204 Ivar Ivarson Melsæt, 29.12.1856

                                                                                        29de December 1856.
 
Til Ivar Melsæt.
 
Det er allerede nu saa længe siden jeg fik dit kjærk omne Brev med Knut Løsæt, at jeg er ganske undseelig over at jeg ikke før har svaret derpaa, men det gaar nu altid saa seent med mig naar jeg skal skrive Breve, da nemlig   Brevskrivning er et Arbeide som jeg ikke er rigtig oplagt til, og der desuden altid kommer en eller anden Hindring i Veien. Det var mig ellers en stor Fornøielse at see, at I leve vel allesammen. Det er saa sjelden at her kommer Folk fra den Kant, og naar man desuden skal flakke saaledes omkring og være paa saadanne Steder som her i Byen, saa seer man saa mange Slags Folk og hører saa meget nyt fra alle Kanter, at man tilsidst ligesom glemmer sin Hjembygd, saa længe til man finder Folk som er derifra, og kan faae spørge efter alle de Forandringer som have hændt i den senere Tid. Jeg talede meget med K nut L øsæt og havde megen Fornøielse af at høre om Tilstanden der i Bygden. Det traf sig ogsaa saaledes, at han var her saa længe i Byen at vi flere Gange kunde tales ved. Den sidste Dag, før de reiste til Stokholm kom han ind til mig i den Mundering som de havde faaet, og som var meget stadselig &c.
 
Jeg seer, at du nu skal forandre din Stand og snart holde Bryllup; du har altsaa allerede opnaaet en Lykke, som jeg min Stakkel aldrig har opnaaet, uagtet alt hvad jeg har stræbt og tragtet efter det. Min Deel har været som man siger, berre aa sjaa aa inkje faa. Men om man end ikke er lykkelig selv, saa er det dog altid hyggeligt at see, at andre ere lykkelige, og derfor kunde det være fornøieligt nok at være med i Bryllupet, naar det havde lavet sig saaledes. Men dette bliver nok ikke Tilfældet, da det bliver nødvendigt for mig at gjøre en eller to Reiser her syd i Landet. Kan altsaa ikke komme saa langt nord.
 
Forøvrigt kan jeg sige at jeg lever vel, og at jeg endog i det sidste Aar har været friskere end i de nærmeste forrige Aar. Vistnok er det ofte et eller andet som feiler, og især er jeg ofte plaget af Øiensvaghed, men alligevel faaer man dog være tilfreds, saalænge det ikke er værre end hidtil.
 
Flittig Hilsen til din Moder og Broder, og andre som kunde spørge efter mig. Vær tilsidst selv hjertelig hilset.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd.
 
I. M. bed i brev 18. sept. 1856 I. Aa. koma i bryllaupet hans. Han skal gifta seg med Olava Martinsdtr. Melset, dotter til grannen. Til våren skal han overta garden. Drengen på grannegarden [Knut Løset] skal til Garden i Stockholm, og han tek brevet med til Oslo.
 
 til Stokholm] «Det norske Gardecompagni» skipa 1. nov. 1856 som ei fast kongevakt i Sth. på 100 mann frå infanteriet, fekk frå 1. april 1857 namnet: «Det norske Gardeskarpskyttercompagnie» og frå 1866 namnet «Kongens norske Garde», vart i 1888 flytt til Oslo.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008