185 Maurits R. Aarflot, 8.8.1855

Gode Ven.
 
Da jeg sidste Gang skrev dig til, havde jeg meget Hastværk og liden Tid til at sigte og sælde Brevets Indhold, og derfor frygter jeg for, at Brevet nok var, som man siger, noget dumt. Denne Gang har jeg ogsaa Hastværk, men imidlertid har jeg den Fordeel, at jeg har faaet Tid og Rum til at betænke visse Sager, og derfor vil jeg nu forsøge at skrive noget mere forstandigt. Det er nu en let Sag at sidde hjemme og gjøre Reiseplaner og skrive efter løse Indfald; men saasnart man faaer betænke Stillingen og erindre sig hvorledes det før har gaaet med adskillige Tanker og Planer, saa dovner det store Mod, og derved bliver man sat istand til at forestille sig Tingene med mere Sandhed og Rimelighed.
 
Først og fremst maa jeg nu takke for dit sidste Brev. Det traf mig rigtignok ikke strax ved Hjemkomsten, da jeg som sædvanlig var kommen for tidlig hjem; men det var dog kjærkomment alligevel. Jeg var kun tre Uger borte paa Reisen i Tinn og Nummedal; det gik som det pleier: jeg havde stor Vanskelighed for at slippe ind og faae standse nogensteds; derfor blev Opholdet kort, og Reisen gik fort, og intet blev gjort; og saaledes kom jeg, som sagt, atter for tidlig hjem, som jeg pleier. Paa Reisen var jeg nogenlunde frisk og dygtig, uagtet den forfærdelige Varme; men efter Hjemkomsten fik jeg strax min Kristiania-Mave igjen og har siden beholdt den hele Tiden. Jeg har derfor tænkt paa at foretage en ny Reise, noget lang og besværlig, i det Haab at den kunde være god for Sundheden; thi noget andet vil den vel ikke nytte til. De store Ordsamlingers Tid synes nu at være forbi; ikke fordi, at der er intet mere usamlet, men fordi det usamlede holder sig mere skjult end før.
 
Jeg agter nemlig at gjøre en Reise til Valders og maaskee til Sogn, som jeg forhen ofte har tænkt paa. Da nu Hr. Schjølberg agter at reise hjem, saa har han besluttet at reise samme Vei, og saaledes er det paatænkt at vi skulle fare i Selskab til Valders eller Sogn i det mindste. I Valders bliver formodentlig lidet at udrette, da det træffer saaledes i Onne-Tider; og saa flakker man da over til Lærdal og Lyster; der bliver vel ogsaa lidet at udrette, og saa reiser jeg med Dampbaad til Bergen og videre syd over, eller ogsaa vover jeg at gjøre et Sprang længere nord i Selskab med Schjølberg. Der er to Afkroger, som jeg havde stor Lyst til at befare en Gang for Sprogets Skyld, nemlig Justedalen og Stryn. Kunde det nu falde beleiligt at komme over Justedals-Breden, saa fik man slaae disse to Fluer med "einn Smikk", og saa var man da meget nær ved Søndmør. Jeg er nu i den senere Tid vant til Fodreiser over Fjeldene og er altsaa ikke saa meget ræd for Jølsterbreden, ifald den ikke skulde være meget farlig. Vilde nu dette gaae an, saa kunde jeg være paa Søndmør ud imod Enden af August og maaskee allerede om fjorten Dage. Der vilde jeg da standse en to-tre Dage eller til næste Dampbaad, hvorpaa jeg da vilde reise til Bergen og videre syd efter.
 
Reiseplanen gaaer altsaa ud paa at besøge Valders og Sogn, og hvis Omstændighederne ere ret gunstige, maaskee ogsaa Nordfjord og Volden. Dette er Sagens offentlige Side, det vil sige: den Side hvorfra "Publikum" kan see den; og jeg troer næsten ogsaa, at det er Sagens eneste Side, det vil sige: at den ikke vil have flere Sider. Thi den omtalte "private" Sag har jeg virkelig saa liden Tro til, at jeg kun tager den med for Fuldstændigheds Skyld. Hvis der er nogen der hjemme, som er nysgjerrig efter at see mig, og som (besynderlig nok) ikke har seet mig før, saa vil nok Vedkommende, ved at see mig i min nuværende skaldede og alderdommelige Tilstand, blive saa skuffet i alle sine Forventninger, at der nok ikke vil blive Tale om noget nærmere Bekjendtskab. Jeg troer ikke noget, førend jeg seer det.
 
Angaaende de tilstillede Kommissioner meddeles følgende. Prisen paa; Cirkelsagblade er: Til 20 Tommers Diameter: 6 dl 4 Ort; til  22 Tommer: 7 dl 1 Ort 16;  til 24 Tommer:  8dl 2 Ort En Glasmager-Demant har jeg kjøbt hos Ørnberg for 2 dl 1 Ort; da jeg nu tænker at reise nordover, saa tager jeg den med mig da den rimeligviis er lige saa sikker hos mig som i Posten; men kommer jeg nu ikke til at reise saa langt, saa faaer jeg sørge for at faae den fremsendt, saa snart som muligt.
 
Altsaa: Dersom alt gaaer efter Villie, saa er jeg der nord i Markerne om en to eller tre Uger; men hvis noget kommer i Veien, saa bliver der intet af.. Man skal altsaa ikke vente anderledes end "paa Von'a". Lev imidlertid vel og vær flittig hilset.
 
Kristiania den 8de August 1855.
I. Aasen.
 
Utanpå: S. T./Hr. Bogtrykker M. Aarflot/a/Egsæt/Voldens Postaabnerie.
Betalt.
Poststempel: Christiania 9. 8.1855 [og] Aalesund 14. 8.1855.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. på Eikset (før prenta i BV s. 143145) omframt serskild kladd.
 
- en Reise] I. Aa. og Schjølberg fór frå Oslo 11. aug. og opp Valdres. Den 17. gjekk dei over Filefjell til Hegg, dagen etter var dei i Lærdal.
 
 Hr. Schjølberg] jfr. merknad til Br. nr. 213. Frå denne ferda vert det fortalt ei soge om at «Studenten fekk seng i gjesteromet, medan Ivar skulde taka til takke med golvseng», men verten synte «Ivar den største heider då han fekk vita kven han var», (jfr. Minneskrift s. 206, og A. Hovden: «I. Aasen i kvardagslaget», 2. utg. 1944, s. 16).
 
 Justedals-Breden] i dagboka den 23. skriv I. Aa.: «Gaaet over Justedalsbreden til Greidung [i Stryn] (omtr. 4 M.) Ud Kl. 5, fremme Kl. 7 1/ 2. Stygt Veir med Skodde og Snee.»
 
Den 4. okt. 1861 skreiv han stykket «Justedals-Breden», prenta i «Dølen», III, 1861, nr. 14. (og i Skr. I, s. 21116).
 
 B. A. Ørnberg, glashandlar, Storgt. 11.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008