216 Arbeidsmelding for 1857, 31.12.1857

Til Den kongelige norske Regjerings Departement for Kirke- og Underviisningsvæsenet.
 
Naar jeg herved skal fremlægge en Beretning om de Arbeider, som jeg i det nu forløbne Aar har foretaget for at tilveiebringe nærmere Oplysninger om Folkesproget, da er jeg i nogen Forlegenhed for at finde noget, som det kunde være Umagen værdt at give Beretning om, eller for at fremstille Sagen saaledes, at man kunde see, at der virkelig er noget udrettet. Det er nemlig Tilfældet, at den største Deel af det udførte Arbeide er kun Forberedelser, Ordninger og Grundlag til paatænkte Arbeider, og altsaa bestaaer af saadanne Smaating, som man ikke lettelig seer noget Spor af, og som neppe vilde blive nævnte, naar der var noget stort og færdigt Arbeide at omtale. Dernæst er det ogsaa Tilfældet, at jeg, saavel i dette Aar som de nærmeste foregaaende, har været nødt til at tage Arbeidet smaat og mageligt, da nemlig enhver langvarig Anstrengelse, især med Skrivning, yttrer slemme Virkninger paa min Helbred; hvortil ogsaa kommer, at jeg stundom har været hindret ved Øiensvaghed fra at arbeide noget længe ved Lys om Aftenen, hvorfor ogsaa Arbeidet for Vintertiden er blevet langt mindre, end jeg havde ønsket.
 
En Samling af fire eller fem hundrede Ord er imidlertid bleven optegnet til Indførelse i den norske Ordbog, og Tilvæxten i det samlede Ordforraad er saaledes omtrent lige stor for dette Aar som for de nærmest foregaaende. En Deel af dette Tillæg er samlet paa et Par Reiser, som jeg udførte i Løbet af Sommeren. I Juni Maaned foretog jeg en Reise til Vang og flere Steder i Valders for at søge nærmere Oplysninger om nogle grammatikalske Former og om endeel Ord, som findes deels i ældre Skrifter, især Hermann Ruge's Afhandlinger, og deels i nyere Skrifter, som Vang's Eventyr og Lindemann's Texter til visse Fjeldmelodier. Ved denne Leilighed gjennemreiste jeg ogsaa Aadalen, som jeg ikke før havde befaret. Med Hensyn til Udbyttet af Reisen var det Tilfældet her som andensteds, at omendskjønt jeg var misfornøiet over at have opdaget alt for lidet af den Skat, som rimeligviis endnu ligger skjult paa disse Steder, saa maatte jeg dog være tilfreds med at have faaet Bestyrkelse paa min Formodning om enkelte Forholde i Sproget, og at have fundet en og anden Form, som i en eller anden sproglig Henseende er af saa stort Værd, at man allerede derved kan finde sin Umage rigelig lønnet.
 
I August Maaned havde jeg tænkt at gjøre en Reise til Lister og Mandals Amt, men adskillige paakomne Hindringer, blandt andet en Flytning, foraarsagede, at denne Reise blev udsat indtil videre; og da jeg paa samme Tid var gjort opmærksom paa nogle ubekjendte Sprogformer, som skulle forekomme i Stavanger Amt, og som jeg havde stor Lyst til at faae nærmere Rede paa, saa besluttede jeg at udsætte Reisen til næste Aar for at faae desmere Tid til at befare disse Egne paa een Gang. Imidlertid fuldførte jeg i September Maaned en Reise til Gausdal og Faaberg for at faae nærmere Underretning om en Deel Ord, som vare mig skriftlig meddeelte; og ved denne Leilighed besøgte jeg ogsaa Toten, hvor jeg samlede nærmere Oplysninger om adskillige norske Ord, som findes anførte i Amtmand Sommerfeldt's Afhandlinger om Landhuusholdningsvæsenet, og som her ogsaa virkelig befandtes at være endnu i Brug.
 
Foruden de Ord, som ere samlede paa disse Reiser, har jeg ogsaa faaet en Deel ved Efterspørgsel hos adskillige Bekjendte her paa Stedet, og blandt andet hos Storthingsmændene fra adskillige afsides liggende Egne.
 
Intet af mine Arbeider er i dette Aar kommet til Trykken, undtagen en liden Afhandling "Om Dannelsen og Norskheden", som er indført i Tidsskriftet "Folkevennen", og som kun forsaavidt hører til Sprogsagen, som den indeholder en kort Fremstilling af Folkesprogets Vigtighed for Almuen selv. I en af mine forrige Beretninger har jeg omtalt, at jeg havde et lidet Udkast til en Fremmedordbog med Forklaringer i Folkesproget, altsaa til en Bog, som kunde tjene til en Forløber for en dansk-norsk Ordbog, og som egentlig vilde indeholde netop de vanskeligste Dele af en saadan større Ordbog. Dette Udkast har jeg nu i dette Aar omskrevet med betydelig Forøgelse og mange Forbedringer. Imidlertid kan dette Arbeide ikke endnu ansees som færdigt til Trykken, da det nok endnu trænger til mange Forbedringer. Oversættelsen af saadanne fremmede (eller ikke-nordiske) Ord er, som bekjendt, ofte meget vanskelig; og derfor er det jo ogsaa, at man baade i Dansk og Svensk har ladet dem indpassere uden Oversættelse, saa at det egentlig kun er Islænderne, som for Alvor have forsøgt at erstatte dem ved nationale Ord. Desuden gjælder det her ikke blot om en Opsøgelse af bekvemme indenlandske Ord til Forklaring, men ogsaa om nøiagtig Iagttagelse af Ordenes indbyrdes Forhold, for at de nærbeslægtede Begreber overalt kunde adskilles fra hinanden paa en passelig Maade. Paa Grund af disse Vanskeligheder agter jeg at lade dette Arbeide henligge nogen Tid, for at de fornødne Rettelser kunne indføres efterhaanden, saasnart som man bliver opmærksom paa de Tilfælde, hvori de behøves.
 
Den paatænkte nye Udgave af Folkesprogets Grammatik er forberedet ved adskillige Forarbeider og Optegnelser; men den endelige Omarbeidelse er dog ikke endnu for Alvor begyndt. Vistnok har jeg Haab om, at denne Udgave skal blive meget bedre end den forrige; men jeg kan dog ikke nægte, at jeg har nogen Ængstelse for dette Arbeide, da det nemlig vil koste megen Anstrengelse og dog maaskee ikke blive saa godt, at det kan gjøre den Virkning, som det burde. Jeg finder det fornøden denne Gang at gjøre et ret alvorlig Forsøg paa at opstille den norske Sprogbygning saaledes, at Folk maatte engang skjønne baade dens indre Sammenhæng og dens store Værd og Berettigelse til høiere Opmærksomhed; og det skulde ærgre mig meget, om den nye Udgave ikke skulde gjøre en bedre Virkning, end som den forrige har gjort. Men til et saadant Arbeide udkrævedes der rigtig friske Aandskræfter, og da jeg nu ofte har fundet mig for sløv eller for lidet oplagt dertil, saa har jeg ogsaa været tilbøielig til at udsætte Arbeidet i Haab om bedre Tider. Men da dette er noget uvist at vente paa, saa bør da denne Udsættelse ogsaa engang have Ende; og derfor agter jeg nu i det tilstundende Aar at foretage Sagen for Alvor.
 
Forarbeiderne til en ny Ordbog ere naturligviis ogsaa fortsatte, og egentlig er det disse Arbeider, som saavel i dette Aar som i de foregaaende have optaget den meste Tid, uagtet de dog i det enkelte ere at ansee som reent ubetydelige Arbeider. At gjøre Optegnelse af alle de Ord, som skulle flyttes i Ordregisteret paa Grund af en liden Forandring i Planen for Skrivemaaden, at sammenstille alle de Distrikter, hvori enkelte Ord ere forsvundne, at optegne Steder af gamle Skrifter, som tjene til nærmere Oplysning og Bestemmelse af enkelte Ord eller Bemærkelser, og at optegne norske Ord af Bøger og Manuskripter til nærmere Efterspørgsel: dette altsammen er Arbeider, som kræve megen Tid, og som man dog ikke kan see nogen særdeles Frugter af. Imidlertid er der endnu flere saadanne Arbeider at gjøre, og blandt andet vil det blive nødvendigt at gjøre et Hoved-Register over samtlige norske Ord med tilstrækkeligt Rum til at tilføie alle de tilkomne Oplysninger ved ethvert Ord paa sit Sted. Dette vil ogsaa blive et af de langvarige Arbeider, som dog kun tjene til Grundlag for andre Arbeider.
 
Allerede længe har jeg tænkt paa at forfatte en eller anden Bog i Folkesproget, da jeg netop har troet, at saadanne Arbeider vilde være særdeles nyttige til Oplysning om Sprogets Egenskaber i flere vigtige Henseender. Af adskillige Forsøg har jeg ogsaa mærket, at dette Slags Arbeider falde mig meget lettere end disse sædvanlige Beskrivelser af Sproget, som vistnok kunne være mere nødvendige, men som man vanskelig kan give nogen særdeles Interesse for almindelige Læsere. Imidlertid har jeg dog ikke faaet noget saadant Arbeide færdigt. Jeg har begyndt paa en liden Kundskabsbog eller kort Veiledning til nogle af de nyttigste Kundskaber, saasom Naturhistorie, Geografie, Historie med mere, altsaa et Slags liden Encyklopædie i Folkesproget; og jeg skulde ogsaa have Lyst til at faae dette Arbeide snart færdigt; men dersom jeg skulde komme rigtigt i Gang med Grammatiken, saa kommer vel dette og flere saadanne Smaa-Arbeider til at hvile indtil videre, uden forsaavidt jeg engang imellem kunde tage fat derpaa til et Slags Afvexling i Arbeidet.
 
Uagtet mine Reiser i den sidste Tid ikke have gives noget stort Udbytte af sig, og uagtet jeg ogsaa har meget imod disse Reiser paa Grund af den store Tidsspilde, som de medføre, vil det dog vistnok endnu blive nødvendigt at foretage en eller anden Udfærd for at faae Oplysning om enkelte Ting, som man ikke paa anden Maade kan faae tilstrækkelig Besked om. Jeg har saaledes tænkt i det tilstundende Aar at gjøre en Reise til Fjordene i Stavanger Amt og til et eller flere af Dalførerne i Lister og Mandals Amt, hvor jeg har adskilligt at efterspørge, deels efter Optegnelse af Skrifter og deels efter løselig Meddelelse paa anden Maade. Egentlig skulde jeg ogsaa have gjort en ny Reise til Nordland, da jeg i den senere Tid har samlet endeel Optegnelser af Bøger og Haandskrifter fra denne Egn; men da der vilde behøves megen Tid til denne Reise, saa troer jeg knapt, at der bliver noget af, og ialfald maa dette udsættes til en senere Tid. Imidlertid har jeg den Plan, at de Ord, som ere saaledes optegnede af Bøger og Haandskrifter, skulle ogsaa faae en Plads i en ny Udgave af den norske Ordbog. Forsaavidt en mundtlig Forklaring og nærmere Bestemmelse af disse Ord kan opnaaes, ville de naturligviis blive optagne i det store Register; men forsaavidt dette ikke bliver Tilfældet, skulle de indføres som Tillæg i et Register for sig selv, for at de kunne være bevarede fra Forglemmelse, og for at Læseren kan have det hele Forraad samlet i een Bog.
 
Christiania den 31te December 1857.
 
Ærbødigst
I. Aasen.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostatkopi på UBO (jfr. merknad til Br. nr. 136) omframt serskild kladd, kassert original (som rekk til [midten av sjette avsnitt]) og avskrift i Kopibok II, nr. 13.
 
- I brev frå KD 7. aug. 1857 (underskrive av Hans Riddervold og Sophus Seip) får I. Aa. melding om at det ved kgl. res. 25. juli s.å. m.a. er løyvt 400 spd. årleg «til Fortsættelse af Deres Forskninger angaaende det norske Folkesprog» (avskrift i Kopibok II, nr. 12).
 
 Hermann Ruge's Afhandlinger] Herman Ruge (170664) prest i Slidre, let etter seg m.a. «Waldresia reserata», prenta i «Budstikken», 3. årg. 182122, s. 254302 (på nytt prenta i Tidsskr. for Valdres hist. lag, 2. årg. 1917, s. 12147, jfr. H. R.s svar 1743 på spørsmål frå Kanselliet, prenta i same tidskr. 89. årg. 192627, bd. 3 s. 10686. Dette svaret har ikkje I. Aa. kjent til).
 
- Vang's Eventyr] jfr. merknad til Br. nr. 138.
 
 Ludvig Mathias Lindeman (181287) organist, komponist og folketonesamlar (jfr. O. M. Sandvik: «Ludv. M. Lindeman og folkemelodien», 1950), gjorde i 1848 den fyrste innsamlingsferda si til Valdres (jfr. O. M. Sandvik: «Kingo-tona. Ludv. M. Lindemans opptegnelser i Valdres 1848», 1941, og L.s «Indberetning» i «Norske Univ. og Skole-Annaler», 2. række, bd. 5, 1850, s. 481510), gav ut «Ældre og nyere Fjeldmelodier», 12 bd. Chra. [185359] som I. Aa. las korrektur på, jfr. merknad til Br. nr. 192.
 
 «Om Dannelsen] osb, jfr. merknad til Br. nr. 210.
 
 Fremmedordbog] jfr. merknad til Br. nr. 104.
 
Kundskabsbog] jfr. merknad til Br. nr. 227.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008