173 Maurits R. Aarflot, 12.12.1853

Gode Ven.
 
Rimeligviis ønsker du vel nu at vide, om der er gjort nogen Forberedelse til at bestille Logis for dig her i Byen; og jeg vil altsaa herved underrette dig om, at jeg har truffet en Leilighed, som jeg for min Deel synes nogenlunde vel om, og som jeg altsaa maa fortælle lidt nøiere om, for at du kan have noget at bestemme dig efter. Hos Guldsmed Hansen ved Torvet er at faae et vakkert og rummeligt Overværelse eller en liden Sal i Hjørnet af Gaarden og altsaa med Udsigt til to Sider. Gaarden er beliggende tæt ved Byens Kirke, imellem Torvet og Aabningen af Storgaden, og fra Salen har man en god Udsigt, især igjennem Kirkegaden. Til Værelset er fuldkommen fri Indgang fra Porten; nedenunder er Hansens Butik, og ved Siden er et Værelse, som beboes af og til af Familien. Særskilt Sengværelse er der rigtignok ikke; men Sengehjørnet kan, om man ønsker det, forsynes med et Skjermbret og saaledes holdes skjult. Storthingsmanden Valstad har forhen havt dette Værelse, men nu skal han logere hos en Kjøbmand Moe, som forhen boede i denne Gaard, men nu har faaet sig en egen Gaard. Prisen for denne Leilighed med Alt i Huset er opgivet til "18 à 20 Daler" Maaneden for det første, nemlig for den Tid, da man trænger mest af Veden; siden kunde det maaskee blive billigere. Efter Forlydende vilde man dog ikke see saa nøie paa Prisen, naar man blev bedre kjendt, og især naar der ikke blev noget særdeles Bryderie, f. Ex. med Spise-Tiden. (Valstad pleiede at gaae hjem og spise i Fritimen ved Kl. 12.)
 
Hvad Familien angaaer, da troer jeg at det er snilde hyggelige Folk; især er Hansen selv en munter og hyggelig Mand. Jeg er lidt kjendt med disse Folk og har en og anden Gang været inde hos dem. Juvelerer Hansen er nemlig gift med en Datter af Høker O. Sommer i Trondhjem, den Mand som jeg logerede hos, medens jeg var der nord. Da jeg reiste fra Trondhjem hertil, havde jeg altsaa mange Hilsninger til disse Folk og tænkte ogsaa at faae logere hos dem, men dertil var der just paa den Tid ikke Leilighed. Det er saadanne jævne ligefremme Folk, ikke meget fornemme og ikke af de allersimpleste heller.
 
Jeg troer saaledes, at der er visse Fordele ved denne Leilighed. En Uleilighed er det maaskee, at Stedet ligger midt i den største Færsel og Rørelse, saa at der vist nok kan være noget uroligt udenfor med Støi og Kjørsel baade om Natten og om Dagen; men dette pleier man snart vænnes til, saa at man ikke føler saa meget til det. Maaskee vil Leiligheden ogsaa synes noget dyr, og det kunde vel hende, at her kunde findes gode Leiligheder til bedre Kjøb, naar man bare var rigtig kjendt. For nylig var der endog averteret et Værelse for en Storthingsmand med Alt i Huset for 15 Daler[,] men i slige Tilfælde pleier der gjerne være en eller anden Lyde ved, f. Ex. en uheldig Beliggenhed, en vanskelig Indgang, et koldt Værelse eller noget sligt. Jeg troer derfor næsten, at du burde slaae til med dette; dog vil jeg heller ikke skryde mere end maadeligt, da det vel kunde hænde, at du kunde synes mindre om det end jeg. Nu ønsker jeg altsaa at høre nogle Ord fra dig med det første, og hvis du da har noget derimod, saa skulle vi see os om paa andre Steder; thi jeg tænker, at der dog altid vil blive en eller anden Leilighed at faae, saa at man ikke staaer opraadd. Du reiser vel ikke ud før henimod Midten af Januar, og til den Tid kan der endnu drives adskillige Underhandlinger.
 
De bestilte Bøger sendte jeg afsted med Pakkeposten, og formodentlig ere de vel nu frem komne.
 
Valget her i Byen fik da altsaa det Udfald, at Daa slap ind, som han saa gjerne vilde. Aa jo; hvad andet der bliver eller ikke paa dette Ting, saa bliver der ialfald Kiv og Trætte nok. Men det Pudsigste var dog at Kitil Motzfeldt kom ind i Laget. Er han lige stærk i Munden som i Pennen (f. Ex. i Striden med Stakkels Blom), saa vil han nok skaffe Folk adskillig Ærgrelse paa Halsen. Det var slemt, at ikke Lerche blev valgt; han burde været med for Fuldstændigheds Skyld.
 
Men her er ikke Tid til at indlade sig paa politiske Betragtninger. Jeg maa for denne Gang slutte og hilse flittig.
 
Kristiania den 12te December 1853.
I. Aasen.
 
E. Skr. Med min Helbred er det fremdeles saa af og til. I de sidste Dage har jeg været ganske frisk, men der taales ingen Ting, førend jeg strax kjender en eller anden ubehagelig Fornemmelse; især mærker jeg, at jeg ikke vilde ret længe holde ud at skrive, naar det skulde gaae noget fort. Med Øiensvagheden er det noget bedre, saa at jeg for den Skyld kan skrive taalelig godt, naar jeg bare kommer ihu at see vel efter aller Prikker og Tødler over Bogstaverne.
 
Utanpå: S. T./Hr. Bogtrykker M. Aarflot/a/Egsæt/pr. Voldens Postaabnerie.
Betalt.
Poststempel: Christiania 12. 12. 1853 [og] Aalesund 21. 12. 1853.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. på Eikset (eit utdrag før prenta i BV s. 131132) omframt serskild kladd.
 
- I brev 16. nov. 1853 bed M. Aa. Aasen tinga hus åt han, er elles samd i det I. Aa. har skrive om husspørsmålet, er elles budd på at det kan verta dyrt. Far hans og Sjur Halkjelsvik betalte 16 og 18 spd. for mnd. Han bed I. Aa. tinga Mbl. for 1ste halvår 1853 og få det sendt til «mit Logis».
 
I brev 22. des. 1853 skreiv M. Aa. at han er nøgd med husværet I. Aa. har funne, og han overlet elles til I. Aa. å gjera ein høveleg avtale.
 
- gullsmed Chr. Hansen, Torget nr. 12.
 
 Ketil Johnsen Melsted Motzfeldt (18141889), utdana som sjømilitær, oppsynssjef m.m., postdirektør 185760, statsråd 186061 (marine- og postdepartementet), stortingsmann 185460 og 187185 (sjå K. Motzfeldt: «Dagbøger 18541889», Chra. og Kbh. 1908).
 
 Hans Ørn Blom (18171885) forf. og litterat utan større original givnad, skreiv fleire skodespel, dikt, m. m., la seg ut i fleire ordskifte, m. a. med K. Motzfeldt (jfr. den kverrsette boka hans: «Opgjør med Kittel Motzfeldt», Kra. 1873) og Henrik Ibsen (jfr. «Aabent Brev til Digteren H. Ø. Blom», 1859).
 
 Frederik Georg Lerche (18071883), cand. jur. 1830, sakførar, stortingsmann 1851 og 1857. I valet 1853 vanta han 1 røyst på å bli vald. Sjå òg Vinje: Skr. I (1943), s. 216 ff. med merknader.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008