164 Gabriel Odland, 31.3.1853

Brev til Kjøbmand Odland.
 
Endelig maa jeg da ud med nogle Ord for idetmindste at takke for Deres meget kjærkomne Brev af 20de f. M. Jeg blev meget behagelig overrasket derved, da jeg nu ikke kunde vente noget sligt, og maatte med Skam tilstaae at jeg ikke fortjente det, jeg maatte sige som Faraos Skjænkesvend: Idag kommer jeg min Synd ihu. Det var vist ikke for meget, om jeg efter Hjemkomsten i Høst havde sendt nogle Ord tilbage til Folk, som havde gjort mig store Tjenester saa meget mere som jeg ved Afreisen var i en daarlig Tilstand og gjerne kunde være kreperet paa Veien, uden at mange havde vidst noget derom. Men jeg har altid saadan en ulykkelig Ulyst til at skrive Breve; om det endog kunde være nok saa nødvendigt, blir det dog udsat fra Tid til anden, saa at jeg endelig synes at det er Skam at komme saa seent, og dermed gaar Sagen til Hvile.
 
Det er saaledes nu saa temmelig seent at melde, at jeg kom vel og lykkelig over Søen fra Bergen til Xstiania. Jeg standsede i Haugesund, reiste ind til Skjold og besøgte Præsten Berg, gik siden nogle Dage i Haugesund og gjorde ingen Ting, og satte derpaa afsted til Hovedstaden. Paa Reisen var jeg frisk og vel tilpas; derimod var det ringere siden jeg kom i Rolighed. Jeg har været af og til sygelig alt til denne Tid, dog ikke værre end at jeg har været nogenlunde arbeidsfør, og har til visse Tider ogsaa været meget frisk. For Resten har der ikke hændt noget mærkeligt. Jeg havde først et langt Arbeide med at ordne alle de Ordsamlinger som jeg havde bekommet paa Reisen; siden har jeg holdt paa med en Samling af Dialektpr øver som agtes udgivne i dette Aar, og desuden har endeel Tid været anvendt til Korrektur af Landstads Visesamling fra Tell emarken som nu er under Trykning. Saaledes gaar Tiden hen og alt gaar saa bedrøvelig seent, at man tilsidst taber Modet, og troer ikke at kunne faa noget udrettet. Det vilde nu just være en beleilig Tid for Sprogarbeider. Her har nemlig en heel Tid været skrevet vidt og bredt i Aviserne om det norske Sprog. Jeg har ikke taget Deel i denne saakaldte Strid, undtagen en Gang i Høst da jeg maatte ud og skrive et lidet Forsvar til den norske Tilskuer, da nemlig Tilskueren havde røget paa mig som en olm Oxe, for det at jeg i en Anm. i Langes Tidsskrift engang i Fjor lod nogle Ord falde om et nyt norsk Skriftsprog. Siden har jeg holdt mig vakkert stille, som ogsaa var det klogeste, fordi det gaar saa seent og kummerligt med mit Skriverie og det altsaa ikke kan nytte at stride med disse Aviskjæmper, som kunne skrive mere paa en Dag end jeg kan skrive paa en heel Maaned.
 
Ellers har jeg ikke noget rart at fortælle, da de vigtigere Sager findes i Aviserne og de andre ere altfor ubetydelige. Jeg beder at hilse Deres Kone og Familie. Hr. Studiosus Studiosissimus Karolus Velle besøger Dem formod entligaf og til, jeg maa derfor bede at hilse ham og sige, at han ikke maa filosofere saa stærkt, at han skulde faa Skade paa sin Helbred. Modtag til Slutning min hjerteligste Hilsen med Ønske om Lykke og Velgaaende i det begyndte Aar.
 
Kr. den 31. Januar 1853.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd (som òg har dato etter overskrifta). /til/ ~ {i}.  Tider
 
- Gabriel Tobias Odland (18181893), kjøpmann i Bergen, Haugeven. Frå O. er det to brev til I. Aa., 20. des. 1852 og eit udat.
 
 Forsvar] «Mere om det norske Sprog» i «Den norske Tilskuer» 1852, 3. nov. (nr. 46 a) og 6. nov. (nr. 46 b), prenta i Skr. III, s. 5766, er svar på: «Lidt om Norskheden» av [Bernhard Roggen] i «Den norske Tilskuer» 1852, 9. okt. (nr. 42), og «Om at gjøre et nyt norsk Sprog» [av Ludv. Kr. Daa] same stad 16. okt. (nr. 43). B. R. går til åtak på det I. Aa. skriv i meldinga si av «Folkevennen» om «Forholdet imellem de to Sprog» (Skr. III, s. 47). B. R. får og eit ironisk svar [av Ditmar Meidell?]: «Den norske Bonde og den europæiske Dannelse» i «Krydseren» 1852, 23. nov. (nr. 181) og svar frå A. O. Vinje i «Drammens Tidende» s.å. 20. okt. (nr. 247) og frå Niels Hauge: «Lidt om Norskheden i Folkevennen», Mbl. s.å. 29. okt. (nr. 303).
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008