222 Maurits R. Aarflot, 3.10.1858

                                                                                            3die Oktober 1858.
Til M. Aarflot.
 
Endelig er jeg da bleven færdig med min Lovfortolkning. Dit Brev maa have været noget længe paa Veien; thi det kom saamæn ikke til mig, før en otte Dage efter at det var skrevet. Jeg begyndte strax at see paa de anførte Kapitler i Loven; men det gik, som jeg ventede; det meste var rigtignok simpelt og klart, saa at jeg ikke vidste at give bedre Forklaring end som før er given, men saa var der en to-tre dunkle Steder som alle Fortolkere ville have Møie med; og at give nogen Forklaring over disse var en vanskelig Ting. Jeg var ude og raadspurgte mig hos Prof. Keyser, som nu er bedst indstuderet i disse Ting; men ogsaa han havde havt Vanskelighed ved disse Punkter. Saa skulde jeg faae fat i nogle Bøger, som handle om disse Sager, deriblandt ogsaa den kjøbenhavnske Udgave af Landsloven af 1817, som jeg hverken havde havt eller seet før. Nu traf det til at denne Bog var ude paa Laan, saa at jeg maatte bie nogle Dage, før jeg fik den paa Universitetet. Og endda var jeg næsten lige nær; thi netop de tvivlsomme Steder ere deels oversprungne i Oversættelserne og deels forklarede saa forskjelligt, at man hverken veed frem eller tilbage. Udgaven af 1817 har ogsaa adskillige Mangler; Texten er ikke synderlig god, og Oversættelsen er paa mange Steder skjødesløs. Den norske Udgave af de gamle Love giver rigtignok Texten i en god Form; men saa har man intet mere at rette sig efter da nemlig den sidste Deel af Værket, som skulde indeholde Register og Forklaringer, endnu ikke er udkommen og kanskee endnu vil lade vente paa sig i lang Tid. Der blev altsaa intet andet tilovers [end] at oversætte efter eget Skjøn og tillægge nogle Anmærkninger over de Punkter, som ere tvivlsomme og let kunne misforstaaes.
 
Da Kommissionens Møde nu maa være sluttet, og du nu formodentlig maa være hjemkommen, sender jeg altsaa denne Oversættelse til dig, saa meget mere som jeg ikke veed ret Besked om hvor Amtmand Vogt boer. Jeg kan ikke troe, at det vilde være nogen Nytte at lade disse Forklaringer trykke, og jeg havde heller ingen Lyst til, at de skulde komme ud med Angivelse af mit Navn da Folk vistnok maa ansee det som latterligt at jeg, som ikke er lovkyndig, skulde befatte mig med en saadan Ting.
 
Noget Honorar for en saa ubetydelig Ting kan der ikke blive Tale om. Dersom de her meddeelte Oplysninger kunne være Kommissionen til nogen Hjælp, skal dette være mig en Fornøielse; men dette troer jeg ikke noget synderlig paa. Jeg er længe vant til at gjøre adskillige Smaating for andre[,] men jeg er desværre sædvanlig saa uheldig dermed, at Folk ikke kunne bruge mit Arbeide til noget, og at jeg altsaa jævnlig opdager, at min Hjælp har været til ingen Hjælp.
 
Jeg har nu i en tre eller fire Uger gaaet og tænkt paa at gjøre en liden Reise til Jarslberg; men der har altid været noget i Veien, saa at jeg ikke slap afsted, og nu vil det snart blive for seent. Her har været en heel Paakastelse af allehaande Smaa-Arbeider, saaledes har jeg maattet skrive to Texter til Tønsbergs Folkelivsb illeder, et Stykke til Mallings Folkekalender og mere sligt.
 
Min Fridtjofs Saga er nu udkommen, og Aftenbladet er allerede ude og viser sin Dygtighed ved at gjøre Nar af den hele Tilstelling. Der kan man see, hvad Norskheden har at vente sig af vore Blade; thi de andre ere naturligviis ikke et Haar bedre end Aftenbladet. Men jeg for min Deel skal nu ikke lade mig skræmme; jeg holder frem som jeg stævner, saa længe nogen Bogtrykker vil trykke hvad jeg skriver.
 
Der kunde nok være mangt andet at skrive men jeg har for Øieblikket slet ikke Tid til mere. Lev altsaa vel og vær hilset.
 
Kristiania den 3die Okt. 1858.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd.  nogen {god} Forklaring  Da] ~ [med nedvisingsteikn skrive til over lina:] Tiden nu saa langt leden  /ikke/ ~ {hverken}  lovkyndig {eller historiekyndig} skulde  /for en saa ubetydelig Ting/ ~ [innskotet står i ms. etter ordet «de», [tidleg i tredje avsnitt]] 
 
- I brev 21. jan. 1857 fortel M. Aa. at reisa hans til Stort, må utsetjast på grunn av sjukdom.
 
I brev frå Bergen 14. sept. 1858 spør M. Aa. om I. Aa. vil setja om nokre bolkar av Magnus Lagabøtes landslov til bruk for ein gjerdekommisjon som han er med i. Nils Vogt (formann) har bede om det (på ein lapp skreiv N. V. kva bolkar det galdt). Komm. vil ikkje nytta oms. frå 1817 då ho ikkje er rett. M. Aa. skal helsa frå Karolus Velle som er lærar på Tanks skule.
 
Sjå vidare merknad til Br. nr. 223.
 
Av M. Aa.s brev går det fram at M. Aa. har rådført seg munnleg med I. Aa. om saka.
 
- Landsloven af 1817] «Regis magni Legum Reformatoris leges Gula-Thingensis sive ius commune Norvegicum. Ex manuscriptis legati Arna-Magnæani cum interpretatione Latina et Danica», Kbh. 1817.
 
 Kommissionens Møde] medlemer var Nils Vogt (formann), prokurator M. H. Kildal, cand. jur. M. G. Hoff-Rosenkrone, bonde M. A. R. Aarflot og bonde Søren Jaabæk.
 
Tønsbergs Folkelivsb.] jfr. merknad til Br. nr. 158.
 
 Stykke] «Svein Urædd. (Folkesagn i Landsmaalet. Af I. Aasen)» prenta i «Norsk Folke-Kalender 1859», Chra. 1858, s. 11116 (Skr. I, s. 26167, NM s. 711 med merknader).
 
 Fridtjofs Saga] jfr. merknad til Br. nr. 218.
 
Aftenbladet] hadde ei negativ melding 1858, 1. okt., nr. 2390. Boka vart og meld av Axel Arbo i «Dølen» I, nr. 52.
 
 Norskheden] som svar på meld. i Aftenbl., og ei negativ meld. i Chra.-Posten s. å., 21. og 23. okt., nr. 29192, skreiv I. Aa. «Om Sprogsagen» (ms. ferdig 1. nov.), i Ill. Nyhedsbl., s. å. 7. og 14. nov., nr. 4546 (Skr. III, s. 10828). I. Aa. får òg kritikk i Mbl. s. å., 25. nov. I Aftbl. s. å., 11, 17. og 21. okt. er det kritikk av «Dølen». Elles ymse merknader og innlegg om målspørsmålet kring i blada.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008