180 Arbeidsmelding for 1854, 30.12.1854

Til den kongelige norske Regjerings Departement for Kirke- og Underviisnings Væsenet.
 
Efter den Plan, som hidtil har været fulgt med Hensyn til de offentlige Beretninger om den fortsatte Undersøgelse og Bearbeidelse af vort Folkesprog, skylder jeg at meddele en Oversigt over de Arbeider, som i det nu forløbne Aar ere foretagne i dette Øiemed, tilligemed en Antydning af de Arbeider, som nu i den nærmeste Tid ansees mest nødvendige. Jeg kan saaledes berette, at Tillæggene til Ordbogen over det norske Folkesprog ogsaa i dette Aar ere forøgede med en Samling, der er omtrent lige saa stor som de Samlinger, som ere tilkomne for hvert af de foregaaende Aar, og at altsaa den forventede Efterhøst af nationalt Sprogmateriale endnu ikke i nogen mærkelig Grad har aftaget. De samlede Tillæg til Ordbogen udgjøre saaledes allerede nu en ikke ubetydelig Mængde, idet man vel kan ansætte Antallet af de tilkomne Ord til en Sum af omtrent fem Tusinde, foruden Variationer og nye Bemærkelser. Man vilde saaledes allerede nu kunne give et nogenlunde anseeligt Tillæg til Ordbogen, dersom det ikke maatte ansees mere raadeligt at udsætte Tillægenes Udgivelse endnu en Tid for at samle noget mere Stof og for at komme til en mere bestemt Plan, om hvorvidt Tillæggene skulle udgives særskilt eller indlemmes i en ny Udgave af Ordbogen. Med Tillæggene til Grammatiken har det derimod gaaet smaat, saa at der i en ny Udgave af denne, som vistnok nu snart kunde ønskes, ikke vil blive synderlig meget nyt at indføre, medens der dog alligevel vil blive meget at gjøre ved dette Værk, da nemlig en Omarbeidelse maa foretages, for at Stoffet kan blive mere hensigtsmæssig fordeelt og bearbeidet, og hele Fremstillingen blive mere tydelig og oplysende.
 
Ogsaa i dette Aar har jeg gjort to Reiser for at samle nærmere Oplysninger om Sproget i Distrikterne. I Juli Maaned fuldførte jeg en Reise til Sætersdalen og derfra tilbage over Moland og Hvideseid. Det Udbytte, som jeg havde af denne Reise, var rigtignok ikke saa ganske ubetydeligt, men dog heller ikke saa stort, som det kunde have været, hvis man forhen havde havt trykte eller skrevne Ordsamlinger fra disse Egne, saaledes som fra adskillige andre, da nemlig saadanne Samlinger ere til stor Hjælp allerede derved, at man da har noget at gaae ud fra i sine Undersøgelser. I September Maaned foretog jeg en Reise til Fron i Guldbrandsdalen og siden til Toten og Hadeland. Til Grundlag for mine Undersøgelser i Guldbrandsdalen havde jeg en Ordsamling, som var mig meddeelt af Hr. Pastor Sommerfelt, foruden adskillige Optegnelser af andre Skrifter; for Totens og Hadelands Vedkommende havde jeg ligeledes endeel Optegnelser af ældre topografiske Værker og fornemmelig af Justitsraad Hammers Skrifter, der som bekjendt indeholde en Mængde norske Ord. Ved disse Hjælpemidler blev jeg da sat istand til i kort Tid at samle et ikke ubetydeligt Udbytte, skjønt jeg rigtignok ikke fik Bekræftelse paa alt hvad der findes anført i de ældre Optegnelser, da der blandt andet i Hjorthøy's Ordsamling fra Guldbrandsdalen findes endeel Ord, som ikke synes at have nogen Grund, men hellere at være indkomne i Samlingen ved en eller anden Misforstaaelse. Forøvrigt havde jeg ogsaa i dette Aar ved Storthingsmændenes Ophold her i Staden en god Anledning til at samle nye Oplysninger og nærmere Bestemmelser til endeel forhen optegnede tvivlsomme Ord fra forskjellige Egne.
 
Ved disse og de nærmest foregaaende Reiser er der nu samlet en god Deel Oplysninger om de søndenfjeldske Dialekter, hvilket ogsaa var meget nødvendigt, da nemlig den udkomne Ordbog paa Grund af Omstændighederne indeholdt et mindre fuldstændigt Ordforraad fra de søndenfjeldske Egne. Imidlertid er der vistnok endnu meget at gjøre paa denne Kant af Landet, saa at endnu adskillige Reiser blive nødvendige. Blandt de Distrikter, som jeg nu i den nærmeste Tid anseer nødvendigst at bereise i denne Hensigt, maa jeg især nævne Nummedalen med Tinn og Hiterdal, dernæst Solør og nedre Østerdalen, og derefter Valders. Blandt Distrikterne i de andre Stifter skulde det især være de inderste Egne af Trondhjems Stift og den sydlige Deel af Nordland, som kunde ansees at staae nærmest for Tour til en ny Befarelse.
 
Af andre Arbeider, som jeg i dette Aar har anvendt nogen Tid paa, maa jeg nævne en Samling af norske Personsnavne, hvoraf jeg har tænkt at levere en Fortegnelse med adskillige populære Anmærkninger til Indførelse i Tidsskriftet "Folkevennen"; et Slags Indledning til en saadan Navneliste er allerede for længere Tid siden indrykket i bemeldte Skrift. En liden Samling af Læsestykker af det gamle Sprog, bestemt for saadanne Folk, som ikke have Tid eller Leilighed til at gjennemgaae de store Læsebøger, blev i forleden Sommer udgiven under Titel af "En liden Læsebog i Gammel Norsk".
 
Den forhen bebudede Samling af norske Ordsprog, som var bestemt til at udkomme dette Aar, er desværre endnu ikke færdig; men imidlertid har dog denne Udsættelse haft den Fordeel, at Samlingen nu er meget mere fuldkommen, da jeg i dette Aar har faaet betydelige Tillæg, blandt andet fra Trondhjems Stift, og jeg desuden ved Gjennemgaaelse af andre Landes Ordsprog er kommen paa Spor efter meget, som forhen manglede, saa at Samlingen nu er meget større og bedre end før. Min Tanke er nu, at den sidste Bearbeidelse af dette Værk skal foretages strax, for at Samlingen kan blive færdig og komme ud til Sommeren.
 
Næst efter Ordsprogene bør vistnok den forøgede og forbedrede nye Udgave af Folkesprogets Grammatik forberedes, hvorimod Tillæggene til Ordbogen, som forhen anmærket, vel hellere maa tilbageholdes for nogen Tid. Blandt andre store Arbeider, som have været paatænkte, maa jeg nævne en dansk-norsk Ordbog, som allerede hørte til de Værker, der vare særskilt paapegede i Videnskabs-Selskabets Plan for Sprog-Arbeiderne af 1842. Et saadant Værk kan rigtignok ikke komme under nogen endelig Bearbeidelse i den nærmeste Tid, men imidlertid bør der dog jævnlig samles Optegnelser til samme, da nemlig Værket er af en saadan Natur, at en meget langvarig Forberedelse maa finde Sted. Til en saadan Forberedelse hører især et Arbeide, som jeg allerede saa smaat har begyndt paa, nemlig en Gjennemgaaelse af det hele samlede Ordforraad for at kunne opstille Ordene i bestemte Rækker eller Grupper efter deres Betydning, saaledes at man deraf kan uddrage en fuldstændig Synonymik, ikke egentlig til særskilt Udgivelse, men netop til Benyttelse ved de fortsatte Sprogarbeider. Thi en saadan synonymisk Ordning af Ordene er ikke alene et nødvendigt Forarbeide til en Ordbog som den her omtalte, men det er ogsaa overalt et vigtigt Hjælpemiddel ved Behandlingen af Sprogstoffet og blandt andet ved alle Udarbeidelser eller Forsøg paa at skrive i Folkesproget. Paa Grund af Trangen til et saadant Hjælpemiddel har jeg altsaa for længere Tid siden gjort Begyndelse til en systematisk Ordning af Ordene; men da et saadant Arbeide kræver meget lang Tid, har jeg hidtil ikke kunnet fuldføre mere end kun en Deel deraf.
 
Angaaende de her nævnte Udarbeidelser eller Forsøg paa at skrive i Folkesproget, kan jeg ellers anmærke, at saadanne Forsøg, efter den Erfaring som jeg i den senere Tid har faaet om samme, have en saadan særdeles Nytte, at der vistnok for Eftertiden bør anvendes mere Tid paa samme end hidtil. Man maa vistnok have Grund til at vente, at saadanne Sprogprøver, forsaavidt som de blive offentliggjorte ved Trykken, kunne gjøre en god Tjeneste som Bidrag til at opklare Begreberne om Sproget i sin mest nationale Form og til at modvirke de herskende eensidige og vrange Forestillinger om denne Sag. Men der er imidlertid en anden Fordeel ved Sagen, som her kommer nærmest i Betragtning, nemlig den, at Forfatteren selv derved lærer at kjende Sproget bedre, idet han netop ved saadanne Forsøg nødes til at granske Sproget nøiere fra den praktiske Side og saaledes idelig bliver opmærksom paa flere nationale Ord og Vendinger, som ikke endnu ere opførte i de lexikalske Samlinger, men som alligevel med fuld Ret henhøre dertil. Jeg troer derfor, at den, som har til Hensigt at give fuldstændige Oplysninger om Sprogstoffet, ikke egentlig spilder nogen Tid ved Forsøg paa at skrive i Sproget, men at han tvertimod derved kan siges at virke i sit egentlige Kald, idet han herved ledes til en fuldstændigere Kundskab om Sprogmaterialet, paa samme Tid som han ogsaa kan bidrage til at klare Begrebet om en national og populær Stiil, hvilket sidste altid vil være af megen Vigtighed, enten man saa vil anvende den ene eller den anden Sprogform i sit Foredrag.
 
Der er saaledes i den senere Tid gjort Forberedelse til adskillige Arbeider, medens det imidlertid ikke er synderlig meget, som i dette Aar er blevet virkelig fuldført. Det ligger nemlig i disse Arbeiders Natur, at den meste Tid maa gaae hen med Forberedelser, eller navnlig med Optegnelser og Ordninger, som for det første ikke kunne fremlægges for Almeenheden, men egentlig kun maae ansees som et Grundlag, hvorpaa Forfatteren kan arbeide sig videre frem. Hvor vidt jeg i den nærmeste Tid kan komme med Udførelsen af disse Planer, vil beroe paa Omstændighederne og fornemmelig paa Helbredstilstanden. I denne Henseende maa jeg dog bemærke, at min Helbred i det sidste Halvaar har været bedre end forhen, saa at jeg nu har bedre Haab om at gjenvinde den forrige Arbeidsførhed, hvilket ogsaa vistnok vilde være ønskeligt for Sagens Skyld, da der nemlig er lagt Grund til adskillige formeentlig nyttige Arbeider, som ikke rigtig kunde fuldføres af andre end den som har gjort Begyndelsen.
 
Christiania den 30te December 1854.
Ærbødigst
I. Aasen.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostatkopi UBO (jfr. merknad til Br. nr. 136) omframt serskild kladd og avskrift i Kopibok II, nr. 8.
 
- Ordsamling] I. Aa. fekk i 1854 ei mindre ordsamling frå Gudbrandsdalen, skriven av Christian Sommerfelt (18191903), cand. teol. 1842, 1845 lærar på Lillehammer, 184749 lærar i Ringebu, seinare sokneprest på ymse stader. Faren, Søren Christian S. (17941838), var frå 1827 sokneprest i Ringebu, og der voks sonen opp.
 
 Christopher Hammer (17201804) gav m.a. ut «Norsk Huusholdningskalender», III, Chra. 177273, «Forsøg til en Norsk Natur-Historie», III, Kbh. 177578, og «Floræ Norvegicæ prodromus», Kbh. 1794.
 
 Hjorthøy] jfr. merknad til Br. nr. 133.
 
 Personsnavne] «Om norske Folkenavne. (Af I. Aasen).», prenta i «Folkevennen» 1854, 3. årg., s. 3249 (ms. ferdig 1. mars 1854), og «Register over norske Folkenavne. (Af I. Aasen).», prenta i same tidsskr. 1855, 4. årg., s. 277306 (ms. ferdig 1. juni 1855). Alt dette går seinare inn i «Norsk Navnebog eller Samling af Mandsnavne og Kvindenavne», Kra. 1878 (Skr. III, s. 215325).
 
- «En liden Læsebog i Gammel Norsk af I. Aasen», Chra. 1854 (ms. ferdig 3. mai). I brev 13. sept. 1854 sender Chr. Grøndahl rekning for prentinga på boka, 3 ark, 500 ekspl., på til saman 25 spd. og 96 sk.
 
Boka vart meld i 111. Nyhedsbl. 1854, nr. 36 og av Ole Vig i «Den norske Folkeskole», III, 1854, s. 106108.
 
 Plan] frå 26. aug. 1842, jfr. merknad til Br. nr. 37.
 
Synonymik] ofte nemnd seinare, jfr. m.a. merknad til Br. nr. 206.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008