171 Maurits R. Aarflot, 31.10.1853

Gode Ven!
 
Dersom jeg nu ikke skriver strax, maa du naturligviis troe, at jeg er bortkommen paa en eller anden Slags Maade; og derfor maa jeg da haste med at sende dig nogle Linier. Her har været en saadan slem Tid i Byen, at der kunde være mangt at tænke. Imidlertid er jeg dog sluppen fra det for denne Gang, og om end ikke alt staaer saa vel til, saa har jeg dog Haab om at leve en Tid endnu. Jeg har været i Byen baade i Begyndelsen og Enden af Sotten; men i den værste Tid var jeg dog ude paa Landet; og det var da ogsaa det bedste, da jeg lige siden min Hjemkomst fra Tellemarken i August Maaned har været saa sygelig af Uorden i Maven, at jeg ofte har været ræd for, at det vilde gaae galt.
 
Jeg veed ikke, om jeg i mit sidste Brev omtalte, at jeg i denne Sommer var bestemt paa at gjøre to Reiser, nemlig først en til Tellemarken, og siden en til Smaalehnene. Den første Reise varede kun kort, og jeg kom tilbage henimod Midten af August. Den anden Reise skulde udsættes til Midten af September; men imidlertid var Sotten udbrudt i Byen, og selv var jeg sygelig allerede fra Reisen. Efter at have overstaaet en af de saakaldte gastriske Febre og drukket en heel Mængde Medicin, skyndte jeg mig derfor at komme paa Landet igjen, og afreiste altsaa til Smaalehnene sidst i August. Der tumlede jeg omkring en Maaneds Tid og var siden et Par Uger paa Rommerige; men Helbreden var dog skrøbelig i den hele Tid, og tilsidst syntes jeg da, at jeg nødvendig maatte ind igjen til Byen, hvor Tilstanden nu var bedre, endskjønt Faren langtfra ikke endnu var forbi. Efter Ankomsten har jeg fremdeles været sygelig indtil de sidste Dage, da en Forbedring synes at være indtraadt. Lykkeligviis har jeg dog undgaaet at holde Sengen; men sløv og uskikket til Arbeide har jeg for en stor Deel været. Den Øiensvaghed, som jeg sidst talte om, hænger endnu ved; dog er jeg nu noget bedre end jeg var i Sommer.
 
Ved min sidste Tilbagekomst fra Landet forefandt jeg dit Brev, som da allerede var henved en Maaned gammelt. At jeg endnu ikke har sendt dig noget til Svar herpaa, grunder sig deels paa Sygelighed og Modløshed, deels derpaa, at jeg først ventede at faae udrettet noget af det, hvorom jeg var anmodet; hvilket desværre ikke er skeet. Rigtignok var jeg ude og fik fat paa de to Bøger om Landbrugsmøderne og pakkede dem ind til Afsendelse med Dampbaaden; men saa fik jeg høre, at Dampbaaden ikke længere gaaer saa langt nord; maatte altsaa gaae tilbage med Pakken under Armen og trøste mig med, at det sædvanlig pleier at gaae mig saaledes. Nu veed jeg ikke rigtig, hvad jeg skal gjøre dermed. Vistnok kan det vel engang i Tiden blive Leilighed med Pakkeposten, men da vil Bøgerne komme saa seent frem, at det maaskee ligesaa godt kunde beroe til du kommer selv til Byen.
 
Den anden Ting, hvorom du har skrevet, nemlig om at bestille Herberge i Byen, er der heller ikke endnu gjort noget ved. Der har hidtil været Sot og Sygdom paa adskillige Steder; imidlertid kunde det dog altid gaae an at see sig ud et Værelse, naar jeg kun havde vidst om noget passende Sted. Jeg har seet flittigt efter i Aviserne, hvor Værelser kundgjordes tilleie, men jeg har ikke fundet Stederne passende, deels fordi det var i den inderste og tykkeste Deel af Byen, og deels fordi det var i disse store og fornemme Gaarde, som ere et Skræmsel for Folk fra Landet. Noget prægtigt og fornemt vil du rimeligviis ikke have, og altfor simpelt bør det heller ikke være. Eet rummeligt eller to smaa Værelser i en hyggelig simpel Gaard i den vestlige og luftigste Deel af Byen tænker jeg, vilde være det bekvemmeste; og jeg har derfor stundet efter, at noget saadant skulde blive tilfals. Forresten kan der være mange Ting at afgjøre, saasom om Prisen (der vil synes dig forfærdelig høi), om Spiisning i Huset og deslige. Jeg veed derfor ikke, om jeg tør gjøre nogen bestemt Aftale, førend jeg først har underrettet dig om Betingelserne. Imidlertid troer jeg, at det endnu ikke haster synderligt med at leie Værelse; men det var dog altid bedst at passe paa, medens der er noget at vælge iblandt.
 
Jeg længes allerede til den Tid, da du skal komme hid; men jeg er noget ræd for, at du ikke vil trives rigtig her i Byen i al denne Folketrængsel og Tummel og evige Skramling af Kjørsel og Førsel. Bekjendter har du vel her ikke stort flere end mig, og dine gamle Bekjendtskaber ville altsaa ikke være dig til stor Fornøielse; men derimod vil du have Adgang til at stifte saa mange nye og fornøielige Bekjendtskaber, og dette vil egentlig være den bedste Deel af Tingen.
 
Jeg holder nu paa med at afskrive de store Ordsamlinger, som jeg har skrabet sammen paa mine Reiser i dette Aar. Derefter tænker jeg at tage fat paa min Samling af Ordsprog og bearbeide den til Trykken. Det gaaer imidlertid nu meget seent med mit Arbeide paa Grund af Øiensvaghed og anden Svaghed; dog vil jeg haabe, at jeg endnu skal kunne udrette et og andet smaat, om det end ikke bliver saa meget som jeg engang tænkte.
 
Vær imidlertid hjertelig hilset.
 
Kristiania den 31 te Oktober 1853.
I. Aasen.
 
E. Skr. Jeg boer endnu paa samme Sted, uagtet jeg i lang Tid har tænkt at flytte til en anden Kant af Byen. Men det er saa kvidesamt at flytte. Ogsaa maa jeg nu beklage, at jeg, uagtet mit lange Ophold her, dog er saa lidet kjendt i Byen. Gader og Huse kjender jeg endeel af, men Værelser og Familier kjender jeg saa saare lidet til. Derfor har jeg saa vanskeligt for at bestille Logis saavel for mig selv som for andre.
 
Det er mærkværdigt hvilken Lyst Kristianiaposten har at faae fat paa dig. For en 8 eller 14 Dage siden havde den atter en liden Lexe om Landbrugs Tidenden, hvori man nemlig havde opdaget noget som skulde være Uvidenhed eller deslige. Det bedste du kan gjøre herved, er det, troer jeg, at du ikke svarer et eneste Ord; saa er der ikke flere, som lægger Mærke til Tingen. Det er ellers ikke at undres paa, at Styrmanden i Posten er noget grætten i disse Dage; han har ofte været haardelig forfulgt, f. Ex. af Morgenbladet; men Forfø1gelsen har dog aldrig været saa hidsig som i disse Dage.
 
Utanpå:   S.  T./Hr. Bogtrykker M. Aarfloe/paa/Egsæt/a/Voldens Postaabnerie.
Betalt.
Poststempel: Christiania 31. 10. 1853 [og] Aalesund 9. 11. 1853.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. på Eikset (før prenta i utdrag i BV s. 129131) omframt serskild kladd NFS Aasen, pk. 5,6.
 
- I brev 14. sept. 1853 takkar M. Aa. for PL som «er læst med Interesse af mange.» «Det lader til at dine Maalprøver have forstummet Sprogfienderne.» M. Aa. bed I. Aa. gje han litt rettleiing om hustilhøve i Oslo og høyra etter hus åt han. Han tingar to bøker (sjå nedanfor). Av «Illustreret Nyhedsblad» 27. aug. har M. Aa. sett at I. Aa. er komen att frå ferd i Telemark.
 
 Sotten] jfr. merknad til Br. nr. 109.
 
 Bøger] «Beretning om det 2det norske almindelige Landbrugsmøde», Chra. 1852, og «Beretning om Landbrugsmødet i Eidsvold». Chra. 1853.
 
 Lexe] i Chra.-posten, 1853, 20. nov., nr. 1836, vart vist til eit stykke i «Norsk Landbrugs-Tidende», nr. 33 s. å., om «Opelskning af Træer». M. Aarflot vert kritisert av di han nyttar danske og tyske namn på tre, t. d. ahorn for lønn, el for older. Dette må vera gjort i tankeløyse, skriv bladet.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008