175 Ivar Ivarson Melset, 8.6.1854

Det er nu saa længe, siden jeg fik Deres første Brev, at det maaskee vilde have været glemt, hvis jeg ikke atter havde faaet en Paamindelse derom. I det foregaaende Aar var der adskillige Omstændigheder, som gjorde, at jeg ikke havde rigtig Leilighed til at skrive Breve; for det første var jeg en lang Tid ude paa Reiser omkring i Landet; for det andet var jeg, især i den sidste Halvdeel af Aaret, jævnlig svag og sygelig, og dertil kom en meget langvarig Øiensvaghed, som gjorde det meget vanskeligt for mig baade at skrive og læse. Under saadanne Omstændigheder var jeg ikke ret oplagt til at skrive, saa meget mere som netop Breve er det tyngste og møisommeligste af alt, hvad jeg skal skrive.
 
I den senere Tid staar det nu lykkeligviis bedre til med min Helbred, og eg er ogsaa nu bleven bedre i Øinene, endskjønt de dog endnu ikke ere rigtig i Stand. Jeg har nu været i Rolighed her i Byen siden i Oktober Maaned; men nu maa jeg snart ud at reise igjen. Denne Sommer kommer jeg for det første til at gjøre en Reise til Kristiansand og til Fjeldbygderne paa den Kant, og derefter skulde jeg ogsaa reise noget paa Oplandene, hvis ikke Vanhelse eller nogen anden Hindring skulde komme paa. Der vil saaledes ikke blive nogen stor Rolighed, førend Høsten kommer.
 
Hvad de omtalte Penge angaar, da er jeg ikke rigtig saaledes kommen, at jeg kan undvære noget af det, som jeg nu har ved Haanden. Der gaar saa mange Penge til paa disse Reiser, at man snart bliver af med det, som man sparer, medens man er i Rolighed, og for Resten er det ikke mere end saavidt, at man kommer ud med det, som man faar for Aaret. Den Gang, da jeg sidst var paa Søndmør, vilde det ikke have faldet saa vanskeligt. Nu i den senere Tid har ogsaa jeg begyndt at sætte Penge i Handel paa min Viis; jeg har nemlig lagt endeel Penge ud paa et Par Bøger, som jeg har kostet i Trykken; og det gaar meget seent med saadanne Sager, førend man faar sine Penge igjen; saa at man idetmindste paa et Par Aars Tid faar bie og leve i Haabet; om det siden bliver bedre, kommer an paa Lykken. Dersom jeg nu selv havde været paa Søndmør, saa kunde jeg maaskee endda have lavet det paa en eller anden Maade med det omtalte; men under nuværende Omstændigheder falder det mig ikke beleiligt, hvorfor jeg saaledes maa bede om Undskyldning.
 
Hvad min Levemaade angaar, da er alt fremdeles ved det gamle. Jeg leier et Værelse for mig selv med Mad og Opvartning i Huset, og for Resten har jeg fuldt op af Arbeide med Skrivning og Studering, skjønt jeg nu ikke taaler at sidde saa flittigt som før.
 
Jeg beder at hilse Deres Moder og Broder, tilligemed andre Bekjendte, som kunde komme til at spørge om mig. Vær tilsidst selv kjærlig hilset!
 
Kristiania den 8de Juni 1854.
Iver Andreas Aasen.
 
Det hænder ofte, at ubetalte Breve blive liggende paa Posthusene, fordi de, som skulde modtage dem, ikke ville løse dem ind, især naar de ikke vente noget Brev fra den Kant, og altsaa troe, at det kunde være en Misforstaaelse. Naar det skeer efter Aftale, er det naturligviis en anden Sag, og i visse andre Tilfælde kan det ogsaa godt gaae an at sende Brevet ubetalt, især naar man skriver om noget, som er fornøieligt for den som man skriver til. I det Tilfælde, at man sender Brevet med en Udskrift til en Mand, som ikke selv skal have det, men kun skal levere det til en anden, synes det at være rettest, at man betaler selv; thi ellers bliver det jo en Uvedkommende, som faar baade Umagen og Udgiften. Det kan ofte træffe til, at Modtageren har langt bedre Raad til at betale, og at han slet ikke fortryder derpaa, men det er alligevel Klogskab at umage ham aa lidet som muligt, da dette viser Tegn paa Skjønsomhed og Kjendskab til Skikkene, og altsaa gjør et godt Indtryk. Dette er nu blot en Anmærkning for Fremtiden og bedes optaget i den bedste Mening.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Vraka original med ein del seinare rettingar (på grunnlag av denne vraka originalen er det endelege originalbrevet seinare utforma), omframt ein serskild kladd (som ikkje har etterskrift). Til dette kjem ein separat kladd til etterskrifta [som det siste avsnittet er prenta etter].
 
/ maaskee/ ~ vistnok  I det foregaaende .... skrive Breve ~ / Der har været adskillige Omst. som havde gjort at jeg ikke kom til at svare i rette Tid, og siden er det blevet udsat fra en Tid til en anden. Især var dette Tilfældet i f. Aar./  skal skrive. I den senere Tid .... [ margen på Brevet, står det ut for dette avsnittet: «Udelades», og dette er i ny utforming sett til i margen på brevet, s. 2, og har overskrifta: «Løs Etterskrift»]  / sidst / ~  / Det hænder ofte, .... i den bedste Mening./ ~ [prenta etter ein separat kladd. Den tilsvarande kladd i margen på brevet, er her ikkje teken med]  /synes/ ~ vilde  /at/ ~ dog  betaler< betalte [retta av I. Aa.]  /derpaa/
 
- I brev 2. okt. 1852 og 21 mai 1853 har Ivar Melset bede morbroren, I. Aa., om eit lån på 20 spd., og han tek spørsmålet opp att i brev 28. okt. 1853 og 30. apr. 1854.
 
Ivar Melset frå Ørskog, er eldste son til Ingeborg og Ivar Mortenson Melset (Ytrestøyl), jfr. merknad til Br. nr. 1. Ein yngre son heitte Nils.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008