178 Peder J. Fauchald, 1.11.1854

S. T. Hr. F. Fauchald.
 
Endskjønt jeg allerede strax efter min Tilbagekomst til Byen havde tænkt at tilsende Dem nogle Linier, er det dog blevet udsat fra Tid til anden, saa at der ikke er blevet noget Alvor af det førend nu. Jeg maa da først og fremst takke Dem for det særdeles behagelige Ophold i Deres Huus og for de mange fornøielige og kjærkomne Oplysninger, som jeg derved havde Anledning til at modtage. Angaaende min Reise forøvrigt, da standsede jeg kun nogle Dage i Gran og tog derpaa Fjeldveien over til Hurdal. Herved indtraf rigtignok den Uleilighed, at Veiret forandrede sig pludselig, saa at jeg for det meste kom til at vade i Snee over Aaserne til Hurdal; men dette var dog kun en Overgang uden videre ubehagelige Følger.
 
Hvad jeg ellers egentlig havde tænkt at skrive om, var det foreslaaede norske Navn til den nye Dampbaad paa Mjøsen. Den Optegnelse, som jeg i Sommer nedlagde hos Hr. Ihle, var snarere at ansee som Spøg end som Alvor, og jeg havde dengang heller ikke Leilighed til at tænke nøiere over Sagen. Da jeg nu senere ved mit Ophold hos Dem kunde mærke, at der dog virkelig var Alvor ved Sagen, saa har jeg fundet det nødvendigt at studere noget mere paa den Ting for maaskee at kunne meddele et bedre Forslag. Dette er imidlertid ikke saa ganske let at gjøre, da der ere saa mange Hensyn at tage, f. Ex. til Betydningen, Forstaaeligheden og Velklangen, saa at jeg frygter for at jeg ikke veed noget synderlig mere at foreslaae, end hvad ogsaa enhver anden kunde have fundet ud. Imidlertid meddeler jeg her de Tanker, som jeg har havt om denne Sag.
 
Forudsat at Begrebet Concurrence skulde lægges til Grund, bliver Ordet "Kapp" det nærmest tilsvarende norske Udtryk. Selve Islænderne, som ere saa vel øvede i Brugen af nationale Ord, oversætte Concurrence med "Kapp", og concurrere med "kjeppast" eller "søkjast i kapp". Man kunde saaledes tænke paa: Kapp, Kapping, Kappferd, Kappgang, Kapplaup, Kapprenning, Kappskjot. Ved Begrebet af Concurrent, eller den som concurrerer, kunde man tænke paa: Kapparen, Kapplauparen, Kapprennaren, Kappskjoten, Kappakaren eller deslige. Ved Begrebet af Lyst til at kappes kunde man tænke paa: Kappfuus, Kappsam, Kappekjær; og med Begreb af Dygtighed til at kappes: Kappfør, Kappnæm, Kappviis; eller ogsaa: Jamskjot, Jamsnøgg, jamford (dvs: lige hurtig), eller simpelthen: Jamgod, Jamhæv, Jamfør.
 
For det Tilfælde, at man vilde give Slip paa Begrebet af Concurrence, kunde der blive Leilighed til et friere Valg af Ord; man kunde saaledes f. Ex. tænke paa Befordring eller Skyds: Skjot, Flutning, Fording (dvs: Transport), Sending, Førsla; paa Gang eller Løb: Lauparen, Rennaren, Akaren, Skridaren, Sigaren, Reikaren (dvs: den spadserende); paaFartøietsGangværkellerDampm askin:Gjuvaren (el. Gyvaren), Rjukaren, Eimaren (d.e. den dampende), Blaasen, Frøsen, Njosen el. deslige. Vilde man tage Navne af Naturgjenstande, kunde man snarest tænke paa Søfuglenes Navne i deres norske Form, f.Ex. Lomen, Lunden, Alka, Æden, Svanen, Maasen, Terna. Den Skik som nu er i Moden, at kalde Fartøier efter Steder eller Landskaber, synes mig derimod at være upassende og forvildende.
 
 Dette er da alt hvad jeg for Øieblikket veed at sige om denne Sag; det er maaskee baade for meget og for lidet, men imidlertid er der dog noget at vælge iblandt, og det kunde altsaa være muligt, at et eller andet af disse Navne kunde efter Omstændighederne findes passende. Efter mit Tykke troer jeg næsten, at jeg vilde foretrække "Kapping" især for Simpelhedens og Velklangens Skyld; imidertid overlader jeg Sagen til Andres Bedømmelse.
 
I det jeg hermed slutter dette Brev og fremsender min hjerteligste Hilsen, maa jeg ogsaa bede at hilse Deres Familie og ønsker forøvrigt alt Held og Velgaaende.
 
Christiania den lste November 1854.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal :
Kladd. Papira etter P. F. ser ut til å vera komne bort.  at der ~ [skrive to gonger p.g.a. ny side. Herfrå mindre skrift. Det føregåande ser ut som ein påbyrja original som har vorte kassert]  / dette Brev . . . Hilsen /  /ogsaa/ Peder Fauchald, jfr. merknad til Br. nr. 109.
 
 Dampbaad paa Mjøsen] Frå 1837 hadde det vore skipsfart på M. («Kong Ring» og «Halfdan Svarte»). I 1840 kom «Jernbarden» og i 1847 «Dronningen» (Fauchald hadde fått stortingsgaranti for lån opptil 15 000 spd. til jarnskip på M.), båe vart selde til Jarnbanekompaniet 1851. Eit nytt båtselskap (1852) tinga ny båt, ei namnenemnd vedtok i des. 1854 med 4 mot 3 røyster, namnet «Skibladner», og dette vart stadfest i generalforsamling juni 1855. P. A. Munch hadde visstnok vorte rådspurd.
 
- Ihle] ein mann som I. Aa. tala med på ferda si til Gbr.d. og Toten sept. okt. s. å.
 
 Skik] slike namn var m. a. «Nordcap» (1840), «Christiania» (1842), «Bjørgvin» (1842), «Nidelven», «Viken», «Lindesnæs» (alle fyrst i 1850-åra), «Bergen» (1853), «Norge» (1854), «Søndmøre» (1857).
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008