176 Jon Ivarson Aasen, 9.6.1854

                                                                                                        9. Juni 1854.
Til Jon Aasen.
 
Da jeg fik dit meget kj ærkomneBrev med Morits, tænkte jeg strax at skrive nogle Ord tilbage, men det gik da forbi og [jeg] besluttede da at bie til efter Fisket, saa blev der atter Udsættelse o.s.v.
 
Jeg har ellers ikke noget nyt eller vigtigt at fortælle da alt er ved det gamle. Forleden Høst og Vinteren fremefter var jeg ofte svag og sygelig, dog ikke værre end at jeg gik oppe med det; først nu i de to tre sidste Maaneder har jeg været godt i Stand. I forrige Aar var jeg ogsaa plaget af en langvarig Øiensvaghed &c. men denne har nu forbedret sig saa meget, at den ikke hindrer mig stort.
 
De Reisende Per soner herfra, som du skrev om i Brevet havde jeg allerede &c. Kand. Arboe var først hos mig og fortalte at han havde været der; det er en Mand som reiser meget omkring især for at studere Naturen, især Væxterne. Siden kom ogs aa Overlærer Knudsen og hilste, og sagde at han i Selskab med to andre havde reist derigjennem. Han er Lærer ved Latinskolen her i Byen og er en ivrig Sprogforsker saa at han derfor ofte gjør sig en eller anden Reise. Ellers bliver der nu mange som reise herefter da det nu er saa let at komme frem tilsøes, og Folk lægger sig mere efter at besee Landet.   At Mads Moene var her i Fjor, forholder sig ganske rigtigt, men var nok ikke længere heller &c. Denne Ingebrigt Sporstølen, som skulde have været her, veed jeg ikke noget om.
 
Morits befinder sig ganske vel her i Byen, skjønt han saavelsom de andre har meget Stræv og Hovedbrud med alle disse vidtløftige Lovforslag, som man vel med Tiden kan blive baade træt og kjed af. I Thinget har han været tilbagehold ende og ikke talt meget, og dette er ogsaa det klogeste. Ellers har han nu stor Fornøielse af at betragte alle de nye Anlæg her i Byen, saasom Fabrikker, Maskiner o.s.v.
 
Jeg faar nu snart ud at gjøre en Reise igjen. Har først tænkt at gjøre en Udflugt til Kristiansand o.s.v. og siden at reise noget paa Oplandene.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd. heller ~ [uviss lesemåte]  [sygelig, dog<] ~ sygelig dog
 
- I brev 8. jan. 1854 fortel J. Aa. at fyrst ein mann og sidan tre andre, kom på vitjing i Aasentunet og ville sjå I. Aasens fødestad. Mads Moane var i Oslo og kom med helsing frå I. Aa. Han fortalde «at han havde talt med Kongen selv og han gav ham Reisepenger.» Dette vil ikkje J. Aa. tru.
 
 Morits] bygdeuttalen for Maurits, dvs. Aarflot.
 
- Axel Arbo (18251906) cand. med. 1848, dreiv lite og ikkje lækjarpraksis, gjorde fleire ferder kring i landet og skreiv ferdaskildringar i 111. Nyhedsbl., sume på landsmål, som i «en modificeret Skikkelse» vart samla i «Tourist-Skizzer fra endeel af Norges mærkeligste Egne», Chra. 1859 (om ferdene hans sjå Den norske turistforenings årbok, 1916, s. 5667, der òg ein del teikningar er prenta). A. A. drøfte si landsmålsform med I. Aa. som ikkje var samd i Arbos gamalnorskpåverka rettskriving (jfr. merknad til Br. nr. 225 og Br. nr. 229). Sjå elles «Dølen» 1859, nr. 41, 31. juli.
 
- Knud Knudsen (181295) husmannsson frå Holt, lærareks. 1830, stud. 1832, cand. philol. 1840, adjunkt i Drammen 1840, frå 1846 adjunkt og frå 1852 overlærar på Katedralskulen i Oslo, arbeidde heile livet energisk for reformer i det tradisjonelle skriftmålet og skreiv mange utgreiingar, bladartiklar og bøker om det (jfr. merknad til Br. nr. 132, Br. nr. 135 og til Br. nr. 139), gav m. a. ut «Haandbog» 1856 (jfr. merknad til Br. nr. 203), «Er Norsk det samme som Dansk», 1862, «Det norske målstræv», 1867, «Nogle språk- og skolespørgsmål», 1869, «Den landsgyldige norske uttale», 1876, «Af Målstriden 1881», 1881, «Unorsk og Norsk», 1881, «Blandkorn» IIII, 188285, «Hvem skal vinne?», 1886, «Kortfattet redegjørelse for det dansk-norske målstræv», 1887, «Skal vi skrive norsk eller dansk i Norge?», 1890. K. K. har late etter seg oppteikningar til sine «Livsminner». Eit utdrag er prenta med titelen: «Knud Knudsens livsminner. Barneår og ungdomsår», 1937, som m. a. fortel litt om korleis han tok til med fornorskinga, og noko om ferdene hans kring i landet.
 
Om K. K. sjå elles Brynjulv Bleken: «Studier i Knud Knudsens grammatiske arbeider», Oslo 1956.
 
- Ingebrigt Sporstølen] var venteleg frå garden Sporstøylen i Ørsta (gard nr. 44, bruk nr. 2), og var truleg son til Endre Ingebrigtson Engeset, som i 1838 fekk skøyte på Sporstøylen.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008