213 Hans Anton Staboe Schølberg, 2.11.1857

                                                                                                    2den Nov. 57.
Til Schjølberg.
 
Høistærede. Det er nu over ni Maaneder, siden jeg fik Deres Brev, og endda har jeg ikke givet noget Slags Svar derpaa. Dette er slet ikke at rose; men man veed hvor det gaaer naar man først begynder at udsætte noget til en senere Tid; det kan da blive udsat saa længe, at man tilsidst blues ved at tage fat paa Tingen.
 
Med Deres Brev modtog jeg 10 Daler. Mit Tilgodehavende var 8d 12 s, som De selv har bemærket, og som ogsaa jeg ved nærmere Eftersyn fandt ganske rigtigt. Efter Deres Anmodning i Brevet opsøgte jeg Hr. Hekleberg og leverede ham de ham tilkommende 1 dl 18 s. Af de ti Daler var der saaledes optaget 9 dl 30, og altsaa var der endnu tilovers 90 s. Disse besluttede jeg da naturligviis at sende tilbage; men imidlertid tænkte jeg stundom, at der kanskee kunde komme en nærmere Besked om et eller andet, hvortil disse Penge kunde bruges her i Byen; og derfor hastede jeg ikke videre med denne Afsending. Imidlertid kom Sommeren, og saa skulde jeg ud paa Reiser, og siden blev denne Sag forsømt fra den ene Tid til den anden. Sidstpaa tænkte jeg at sende Pengene med Hr. Løken; men saa kom jeg ihu, at jeg dog burde skrive nogle Ord til at sende med, og da kunde jeg ligesaa godt sende det med Posten. Og saaledes har jeg da været "langdrøg" nok i at "sidde inde med anden Mands Penge" som man siger.
 
Jeg har i denne Sommer gjort to Reiser, men begge korte. Først var jeg op i Valders lige til Vang, altsaa den samme Vei, som vi engang reiste i Selskab; men denne Gang gav jeg mig bedre Tid. Siden har jeg gjort en Sving op i Landet til Gausdal og derefter til Toten. For Resten er intet mærkeligt hændt. Kun har jeg at fortælle, at jeg har flyttet fra Storgaden til Agersgaden (No 8); men forøvrigt lever jeg paa samme Viis som før, da jeg endnu ikke har faaet mit største Ønske opfyldt, nemlig det at have et lidet Huushold for sig selv. Og hvad som værre er, jeg seer ikke et eneste Tegn til, at et saadant Ønske skal blive opfyldt.
 
Her i Byen gaae Tingene sin sædvanlige Gang. Det sidste Aar har været usædvanlig rigt paa det Slags Fornøielser som man kalder Komedier, Koncerter og Aften Underholdninger. Folk ere meget flittige til at klage over de dyre Tider, men de ere ligesaa flittige til at besøge Theatrene, Logen og Klingenberg. For bare at tale om Musikken, saa have vi havt en stor Mængde af store og smaa Koncerter; vi have havt svenske Natursangere og Tyroler Natursangere, og saa begynde visse Kafeer med at holde stadige Sangerselskaber, sædvanlig bestaaende af "tre Gratier". Den bedste Besked om disse Kafeer pleier man faae i Hr. Krags Blad Iagttageren, som nu sædvanlig kommer ud en Gang om Ugen. For Resten ligger Iagttageren nu i en stor Strid med Friskytten, Hr. Bastian Paulsens Blad. Begge disse Magter skjælde hinanden ud og vise meget truende Aspekter; imidlertid skal Sagen ikke være saa farlig, da man fortæller, at Striden føres af bare Indsendere paa begge Sider; ja man fortæller endog, at det skal være een og samme Indsender, som skriver i begge Blade og saaledes morer sig med at faae dem begge dygtigt udskjæmte.
 
Hvad vore fælles Bekjendte angaaer, da veed jeg intet at fortælle om Hekleberg, eftersom jeg nu ikke har seet ham paa lang Tid. Døvle staaer sig godt og spiller ligesom før; sidst jeg saae ham, var han en gammel Tambur Major med et Skjæg som en Løve og en Kaskjet som en "Surpestamp". Vinje har meget at bestille; han begynder nu selv at frygte for, at det vil blive lidet bevendt med hans paatænkte store Skribentervirksomhed, da han alt mere og mere synker ned i Forretningsvæsenet. Bjørnson er nu bleven en heel Karl. Hans Synneve Solbakken kom ud paa en beleilig Tid, da det nu var saa længe, siden man havde seet noget nyt af det Slags og Kritikusserne derfor vare mere lempelige end man skulde vente. Saa fik man endelig see en fordeelagtig (skjønt ikke meget grundig) Anmeldelse i "Fædrelandet", og fra den Stund af fik Forfatterens Sag et glimrende Udseende. I denne heldige Stund kom hans lille Drama "Mellem Slagene" til Opførelse paa Theatret, og nu var der ingen anden Raad, end at man maatte rose det. Vistnok kan det ikke nægtes, at det er adskilligt godt ved hans sidste Arbeider, men med alt dette trænger han nok endnu til en streng Kritik og kunde have godt af at faa den.
 
Hvad der ellers kunde være mærkeligt og  mest værdt at fortælle, vil imidlertid være Dem bekjendt af Aviserne, og derfor har jeg ikke noget særdeles nyt at anføre. Jeg slutter derfor med Ønske om Velgaaende i Deres nye Stand og Stilling. Lev vel og vær hilset.
 
Kristiania den 2den November 1857.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd.
 
- I brev 16. febr. 1854 bed H. S. Aasen om å omadressera eit pengebrev frå Oslo til Volda, skriv så litt om nokre stortingsmenn (Aarflot og Grønningsæter) og sender helsing til Vinje, Døvle og Hekleberg. I brev 8. mars 1854 bed H. S. Aasen gå i dept. og stø ein søknad frå Jørgen Rødsæt (jfr. merknad til Br. nr. 189). I eit udatert brev [frå 9. aug. 1855] seier H. S. at han ikkje kan bli ferdig til å reisa før fyrstk. laurdag [jfr. merknad til Br. nr. 185]. 
 
- I brev 4. jan. 1857 fortel H. S. om arbeidet sitt m.m. (er sakførar på Nordfjordeid). Han undrast på korleis I. Aa. lever. «Jeg veed rigtignok eiheller hvor De boer, men at slutte fra Deres Conservatisme med Hensyn til Bopæl, og som rigtignok staaer i Modsætning til Deres forøvrigt reformatoriske og frigjørende Tanker, boer De formodentlig endnu i Storgaden No 6 eller der, hvor De engang med megen Selvironie og Humor sagde, det største Oxehoved findes i Storgaden.». H. S. sender helsing til Vinje, Hekleberg og Døvle.
 
- Johan Hekleberg (183198) frå Røyken, cand. jur. 1856, jur. embetsmann, frå 1871 sorenskrivar ymse stader. J. H., A. S. og skodespelar Døvle var Vinjes vener i Oslo.
 
Erik Løken (182071) bonde på Løken i Eid, Nordfjord, lensmann 1871, stortingsmann 185471. E. L. gav I. Aa. nokre mindre lister med Nordfjordord, var elles i I. Aa.s munnlege kjelde.
 
 Tyroler Natursangere] heldt konsertar i sept.-nov., var elles på ferd i andre land, t.d. Danmark.
 
 Iagttageren] m.m., jfr. merknader til Br. nr. 210 o. fl. st.
 
 Olaf Døvle (18311904), skodespelar på Kristiania norske Theater, student 1853, cand. jur. 1867, seinare sakførar i Oslo.
 
- Synneve Solbakken] «Synnøve Solbakken» kom ut oml. 1. sept. (I. Aa. fekk boka 11. sept.) 1858, og vart meld fleire stader (jfr. Arthur Thuesen: «Bjørnson-Bibliografi», I, 1948), m.a. av «Zu-Zx» [Clemens Petersen] i «Fædrelandet», Kbh. 1857, nr. 229 (prenta opp att i Mbl. s. å., nr. 284, sjå elles K. Hamre: «Clemens Petersen», 1945, s. 18 ff. o. fl. st.).
 
 «Mellem Slagene»] «Mellem Slagene. Drama i een Akt», Chra. 1858 (sersk. avprent av Chra.-Posten, jfr. Thuesen), fyrsteframsyning på Kra. norske Theater 27. okt. 1857. I. Aa. såg stykket (saman med «Ungkarl og Ægtemand») 1. nov. s. å.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008