218 Ludvig L. Daae, 20.5.1858

Høistærede.
 
Det har gaaet som sædvanlig med min Brevskrivning, det er blevet udsat fra Tid til anden, deels for denne gamle bekjendte "Kvide" for at skrive Breve, og deels fordi man venter at faae nogle Nyheder at fortælle. Men med Nyhederne gaaer det smaat, og de vigtigste af dem blive snart bekjendte ved Aviserne, saa at man ikke behøver at skrive noget om dem i et Brev.
 
En Nyhed af et meget uhyggeligt Slags var nu den store Brand, som vi havde her paa Sommermaaldagen, hvorved det viste sig, at man ikke er mere sikker for en stor Ildsvaade i denne By end paa andre Steder. Folk ere saaledes nu blevne mere forsigtige, og Politiet har frisket op en gammel streng Forordning om Brugen af Ild og Lys, som vilde blive temmelig byrdefuld, hvis den skulde overholdes strengt. Byen har nu efter denne Hændelse et forstyrret og stygt Udseende, da man hidtil har havt nok med at gjøre Tomterne ryddige, saa at Bygningsarbeidet endnu ikke er begyndt. Jeg opholdt mig dengang i Agersgaden og var saaledes udenfor Ødelæggelsen; siden har jeg flyttet til Theatergaden No 6 og er altsaa nu at finde i Nærheden af Maltheby.
 
Blandt de mere hyggelige Nyheder, som vi have havt, kunde jeg nævne at Ole Bull har været her og givet nogle Koncerter, der som sædvanlig samlede en stor Mængde Folk og fik et stormende Bifald. Til den første store Koncert blev jeg indbuden og tilsendt Billet, naturligviis paa Grund af mit norske Nordmandskab. Forøvrigt var jeg nok tilstede ved alle disse Koncerter, da nemlig Ole Bulls Spil synes mig at være det eneste af den moderne Musik, som man kan taale at høre. En særdeles Høitidelighed havde vi nylig deri, at den nye Kirke paa Hammersborg blev indviet. Dernæst kan det nævnes, at Prindsen nylig kom hertil og blev modtagen med sædvanlig Stas og Skraal efter gammel Skik, og ligeledes at det overordentlige (eller som Hr. Vinje oversætter Ordet: det ubetimelige) Storthing er aabnet.
 
Men nu skulde jeg heller have noget at fortælle om slige Ting, som ikke ere almindelig bekjendte, og i den Stævne ligger det da nærmest for mig at tænke paa Bogvæsenet, paa Udgivelsen af gamle Skrifter og mere sligt. Det har nok staaet i et af Bladene, at man har besluttet at bruge Storthingets Bevilgning til Kildeskrifters Udgivelse for det første til Udgivelsen af Flatøyarbok. Der blev skrevet til Kjøbenhavn om denne Sag med Spørgsmaal, om det var muligt at faae Bogen hidsendt; men man fik da et høfligt Afslag; man skulde ellers have faaet baade det ene og det andet, kun ikke Flatøebogen; en saadan synderlig Ting, et saadant "unicum" i sit Slags (hedte det) turde man ikke sende fra sig, da der let kunde hænde en Ulykke paa Veien frem eller tilbage. Der blev altsaa underhandlet om en paalidelig Afskriver, som strax kunde begynde Arbeidet i Kjøbenhavn, og dertil blev da Gudbrand Vigfússon udseet. Afskrivningen udføres saaledes nu af Vigfússon med Bistand og Eftersyn af Sigurd Jónson. Vigfússon har nu nylig gjort en Reise hid og ført med sig en Deel af Afskriften, saa at Trykningen nu kan begynde. Han standsede kun nogle Dage her i Byen og er allerede reist tilbage. Den store Karlamagnus Saga skal ogsaa nu komme for Lyset, og Trykningen er allerede begyndt; saa vidt jeg mindes, skal den komme som Universitets Program til Vinteren. En anden Eventyrsaga af mindre Omfang, nemlig Magus (el. Bragda-Mágus) Saga er nylig trykt i Kjøbenhavn og er netop i disse Dage kommen hertil. Udgivelsen af Stjórn er fremdeles udsat, som det hedder, paa Grund af for meget andet Arbeide i Trykkeriet. Om det "oldnordiske" Lexikon høre vi intet, og selv med Egilsons poetiske Lexikon gaaer det skammelig seent.
 
Blandt de senest udkomne nye Bøger er vel "Hærmændene paa Helgeland" først at nævne, men denne kjender du formodentlig allerede. Bjørnsons Halte-Hulda kaldes her almindelig "Haltulla", og som mig synes, passer det ikke saa ilde. Forresten kan jeg ikke skjønne, at disse Stykker skulde have saadan en stor Betydning, som man engang har sagt; at de skulde være "epochegjørende" og begynde en ny Tidsalder for Poesien, det er noget, som jeg ikke kan faae i mit fiirkantede Hoved.
 
Det nye Forfatter Lexikon truer os med en forskrækkelig Fuldstændighed. Det var din Lykke, at man ikke vidste noget om dine Avisstykker; ellers havde de nok maattet være med. Jeg kommer ihu en Historie fra Solnor, nemlig at en Hund havde dræbt en syg Kat og til Straf derfor fik Katten fastbunden til sin Ryg, hvorefter han blev staaende ude i Gangen den hele Dag med Katten paa Ryggen og var saa skamfuld, at han ikke turde løfte sine Øine saa høit, at han kunde see et Menneske i Ansigtet. Saa omtrent gaaer det med de Stakkels Forfattere i dette Lexikon. Den som engang har skrevet et Stykke, som han selv anseer for Fusk, bør derfor passe sig og ikke gjøre noget Snak om Tingen.
 
Folkeoplysningsselskabet har besluttet at gjøre et lidet Forsøg med Landsmaalet eller med den radikale Norskhed i Sproget. Efterat mit Stykke "Om Dannelsen og Norskheden" var optaget i "Folkevennen", havde der i Directionen været Tale om, at nu skulde man med det samme udgive et lidet Skrift i Landsmaalet, og da Prof. Keyser nu en Tid har været med i Directionen i Stedet for En, som er traadt ud, saa har man efter hans Forslag anmodet mig om at oversætte den gamle Fridthjofs Saga i det nyere Maal. Dette Arbeide er allerede gjort, og Oversættelsen ligger nu til Eftersyn hos Directionens Medlemmer, men jeg har endnu ikke hørt noget om, hvorledes man liker Arbeidet. Jeg for min Deel synes, at en Oversættelse fra det gamle Sprog ikke tager sig saa godt ud som andre Oversættelser, da man her anseer sig altfor meget bunden til Originalen og helst vil beholde det gamle Udtryk, om det end ofte kunde gjengives bedre med andre Ord.
 
Et andet Arbeide, som jeg en og anden Gang har taget fat paa, men som ikke er blevet færdigt, er noget som skulde hedde: "Heimsyn, elder stutte Samdrag or dei nytlegaste Vitmaalom til Aalmennings Lærdom." Hvad det betyder, kan du selv tænke paa, hvis du skulde have Lyst dertil. Et Arbeide, som ikke er gjort, anseer jeg for ingen Ting, og derfor tør jeg ikke tale videre derom.
 
Ellers er der nok ikke nogen anden, som skriver i dette Landsmaal, med Undtagelse af Hr. Vinje, som i den sidste Tid er kommen til den Tro, at denne Maade er dog i Grunden den bedste. Vistnok er han ikke meget at stole paa, men han er dog bleven meget bedre i Sprogveien, siden han for Alvor tog til at studere det gamle Sprog. To eller tre af hans Leilighedsviser, som nu i den sidste Tid ere komne for Lyset, ere saaledes næsten ganske i den Form, som jeg anseer som den rette. Og desuden skal han i Vinter have skrevet en stor Fortælling eller Novelle i dette samme Sprog; men denne har jeg ikke seet noget af og veed derfor ikke noget at sige om den.
 
For øvrigt veed jeg ikke noget nyt at fortælle, som kunde være nogen Morskab i. Jeg faar vel ud at gjøre en Reise nu i Sommer ogsaa, og jeg har tænkt paa, at jeg denne Gang skulde reise til Fjordene ved Stavanger og maaskee til Siredal og Kvinesdal; men jeg pleier at blive saa snart kjed af disse Reiser, at jeg slet ikke kommer saa vidt omkring, som jeg havde tænkt. Jeg er nu nogenlunde ved Velmagt, hvad Helbreden angaar; for Resten er der nok et og andet at klage paa, saasom Øiensvaghed, Sløvhed og Ærgrelse; men dette er nu saa gamle Plager, at jeg trøster mig med, at naar jeg har taalt dem saa længe før, saa kan jeg taale dem længe endnu. Vær meget hilset, og hils fra mig.
 
Kristiania den 20de Mai 1858.
I. Aasen.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. på RAO (jfr. merknad til Br. nr. 39) omframt serskild kladd.
 
- I brev juledag 1857 takkar L. D. mykje for I. Aa.s brev. L. D. mislikar mykje forretningslivet. «Ja, de Forretninger høre den onde til, Du maa se til at gjøre mig til Toldbetjent eller Rorskarl i det Mindste». «Var jeg Fut eller Skriver, eller Toppen af min Ærgjerrighed, Amtmand i Romsdals Amt, var det en anden Sag», men det kan bli lenge til det. L. D. har vore på ein inspeksjonstur med «Eimbaaten». Alt går betre enn venta, og båten «giver Storbaaren en god Dag». L. D. forsvarar så namnet på båten, «Søndmøre», og kvifor det ikkje vart «Sunnmøre» som I. Aa. ville ha. Det var ei forelda form. L. D. har lese Synnøve Solbakken, Olav Liljekrans og Mellem Slagene. «De to sidste er der ikke stort ved. Den Første er bedre, men jeg synes ikke den retfærdiggjør alle de Klager, den har faaet. Bj. kan visselig blive Noget i denne Retning, men han sidder ikke ganske fast i Sadlen endnu». L. D. har lese fyrste heftet av «Norsk Forfatter-Lexicon», men tykkjer planen er for omfatande. «Naar jeg tænker paa dette Hefte og alt det Sludder, jeg har skrevet i Aviser, blir jeg ganske forskrækket og ræd for at komme til at staae i den litterære Gabestok, men baade Lange og Paul Botten ere gudskelov uvidende om min «journalistiske Virksomhed». 
 
- I brev 2. aug. 1858 takkar L. D. for brev (= Br. nr. 218). L. D. er no gift, fortel nytt frå Solnør, bed om eit bilete av I. Aa. og vil la han «hænge incognito paa Væggen».
 
 Ole Bull, jfr. merknad til Br. nr. 116 , sende I. Aa. billettar og skreiv på omslaget [10. mars 1858]: «S. T. Herr Ivar Aasen venskabeligst fra Ole Bull». I. Aa. tala med O. B. den 12. og var på prøva same dag, høyrde på konsertar den 13. og den 27.
 
Ein konsert 19. mars, har I. Aa. visst nok ikkje vore på. O. B. kom frå Bergen.
 
 nye Kirke] «Trefoldigheds Kirke» påbyrja 1849 (teikning og omtale i Ill. Nyhedsbl. 1851, nr. 9, her kalla «Apostelkirke»), innvigd 28. april 1858, arkitekt Alexis de Chateauneuf, fullførd av Wilh. v. Hanno. Vinje skreiv ein song (jfr. Skr. V, 1948, s. 57 ff).
 
Prindsen] den seinare Karl XV.
 
- Storthing] opna 14. mai.
 
 Vigfússon] jfr. merknad til Br. nr. 214. G. V. var i Oslo 7. mai.
 
Sigurd Jónson] skal visst nok vera Sigurð Jónasson (18271908), stud. 1854, frå 1857 tilsett i Utanriksdepartementet. Han er ikkje omtala i innleiinga til «Flateyjarbók», bd. 3, der det er gjort greie for avskriving, prenting m.m.
 
 Magus-Saga] er «Bragða-Mágus með tilheyrandi Þáttum», utg. av Gunnlaug Þorðarson, Kbh. 1858 (jfr. Lista nr. 177).
 
 «oldnordiske» Lexikon] i 1858 høyrer ein tale om eit selskap som nemner seg «Det nordiske Litteratursamfund» som hadde sett seg til oppgåve å gje ut ei norrøn ordbok, men meir veit ein ikkje om desse ordboksplanane og dette selskapet (opplysningar frå lektor Bjarni Einarsson og prof. Jón Helgason). I 1863 gav «Det kgl. nordiske Oldskrift-Selskab» ut Erik Jonsson: «Oldnordisk Ordbog» (jfr. Lista nr. 115). Erik Jonsson (18221899), student 1846, hadde vore hjelpesmann for Konráð Gislason i arbeidet hans med «Dønsk Orðabok», Kbh. 1851. Om tidlegare ordboksplanar sjå merknader til Br. nr. 130 og Br. nr. 214.
 
- Egilsons poetiske Lexikon] er «Lexicon poëticum antiqvae linguae septentrionalis. Concripsit Sveinbjørn Egilson», Kbh. 1856 (jfr. Lista nr. 69).
 
Sveinbjøm Egilsson (17911852), skulemann, diktar og omsetjar (bl. a. av Homer), frå 1846 rektor i Reykjavik. Ordboka hans vart gjeven ut av «Det nordiske Oldskrift-Selskab» i 4 hefte (1854, 1855, 1858 og 1860), og er omtala i årsmeldingane frå selskapet som er prenta i «Antiquarisk Tidsskrift».
 
 Henrik Ibsen: «Hærmændene paa Helgeland», tilleggshefte til Ill. Nyhedsblad, 1. halvår 1858 (jfr. Lista nr. 1301), fyrsteframsyning på Chra. n. Theater, 24. nov. 1858, og vart mykje drøfta i blada, m.a. skreiv Vinje ei meld. i Dr. Tid. s.å., 28. nov., nr. 278.
 
 «Halte-Hulda. Drama i 3 Akter», Bergen [april] 1858 (I. Aa. kjøper boka 1. mai, jfr. elles Lista nr. 1260), meld i fleire blad (jfr. A. Thuesen: Bjørnson-bibliografi, I, 1948, C. Collin: B. B., 1907, s. 211 ff., og K. Hamre: Clemens Petersen, 1945, s. 25 ff.). 
 
- Jens E. Kraft: «Norsk Forfatter-Lexicon 18141856», utg. i 6 hefte63 av Chr. C. A. Lange.
 
«Om Dannelsen] jfr. merknad til Br. nr. 210.
 
I styremøte i FS 9. febr. 1858 vart det løyvt 10 spd. som honorar til I. Aa.
 
 Rudolf Keyser og I. Aa. vart båe i årsmøte 3. febr. 1858, med 9 røyster, valde som varamenn til styret. Etter omval vart R. K. 1. varamann. Den 15. febr. melde E. Sundt at T. Aschehoug ikkje vil ta mot val, R. K. kom difor med i styret (jfr. Styreprotokoll s. 144). Dei andre i styret var K. Knudsen, E. Sundt, M. J. Monrad, H. Rasch.
 
 «Fridtjofs Saga», tredje tilleggshefte til «Folkevennen» årg. 7, Kra. 1858 (Skr. III, s. 32967). I. Aa. tok til med oms. 13. apr. og var ferdig 11. mai, ms. levert til R. K. 14. mai.
 
I. Aa.s honorar var 10 spd. for arket [dvs. i alt oml. 30 spd.]. Sjå vidare merknad til Br. nr. 222.
 
- Heimsyn] jfr. merknad til Br. nr. 227.
 
 Leilighedsviser] av Vinje på nynorsk frå denne tid er: «Velfara til Ole Vig» (Ill. Nyhedsbl. 1858, nr. 4, 24. jan.), «Student Saamund Tormodsson» (Mbl. 1858, nr. 124, 6. mai) og i prenting var nett eit dikt til avdukinga av minnesteinen over Peder Fauchald (Dr. Tid. nr. 117, 23. mai), men målet er her noko blanda (jfr. Skr. V, 1948, s. 69 ff.).
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008