge til den er fuld og maa aftømmes.
 
Jeg maa ogsaa beklage, at der er gaaet nogen Tid hen, siden jeg fik Besked om at bestille. Det er over fire Uger siden jeg fik Brev fra Rasmushvori han meddeelte mig din Beslutning.
 
Det er nu blot at ønske, at den ikke maatte blive fortrykt eller beskadiget paa Veien. Aarflot har raadet til at sende den med Pakkeposten, som gaaer herfra til Romsdalen hver fjortende Dag. Det skal ellers være mig kjært, om jeg engang senere kan faae en Underretning om hvorledes den er fremkommen.
 
Af Omkostningerne fordrer jeg kun de foranførte 1 3 Ort, som ere betalte til Bandagist Jean Mette for selve Instr umentet[,] dog har det slet ikke nogen Hast med samme. Hvad Postpenge og det øvrige angaaer da vil jeg ikke have noget igjen derfor, da jeg ønskede at det maatte ansees som en liden Tjeneste for gammelt Kjendskabs Skyld, idet jeg ogsaa maa bede om Undskyldning for, at det har draget saalenge med denne Udretning.
 
Da jeg nu har liden Tid tilovers, saa faaer jeg hermed slutte, hvilket da skeer med det ønske, at du maa finde Trøst og Styrke i din Svaghed og have Taalmodighed til at holde ud, indtil Gud vil gjøre en Forandring.
 
Vær tilsidst hjertelig hilset.
Ivar Andreas Aasen.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kassert originalbrev, fyrst dagsett «Kristiania den 5te Februar 1852» (sist i brevet), den 23. febr. omskrive og retta. - / Med Pakkeposten, som.en liden Hjælp / ~ {Herved fremsendes da endelig den Ting, som vi talede om i Høst, og som du nu vistnok længe har evntet paa. Jeg beklager, at det ikke er skeet før, men der har været adskillige Omstændigheder som have gjort, at det er blevet udsat saalænge.}  / Skjønt jeg allerede . . .ved Sagen /  / Jeg maa ogsaa . mig din Beslutn / [Dag.<] ~ Dag; [etter ordet «Dag;» er ein bolk utstroken, ikkje medteken her]  / Af Omkostningerne . . . denne Udretning. / ~ [i staden for den førnemnde bolken som går ut]
 
- Ole Røste] er truleg Ola Larson Ryste (f. 1798), jfr. merknad til Br. nr. 38. Han var lærar for I. Aa. i åra 182428 (jfr. O. Handeland: «Vaarløysing», bd. II, 1934, s. 351) etter at I. Aa. hadde hatt Anders Velle til lærar (jfr. merknad til Br. nr. 2). I Aa. skuldar han «megen Erkjendtlighed» frå gamle dagar, seier han (jfr. Br. nr. 154).
 
 Rasmus] er Rasmus Aarflot, jfr. merknad til Br. nr. 148.
 
 kom dette Brev for seent] jfr. merknad til Br. nr. 148.
 
 jeg skrev til ham] dvs. til Maurits Aarflot, som I. Aa. skreiv til 8. des. 1851 [= Br. nr. 150].
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008