220 Olav Bjørgum, 27.5.1858

                                                                                                        27de Mai 1858.  
 
Til Kirkesanger Bjørgum.
 
Idet jeg herved takker for Deres Brev, maae jeg ogsaa bede om Undskyldning for, at jeg har ladet det drage saa længe med Svaret. Deels har jeg havt adskillige Udretninger, saa at jeg ikke har givet mig Tid til det, deels har jeg, som jeg ogsaa maae bekjende, en vis Kvide for at skrive Breve, saa at jeg ofte udsætter det Slags Arbeide saa længe til jeg er paa Veien til at glemme det.
 
Det er mig naturligviis en stor Fornøielse at høre, at der dog er En og anden, som ret for Alvor lægger Vind paa at gjøre sig kjendt med vort Lands Maal, og jeg kan ikke andet end beklage at der endnu er for faa Hjælpemidler til at studere dette Maal, saaledes, at det kunde komme til ret Brug og Nytte. Der arbeides rigtignok paa at faae istand slige Hjælpemidler, men det gaaer dog seent dermed, deels fordi "at Arbeiderne ere faa" og deels derfor, at Arbeidet kræver saa lange Tillavelser i Forveien. En dansk-norsk Ordbog har rigtignok længe været paatænkt; men Arbeidet er i mange Stykker vanskeligt og kræver en god Grundlæggelse, hvis det skal staae sig. Nu havde jeg rigtignok tænkt, at man først kunde udgive en liden Fremmedordbog, det vil sige, et Register over tydske og andre fremmede Ord, med Forklaringer i reen Norsk, og denne Bog kunde da tjene som en Forløber for den egentlige dansk-norske Ordbog, men da denne Forløber netop vilde indeholde den vanskeligste Deel af Arbeidet, saa seer man let, at den kræver baade Tid og Betænkning. Jeg har for længe siden gjort et Udkast; jeg har senere omskrevet og forøget dette Udkast, men endnu er det ikke saa vidt kommet, at jeg tør udgive det. Imidlertid skulde jeg ogsaa tænke paa Oplæg til en ny og forøget Udgave af min norske Ordbog og ligeledes af min Gramatik; men endnu er intet af dette færdigt, og i en Maade er dette godt, fordi man hvert Aar faaer mere Kundskab om Tingen, saa at man kan gjøre Arbeidet langt bedre end før; men det bliver langt at vente; for dem som helst vil have det. Ellers har jeg ogsaa arbeidet paa et par Smaaskrifter i Landsmaal, mit sidste var en Oversættelse af Fridtjovs Saga.  Ogsaa i det gamle Sprog er der for faae Hjælpemidler, især hvad Ordbøger vedkommer. Den fuldstændigste Ordbog er endnu Haldor sens[,] men den er ufuldstændig og er desuden ikke at faae. Et Selskab i Kbh. skal rigtignok udgive en "oldnordisk" Ordbog, men det vil nok vare længe før dette store Værk kommer i Stand. Den lærde Sv. Egilson havde før sin Død udarbeidet en Ordbog over Ordene i alle de gamle Vers, men endnu er ikke Slutningen udkommen; Bogen er meget god, men dens Text er paa Latin.
 
Af Stjorn kom der ud omtrent som Halvdelen, eller 24 Ark[,] men siden har den hvilet, efter Sigende fordi at Trykkeriet har for meget andet Arbeide.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd.  /endnu/ ~ {netop nu for Øieblikket} /det kunde. og Nytte/ ~ man virkelig kunde bruge det med nogen Fremgang.  /vilde/ ~ skulde  /ogsaa tænke paa/ ~ have gjort Oplæg til
 
I brev (dansk med mange sernorske ord og former) 24. mars 1858, spør O. B. etter det «som ligger Hjarte nært, nemlig Norskheden, Modersmaalet». Han seier at «vi Smaafolk og Dværge» held av målet og gjerne vil ha bøker i det, og O. B. bed I. Aa. gje ut ei bok «i det ny, nei, gamle Bogmaal» og «for Guds Skyld gjør det braat». Hadde han sjølv vore heime i målet, skulle han ha gjeve ut «en Bibelhistorie eller oversat Katekismen». Ein må ta til med ungdomen. «Jeg gjør, og har gjort Alt, hvad jeg duger, for dette. I min Skole er Alt norsk, og jeg har ogsaa virket saapas paa andre Lærere, at Moderstemmen der ogsaa høyres». O. B. saknar ei dansk-norsk ordbok.
 
O. B. skriv og 11. des. 1867 til I. Aa. om målsaka. 
 
- Olav Torsteinson Bjørgum (18301925) frå Stjørdalen, eks. Klæbu seminar juli 1849, lærar i Trøyte og Avelsgard 18481905, klokkar i Hegra, kommunepolitikar, samla ordtak frå oml. 1850 som han sende til I. Aa., utnytta i NOrdspr. 1856, og NOrdspr. 1881 (jfr. s. XV). Samlingane hans utg. i Olav Bjørgum og Olav Røkke: «Som dei gamle sa for eit ord», Notodden 1921. O. B. nemnde for O. R. at han hadde sendt ordtak til I. Aa., men brev frå I. Aa. vart ikkje omtala.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008