203 Ludvig L. Daae, 11.9.1856

Til Ludvig.
 
Dit sidste Brev er allerede blevet gammelt, thi da det kom hertil, var jeg netop bortreist fra Byen, og siden har jeg været borte lidt over to Maaneder. Efter Brevets Datum at slutte maa det have været afleveret enten samme Dag, som jeg reiste, eller Dagen efter. Jeg har nemlig været ude og gjort en Sving igjen, først til Soløer og Østerdalen, derfra over Kvikne til Trondhjem, derfra til Sparboen og Snaasen, derfra tilbage til Værdalen, Stjørdalen og Trondhjem, og saa endelig over Opdal og Gudbrandsdalen tilbage til Hovedstaden. Saaledes er da atter en vidtløftig Landstrækning bleven befaret og en Deel Tid og Penge bleven bortsølet, medens Udbyttet dog ikke er blevet saa stort, som det skulde være. Og alligevel kunde det dog blive nødvendigt at gjøre en Reise til, før Vinteren kommer. Men hvis denne Reise kommer i Stand, skal den da idetmindste blive kort og ialfald ikke udstrækkes over fjorten Dage.
 
Efter Hjemkomsten har jeg havt saa meget at læse, at jeg ikke har havt Tid til at udrette noget. Her er reent en Overlæsselse af Læsning i disse Tider. Jeg skal opregne det vigtigste af det, som efter Reisen var mig forelagt til Læsning; saa kan du med det samme faae gjøre et lidet "Indblik" paa mit Værelse. Det var altsaa: 1) Keysers Kirkehistorie (rigtignok udkommen før min Afreise), 2) Knudsens store og forfærdelige Grammatik, 3) Möbius's "Catalogus librorum Islandicorum et Norvegicorum ætatis mediæ" o. s. v. (fra Forfatteren), 4) Gamle danske Minder i Folkemunde &c. af Svend Grundtvig (tilsendt fra Udgiveren), 5) Bohn's "Handbook of Proverbs", London 1855; (En svært stor Samling af Ordsprog, som nu kom mig noget for seent); 6) Islandsk Katekismus, med Forklaring (dog ikke Pontoppidan's), tilsendt fra Brynjulfson. Hertil kunde endnu lægges: de nyeste Hefter af Munchs Historie og hans Maanedsskrift, ligesaa Nyhedsbladene, Folkevennen og Folkeskolen med flere Smaating. Her har altsaa været meget at tage fat paa. Nogle af disse Sager ere vistnok lette at læse, men andre ere derimod meget drøie; især er dette Tilfældet med Knudsens Grammatik. Og denne Bog burde jeg dog have læst heelt ud med det første, da der vistnok vil blive snakket meget om den. Om man derimod vil faae see nogen grundig Anmeldelse af den, er mere uvist, da nemlig de rette Sprogmænd ere blevne saa dovne og stiltiende i den senere Tid, at man ikke faaer see et Ord fra dem, medens derimod Halvveisfolkene ere blevne meget høirøstede, og disse ere netop ivrige Tilhængere af Hr. Knudsen, saa at hans Bog vistnok vil faae adskillige Lovtaler fra denne Side, og ialfald vil den nu blive Seminaristernes Alkoran eller Storbog for en lang Tid. For en grundig Bedømmelse vil den vel neppe holde Stik, forsaavidt det nye eller særegne ved Bogen angaaer; vistnok har den sine Fortrinn ved det, at den blotter mange Misligheder ved det danske Skriftsprog og viser hvorledes en Forandring var vel berettiget; men altsammen bliver udskjæmt ved denne gamle Grille, at Sagen kunde rettes ved nogle smaa Forandringer i Skrivemaaden og i nogle andre ubetydelige Ting, hvorved man da skulde rette sig ikke efter det gamle Sprog, ikke heller efter Folkesproget, men efter Udtalen hos "de dannede Folk" i Landet! Jo, det vilde blive en fiin Forbedring! Da var det dog bedre at have det, som man har havt.
 
Men over alt dette har jeg glemt at takke for dit Brev, som, uagtet det blev saa gammelt paa Veien, alligevel var mig meget kjærkomment, saa meget mere, som der ellers ikke er en eneste Sjæl paa Søndmør, som skriver mig til. Jeg seer, du lever i Herlighed og Glæde; jeg seer ogsaa, at du allerede er bleven en politisk Figur og er bleven omtalt ved Valget til Storthinget. Der er jo prægtige Udsigter paa mange Sider. Men saaledes bliver du da en reen Praktikus, en "geschäftig" og trivelig Embedsmand, som giver Historien og Videnskaben en god Dag. Det sidste er det eneste, som jeg kunde have noget imod; om det øvrige maa jeg derimod sige (som det hedder i Komedien), at det har "min aller høieste Tilfredshed".
 
Jeg har denne Gang ikke meget at skrive, da jeg endnu ikke er bleven ret bekjendt med Byens Forholde efter den omtalte Reise. Beder altsaa at modtage min Hilsen og at hilse Familien.
 
Kristiania den 11te September 1856.
I. Aasen.
 
Jeg kunde maaskee bemærke, at Brevet var vanskeligt" at læse, men det gjør ikke noget til Sagen. Jeg troer dog, at jeg har læst det ret alligevel.
 
E. Skr. Det er sandt: det er da et storværdigt Dokument ifra Ørskoug, dette som staaer i Morgenbladet for idag. Jeg husker rigtignok, at jeg engang har læst nogle Udladelser om Hr. Lars Strømme, men jeg huskede dog ikke, at de vare saa nærgaaende, at de skulde trænge til slig en høitidelig Ødelæggelse. Og hvis saa var, saa er det vel gaaet andre Læsere som mig, at de for længe siden have glemt det altsammen.
 
Endnu har jeg, trods alle ivrige Eftersporinger i By og Bygd, ikke truffet paa nogen/ Donna eller Domina, som er kommen mig saa vidt i Møde, at jeg kunde tænke paa en nærmere Tilnærmelse. Bare Griin og Grettenhed hos alle, som man seer paa. Det er reent en forhexet Tilstand! Men alligevel har jeg ikke tænkt at give tabt; noget maa man have, enten det saa er af første eller anden Sort. "Wives must be had, be they good or bad," siger et engelsk Ordsprog som jeg nylig har lært. Naar man er saa inderlig foragtet af dem, der ansees som gode, saa henvender man sig til dem, som ere mindre anseede, og hvem veed, om de ikke kunde være lige saa gode som de mere anseede? Men nok herom. Jeg vil endnu see mig lidt omkring.
 
Utanpå : S. T./Hr. Candidatus juris L. Daae/a/Solnør/pr. Ørskougs Postaabnerie.
Betalt.
Poststempel: Christiania 11. 9. 1856.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. i RAO (jfr. merknad til Br. nr. 39) omframt serskild kladd.
 
- I brev 18. mai 1856 fortel L. D. m.a. om valmannsmøtet i Molde. Han mislikar valet. «Forsaavidt som det er sandt hvad Otto Krohg skriver i Morgenbladet og Korpslæge Smith i Aftenbladet, at jeg spekulerer paa Valget i 1859, er det nuværende Valg ikke saa galt endda» då to av dei som no er valde då vil «staae paa Afgang». Han har sete saman med M. Aarflot i amtsformannskapet. «Jeg liker ham ganske godt, men jeg kan dog ikke indsee, hvad der skaffede ham et eenstemmigt Valg; thi noget aparte er der dog neppe ved ham. Grøn[n]ingsæter staar visselig over ham i Evner», men han har òg sine lyte. Av økonomiske grunnar lyt L. D. no bli «Procurator», men så snart det opnar seg andre utvegar, vil han gje det «en god Dag».
 
Han har og førebels gjeve opp sine litterære planar, for det er vanskeleg å sameina vitskap og praktisk arbeid.
 
- Keysers Kirkehistorie] jfr. merknad til Br. nr. 200.
 
 Knud Knudsen: «Haandbog i dansk-norsk Sproglære», Chra. 1856, meld av Ole Vig i «Den norske Folkeskole» IV, 1856, s. 380 ff. og i Nord. Univ. Tidsskr. 1856, Hefte 3, s. 168. Sjå elles Trygve Knudsen: «Om Knud Knudsens «Haandbog», MM 1946, s. 211, og merknad til Br. nr. 210.
 
 Theodor Mobius (182190) norrøn filolog, dosent 1852 og prof. 1859 i Leipzig, prof. i Kiel 18651888, gav ut ei rekkje tekster og utgreiingar som han i regelen sende I. Aa., ofte med dedikasjon (jfr. Lista nr. 122, 124, 149, 159, 171, 175, 181, 201, 209 og 226), t.d. «Catalogus librorum», Leipzig 1856 (Lista nr. 1605) og «Verzeichnis», Leipzig 1880 (Lista nr. 1622). Jfr. elles Br. nr. 320.
 
- Svend Grundtvig (182483) dansk folkevisegranskar, 1863 dosent, 1869 prof., tok til å gje ut «Danmarks gamle Folkeviser», 1853 ff. som vart grunnleggjande for folkevisegranskinga (jfr. E. Dal: «Nordisk folkeviseforskning», s. 66 ff.), gav ut «Gamle danske Minder i Folkemunde», IIII, 185461 (jfr. Lista nr. 936). I brev 13. mai 1856 bed S. G. om at I. Aa. må ta seg av Nikolai Christensen som kjem til Oslo. [Han råka ikkje I. Aa. heime.]
 
S. G. takkar for dei oppteikningar I. Aa. synte han «angående visers, sagns og slige sagers forekomst i forskjellige bøger, navnlig stedsbeskrivelser», m.a. ei opplysning om «Runda-Visen» som alt er prenta i DgF II, s. 644. S. G. nemner så nokre «småbemærkninger» frå «Danske Reiseiagttagelser», II, 1799, s. 295 ff. Merknader til PL og opplysning om nokre «dialektstykker» i handskrift skal I. Aa. få når han til sumaren kjem til Kbh. såleis som han tala om i haust. S. G. nemner vidare Hammershaimbs færøyske «Sproglære» og E. H. Hagerups utgreiingar om målet i Angel.
 
- Henry George Bohn (17961884) eng. forleggjar, gav m.a. ut «A Handbook of Proverbs», Lond. 1855 (Lista nr. 1028) og «Polyglott of Foreign Proverbs», Lond. 1857. 
 
 Islandsk Katekismus] jfr. merknad til Br. nr. 200.
 
 Gísli Brynjúlfsson (182788), diktar og filolog (etter studiar i Kbh. 184546), stip. ved det Arnamagnæanske legat, Kbh., dosent 1874.
 
 Munchs Historie] jfr. merknad til Br. nr. 151, bd. I, 12 [1851] 1853, bd. II 1855, bd. III
1857, bd. IV, 12 185859.
 
 «Norskt Maanedsskrift», bd. 16, Chra. 185560, utg. ved P. A. Munch. Nyhedsbladene] jfr. merknad til Br. nr. 184.
 
 Folkevennen] jfr. merknad til Br. nr. 154.
 
 «Den norske Folkeskole. Et Maanedsskrift for Lærere og andre Opdragere», IIV, Kra. 185256, utg. P. Andersen, K. Knudsen og Ole Vig.
 
 Udtalen hos «de dannede Folk»] jfr. «Haandbog» s. 456 ff. og Knudsen: «Den landsgyldige norske uttale», 1876, s. 19 ff. o. fl. st.
 
 Lars Strømme (180484) lærar, klokkar og ordførar i Ørskog, hadde lært «vekselundervisning» på «Christi Krybbe» i Bergen, utdana seinare mange omgangsskulelærarar på Sunnmøre.
 
Mbl. 1856, 11. sept., nr. 255, inneheld eit svar frå nokre menn i Ørskog på eit stykke om «Storthingsvalget i Romsdals Amt» i Mbl. s.å., 1. juni, nr. 153 der L. S. vart kritisert.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008