179 Maurits R. Aarflot, 22.12.1854

Gode Ven.
 
Da det ikke seer ud til, at jeg endnu kan faae noget Brev der vesten ifra, saa faaer jeg da engang gjøre et Forsøg og skrive noget selv; det skulde da være noget, som kunde komme frem til Julen, men nu har jeg allerede udsat det saalænge, at det kommer vel ikke frem til den Tid heller.
 
Det sidste vi saae hinanden, var nok paa Gryting i Fron. Jeg opholdt mig siden en Uges Tid deroppe paa en Gaard som hedder Stokke; derfra reiste jeg til Lillehammer og til Toten, hvor jeg var i to Dage hos gamle Peer Faukald og havde det meget fornøieligt; derfra foer jeg over til Hadeland og var nogle Dage i Gran; siden vadede jeg i Snee over en vild Heid til Hurdal og kom derfra ned paa Jernveien. Og hermed ender Reisebeskrivelsen. Jeg var allerede hjemkommen, da Underofficererne gjorde sit Besøg i Byen efter Exerceerturen, og da jeg saaledes kunde sende Hilsninger til Søndmør med dem, saa syntes jeg det ikke behøvedes at skrive noget Brev. Min Helbredstilstand har i denne Høst været ganske god, skjønt jeg rigtignok har havt de sædvanlige Smaaplager, nemlig Brystsvaghed, Øiensvaghed og Søvnløshed. Her har ellers været en særdeles god Sundhedstilstand i Byen, og Veiret har ogsaa været meget sundt og hyggeligt for denne Aarstid. Som en Mærkelighed kan jeg fortælle, at al Mark heromkring har for nogle Dage været belagt med Iis, og at Slotspladsen har været saa forsvarligt iislagt, at Smaagutterne have holdt sig der i store Flokker for at rende paa Skeiser imellem Slottet og Universitetet. Nu have vi dog endelig faaet Snee ovenpaa.
 
Mit Arbeide i denne Tid har for en stor Deel bestaaet i at registrere Ord og Talemaader af dette Aars Avl; forresten er Tiden bleven brugt deels til at hjælpe Peer og Paal og deels til smaa nye Arbeider, hvoriblandt et Register over norske Navne, som skal ind i "Folkevennen". Et Par Fortællinger i Landsmaalet ere indførte i Illustreret Folkekalender; andre Stykker ere ogsaa skrevne i Landsmaalet, men ikke indførte nogensteds. Iblandt andet har jeg gjort en ny Vise, som er bedre end alle de forrige, og gaaer med en spildrende ny Melodie; desuden har jeg gjort Anlæg til flere Smaaviser, som skulle indflettes i et dramatisk Opus; thi man skal vide, at jeg "efter Manges Ønske" holder paa at skrive en Komedie, men derom ville vi nu ikke tale, thi for det første er den ikke færdig, for det andet er den ikke antagen af Theatret, og for det tredie er den ikke antagen af Publikum, og saalænge disse tre Ting staae til Rest, er det kun lidet bevendt.
 
Om offentlige Sager behøver jeg ikke at skrive, da du naturligviis læser Aviserne nu som før. Morgenbladet og Posten have holdt den store Strid, som de pleie at holde paa denne Aarstid, nemlig tæt fore Juul, og forsaavidt er alt i sin Orden. Man er her meget glad over, at Regjeringen har gjort Anstalter til at faae en bedre Plads for det nye Thinghuus; det var da ogsaa virkelig besynderligt, at Storthinget saaledes vilde lægge sig op under Sommerfjøsen og ikke holde til nede i Tunet; jeg kjendte det paa mig, at denne Raadslagning ikke kunde have nogen Lykke med sig. Maaskee bliver det heller ikke saa længe, førend Thinget atter faaer Leilighed til at tage Sagen op igjen. Det er ikke saa urimeligt, at du og alle hine kunde snart blive indbudne til et Besøg her i Byen; ja, jeg har just ikke hørt noget om det, men jeg tænker, at Tingene vende sig saaledes, at et overordentligt Storthing bliver nødvendigt.
 
Jeg troer nu, at jeg virkelig for Alvor maa opsige "Postbudet", det vil sige: bede om, at det ikke sendes mig efter Nytaar. Jeg synes godt om Bladet, ja oprigtig talt synes jeg, at det er et af de allerbedste og nyttigste Blade i Landet; men for det første komme alle dets Nyheder for seent til mig, og for der andet har jeg stor Vanskelighed for at faae det udleveret. Dersom jeg havde holdt flere Blade, saa havde jeg naturligviis faaet Postsvenden til at bringe dem punktlig frem mod en vis Betaling, men nu er dette ikke Tilfældet, og naar man nu skal afhente Bladene selv, saa forsømmer man det den ene Gang efter den anden, og naar man saa endelig kommer, saa faaer man kun noget og ikke alt, da nemlig endeel Nummere savnes, uden at dette kan lægges Postkontoret til Last. Det synes vel ogsaa underligt, at jeg slet ikke har betalt noget til Postkontoret for denne Avis; jeg har nemlig tænkt paa en vis Mellemregning, men vi Søndmøringer ere nu saa mærkværdigt seenføre til at gjøre Regnskab, og især er nu jeg for min Deel mærkværdig doven og skjødesløs, naar jeg skal sende Penge. Det er sandt: De to svenske Skillinger, som du leverede mig i Fron, har jeg siden vexlet hos Dybvad, og fik, saavidt erindres, 29 1/2 Skilling igjen, hvilke saaledes ogsaa beroe til et "endeligt Regnskab".
 
For Resten har jeg ikke noget rart at fortælle. Folk holde nu paa at lave sig noget til Julen; men det kommer ikke mig ved, fordi jeg ikke har nogen Juul at vente.
 
Hidtil havde jeg skrevet og var tænkt at sende Brevet med sidste Post; men imidlertid blev jeg syg og har nu atter overstaaet en mægtig Diarrhee eller Cholerine eller hvad det nu hedder; det søndmørske Navn huer mig allerbedst, men det seer noget leidt ud paa Papiret. Dette synes dog nu at være overstaaet, men saameget er vist, at Brevet ikke kommer frem til Jul. Jeg faaer altsaa hilse og ønske et glædeligt Nytaar.
 
Kristiania den 22de December 1854.
I.Aasen
 
Utanpå: S. T/Hr. Bogtrykker M. Aarflot/a/Egsæt/pr. Voldens Postaabnerie.
Betalt.
Poststempel: Christiania 23. 12. 1854 [og] Aalesund 26. 12. 1854.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. på Eikset (før prenta i BV s. 132134) omframt ein stutt, samantrengd kladd.
 
- hjælpe Peer og Paal] det var mange som rådførde seg med I. Aa. om rettskriving og målføring, serleg når det galdt landsmål og målføre, men òg når det galdt skriftmålet (jfr. K. Liestøl: «Ivar Aasen og fornorskingi» i MM 1922, s. 119). I brev og dagbøker er det ofte opplysningar om dette. Han hadde hjelpt Landstad med Norske Folkeviser, 185253, hjelpte i 1853 og seinare L. M. Lindeman med tekster til «Fjeldmelodier» (jfr. merknad til Br. nr. 192), sette om teaterroller (jfr. SS 1955, s. 146) m. m. Den 13. april 1853 bad Asbjørnsen i brev I. Aa. lesa «Korrektur paa de Hardangerske Bryllupsskikke» som vert sende frå prenteverket. Seinare [på udatert lapp, visstnok frå 1855] bad han I. Aa. setja ein farge av «Sognemaal» på «Fra Sognefjorden» (jfr. K. Liestøl: P. Chr. Asbjørnsen, s. 232).
 
- I mars 1854 bad Bjørnson om hjelp med eit stykke på bygdemål (etter det handskrivne «Samfundsbladet» udg. B. Bjørnson og L. L. Daae (frav[ærende]), Løverdagen d. 18de Mars 1854, 37. Aarg. Nr. 11, prenta av Chr. Collin i «Samtiden» 1902, s. 47680, jfr. Collin: Bjørnstjerne Bjørnson I, 1907, s. 181. Brevet frå Bjørnson er prenta i «Edda» 1932, s. 432.). I brev (udatert) til I. Aa. skreiv B. B.: «Til Ivar Aasen! / Som Redaktør af Studenternes Samfundsblad har jeg den Bøn til Dem, at hjelpe mig med en Opsats , jeg gjerne vilde have oversat i Søndmørsdialekten f. Ex. / Den fingeres at være et Brev fra en Storthingsmand til sin Hjembygd, hvori afhandles Et og Andet, som tildrog sig under Storthingsmændenes Besøg i Samfundet forrige Lørdag. Jeg vælger at oversætte den i Bygdemaal baade for Kuriositetens Skyld, og forat denne nye Form kan laane en og anden Stikpille[,] en desto større Klem. Det vilde desuden vist lokke Efterfølgere frem, hvilket jeg anser for gavnligt. Jeg skulde ikke med dette optage Deres kostbare Tid, dersom jeg ikke havde det Haab, at De gjerne vilde bidrage Deres til at forskaffe de lattermilde Studenter en lille Extrasmaus. / Jeg kommer imorgen forat indhente Deres Svar, og jeg skriver dette forat De til den Tid baade kan tænke over Sagen og isærdeleshed fordi De, om jeg ikke skulde træffe Dem, kunde skrive et Par Svarord forinden De gik ud og lægge dem ned her med Udskrift til / Bjørnstjerne Bjørnson / Eft: Artiklen er blot 1/ 2 Ark. / Den skal være færdig til Lørdag Middag / D, S.»
 
- nye Arbeider] m. a. «Grundtanker til en Afhandling om en norsk Sprogform (Marts 1854)», prenta i MM 1917, s. 421, og «Om de latinske Bogstaver», prenta i Mbl. 1854, 20. april, nr. 110 (jfr. «Norvegica», 1933, s. 244).
 
 Fortællinger] «Manne-Hausen Eventyr fra Vefsen paa Helgeland. Fortalt i Landsmaalet)» prenta i «Norsk Illustreret Kalender 1855», s. 4950, og «Benkjevigsla (Skjemtebrev fraa Landet. Skrevet i Landsmaalet)» prenta same stad, s. 5154.
 
Stykka (som var reinskrivne 1. des. 1854) er prenta utan forfattarnamn, men i innhaldslista er forf. nemnd (s. 91).
 
I brev 22. des. 1854 takkar Adam Dzwonkowski for artiklane og sender eit honorar på 5 spd. «haabende at De heller ikke til næste Aar, hvis vi leve, vil glemme min Kalender[,] og [at] De muligens i Aarets Løb kunde levere Et eller Andet til Bladet» [dvs. 111. Nyhedsblad].
 
 ny Vise] i jan. 1854 skreiv I. Aa. «I Marknaden», fyrst kalla «I Marknadslaget», tok så 14. des. til med «Ervingen» (jfr. SS 1955, s. 145 fl).
 
 Theatret] I. Aa. var nær knytt til Det norske Theater (185263) men var aldri med i styret. Den 7. jan. 1854 sender teatret brev (underskrive av L. Eger) med «Adgangstegn» til alle framsyningar i vårhalvåret. Den 30. aug. 1855 sender teatret inngangskort (underskrive av R. Klingenberg) for hausthalvåret.
 
 Thinghuus] var mykje drøfta. Bygginga vart vedteken 5. sept. 1853, men det var usemje om kvar huset skulle liggja (Ruseløkkvegen, Studentlunden m.m.). Ei nemnd sette opp plan for høvelege tomter. På eiga hand tok regjeringa til å kjøpa opp tomter i Akersgata til stortingsbygg, og dette vart seinare godkjent av Stortinget. Etter strid om teikningane vart bygget ferdig 1866 (arkitekt Emil Victor Langlet).
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008