227 Arbeidsmelding for 1858, 31.12.1858

Til den Kongelige norske Regjerings Departement for Kirke- og Underviisnings-Væsenet.
 
Idet jeg herved skal fremlægge en Beretning om mine Sprog-Arbeider i det forløbne Aar, maa jeg foreløbig bemærke, at jeg just ikke har noget særdeles nyt at berette, da nemlig min Tid er bleven anvendt for det meste til Fortsættelse af Arbeider, som vare begyndte forhen, men som ikke endnu ere færdige, og forøvrigt til en Række af Smaa-Arbeider, som enkeltviis ikke have nogen Betydenhed, men som nærmest kunne betragtes som Forarbeider eller Forberedelser til noget som forhaabentlig senere skal komme i Stand. Et Par større Skrifter ere rigtignok forberedede til Udgivelse, men allikevel mangler der endnu meget paa dem, saa at ialfald en Deel af det kommende Aar vil gaae hen, førend noget af dem bliver ganske færdigt.
 
Indsamlingen af Tillæg til den norske Ordbog er imidlertid bleven fortsat og har havt omtrent den samme Fremgang som i de næst foregaaende Aar. Der er saaledes ikke kommen nogen særdeles stor Forøgelse til; men der er dog tilveiebragt en Samling af Oplysninger, deels om Ord, som forhen manglede i Samlingen, deels om nye Betydninger eller nye Former ved enkelte af de forhen bekjendte Ord. En Deel af disse nye Oplysninger er som sædvanlig samlet her paa Stedet ved Meddelelser af Folk fra Landdistriktene, en annen Deel er derimod samlet paa et Par Reiser, som jeg i dette Aar har udført.
 
I Juli Maaned foretog jeg en Reise til Stavanger Amt og derfra Øst igjennem Landet, hvorved jeg kom til at befare flere afsides liggende Egne, som jeg ikke før havde besøgt. Først bereiste jeg nogle af de inderste Egne i Ryfylke, nemlig Hjelmeland, Aardal og Lysefjord; derfra reiste jeg over Fjeldene til Siredalen og gjennemvandrede dette Dalstrøg fra det øverste til det nederste. Fra Siredalsvandet stævnede jeg atter mod Øst til Fjotland og derfra videre igjennem Eikin Sogn til Aaserall, hvorfra jeg endelig begav mig paa Hjemveien over Kristiansand. Foruden den sædvanlige Opsamling af Ord og Talemaader var det især et Par grammatikalske Spørgsmaal, som jeg paa denne Reise havde for Øie. Jeg havde engang hørt en Yttring om, at der i Fjordene indenfor Stavanger skulde findes Spor af den gamle Konsonant "th" eller þ (Islændernes Thorn), om ellers er overgaaet til "t" (og i nogle Ord til d), ligedan som i Svensk og Dansk; og skjønt dette Punkt ikke nu kunde have nogen synderlig stor Betydning, vilde det dog altid være en mærkelig Oplysning for Grammatiken, om denne Lyd virkelig skulde forefindes her. Men med al Opmærksomhed kom jeg dog ikke til at finde nogen Bekræftelse herpaa; hvorfor jeg er tilbøielig til at troe, at hiin Beretning maa have beroet paa en Misforstaaelse, maaskee foraarsaget ved den skarpe Udtale af Lyden "t", som netop forekommer paa denne Kant af Landet, og som er ganske den samme, enten Lyden svarer til den gamle t eller til th. Et andet Punkt, som jeg søgte Oplysning om, var Grændsen for de bløde Konsonanter, det vil sige, for Overgangen af t til d, k til g, og p til b, i Enden af Ordene. Denne Overgang fandtes at række saa langt nord som til Hjelmeland, hvor den dog er vaklende; i Siredal og Fjotland er den stærkt fremtrædende; i Hægebostad og Bjelland skal den derimod være vaklende, og i Eikin Sogn og Aaserall findes den ikke. Grændsen er saaledes meget ujævn, og paa enkelte Grændsepunkter vakler Brugen imellem haard og blød Konsonant. Noget lignende skal ogsaa være Tilfældet i den sydligste Deel af Sverige, hvor endog den samme Overgang forekommer.
 
I Oktober Maaned gjorde jeg en Reise i Jarlsberg, blandt andet igjennem Ramnæs og Vaale Præstegjelde, for at efterspørge endeel Ord, som jeg havde optegnet af Skrifter og Meddelelser fra disse Egne. Men ligesom denne Reise var meget let og magelig, saaledes var den ogsaa temmelig mager med Hensyn til Udbytte for Sproget.
 
Om en ny og forbedret Udgave af Folkesprogets Grammatik har jeg allerede yttret mig i min Beretning for forrige Aar, idet jeg da antydede, at en paatænkt Omarbeidelse af en Deel af Bogen skulde strax foretages. En saadan Omarbeidelse er rigtignok ogsaa begyndt, og en god Deel Forarbeider ere allerede udførte, saa at den endelige Bearbeidelse rimeligviis vil gaae nogenlunde fort; men alligevel maa jeg tilstaae, at der endnu mangler meget, saa at Bogen ikke kan blive færdig til Trykning i den første Deel af Aaret, skjønt det vistnok er paatænkt, at den skulde udkomme i det tilstundende Aar. For at opnaae en mere omfattende Kundskab om Forholdene i de beslægtede Sprog, vilde jeg nemlig foretage en grundigere Gjennemlæsning af enkelte vigtige Sprogværker, fornemmelig Grimms tydske Grammatik, og dermed er da nogen Tid gaaen hen. Dernæst blev det ogsaa nødvendigt at foretage en grundigere Prøvelse af nogle Punkter, hvori Dialekternes Former ere forskjellige, for at man desbedre kunde blive i Stand til overalt at opstille en normal norsk Form og saaledes afhjælpe den Mangel paa Eenhed, som finder Sted i den forrige Udgave af Bogen; og da nu enkelte af disse Punkter ere noget vanskelige, idet der kan være to Former, som begge synes at have lige gode Grunde for sig, saa maatte netop Afgjørelsen af disse Punkter kræve nogen Betænkning og saaledes bevirke en Forsinkelse i Arbeidet. Men ved denne Udsættelse er da saa meget vundet, at Planen i det hele er bedre gjennemtænkt, og at Grundene for den kunne opstilles med mere Klarhed. Desuden er det ogsaa en Vinding, at flere Opplysninger om Nabosprogene ere tilkomne i den senere Tid. Jeg har saaledes i sidste Høst faaet to nye Glossarier fra Sverige, et fra den nordlige Deel (Vesterbotten) og et fra den sydlige Deel (Halland), hvilke begge tilbyde visse mærkelige Sammenligningspunkter for vore Dialekter.
 
I en foregaaende Beretning har jeg omtalt et paabegyndt Arbeide i Landssproget, nemlig en "Kundskabsbog" eller Læsebog, indeholdende korte Uddrag af Naturlæren, Geografien, Historien o. s. v. Denne Bog har jeg i dette Aar oftere taget fat paa, og en stor Deel af den er ogsaa allerede færdig; men alligevel mangler der dog endnu meget. Hensigten med dette Skrift var at give et fuldkomnere Exempel paa Sprogets Anvendelse, end som forhen er skeet, paa samme Tid som Bogen ogsaa ved sit Indhold kunde være til Nytte, ialfald for Ungdommen. Et saadant Exempel kunde ogsaa nu behøves, da det viser sig, at der er flere, som ville forsøge at skrive i dette Sprog. Om det nu maa indrømmes, at nogle af disse Forsøg kunne være mindre heldige, saa maa det ogsaa betænkes, at man aldrig kan vente nogen Fuldkommenhed i saadanne Begyndelser eller første Forsøg, og at de Hjælpemidler, som haves ved Haanden, endnu ere aldeles utilstrækkelige. Det gjælder saaledes om at give baade bedre Regler og bedre Exempler end de, som hidtil haves; forudsat at man anseer denne Sag for at være nogen Opmærksomhed værd, og det maa nu jeg ansee den for at være. De Modsigelser, som man har seet i Aviserne, have ikke formaaet at forandre min Mening om Sagen, da de ikkehave indeholdt andet, end hvad jeg havde vidst og ventet for længe siden. Og da saadanne Forsøg, som de her omtalte, kunne være meget nyttige til Oplysning om Sprogforholdene og til Skjærpelse af Tænkningen, medens de ikke kunne vare til nogen synderlig Uleilighed, ialfald saalænge de holde sig udenfor det almindelige Forretningssprog, saa kan jeg heller ikke indsee, at disse Modsigelser kunne have noget stort at betyde.
 
Af mine egne Forsøg i dette Sprog er der et, som her kunde nævnes, nemlig en Oversættelse af den gamle Fridtjofs Saga, som Folkeoplysnings-Selskabet anmodede mig om at skrive, og som dette Selskab siden har udgivet. Selskabet har rigtignok yttret Ønske om at faae flere Sagastykker oversatte i dette Sprog; men jeg synes alligevel, at saadanne Oversættelser fra det gamle Sprog ikke just ere de heldigste til at begynde med, da man nemlig her, ved en ganske naturlig Tilbøielighed til at beholde Originalens egne Udtryk, lettelig vil blive noget uforstaaelig for Mængden. Derimod troer jeg, at Oversættelser fra nyere Sprog (som Tydsk og Engelsk) vilde snarere vinde Bifald; og egentlig vilde originale Skrifter være det allerbedste.
 
Mine øvrige Arbeider have, som før antydet, været en Fortsættelse af de sædvanlige Smaaarbeider, saasom Ordning af tilkomne Ordsamlinger, Optegnelser af andre Sprog til Sammenligning, og mere deslige. Desuden er nu som forhen ogsaa nogen Tid bleven optagen med Gjennemsyn af Andres Arbeider, da nemlig enkelte Forfattere af Almueskrifter have henvendt sig til mig for at faae adskillige Oplysninger om Ordenes Brug og Forstaaelighed for Folket.
 
Det nærmest foreliggende Arbeide for det kommende Aar er nu den nye Udgave af Folkesprogets Grammatik; dernæst tænker jeg ogsaa paa en Fortsættelse af Arbeidet paa den omtalte Kundskabsbog eller Læsebog. En ny Reise til Nordland, som jeg engang før har nævnt, maa nok udsættes længere hen, da den vilde optage for megen Tid fra andre og mere nødvendige Arbeider, saa meget mere som Sommeren for mig er netop den bedste Arbeidstid. Derimod har jeg tænkt at foretage en Reise igjennem Solør og Elverum til Tryssil, hvor jeg har adskilligt at efterspørge. En Reise til Lom har ogsaa været paatænkt; mer hvis de nødvendigste Arbeider skulde komme rigtigt i Gang, vil der vel neppe blive Tid til en saadan længere Reise.
 
Christiania den 31te December 1858.
 
Ærbødigst
I. Aasen.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostatkopi på UBO (jfr. merknad til Br. nr. 136) omframt serskild kladd og avskrift i Kopibok II, nr. 14.
 
- Jacob Grimm: «Deutsche Grammatik», Theil 1 [2. Auflage], 24, Göttingen 182237 (jfr. Lista nr. 42528, sjå òg merknad til Br. nr. 101).
 
 Glossarier] Ferdinand Unander: «Allmogemålet i södre delen af Vesterbottens län», Uppsala 1857 (jfr. Lista nr. 335), og P. Möller: «Ordbok öfver halländska landskaps-målet», Lund 1858 (jfr. Lista nr. 334).
 
 Kundskabsbog] jfr. Br. nr. 214 og Br. nr. 218. «Heimsyn, elder stutte Samdrag or dei nytlegaste Vitmaalom til Aalmennings Lærdom» tok I. Aa. på nytt til med i februar (han hadde før gjort opptaket) og var ferdig med «Landkunna» 19. aug. Seinare heldt arbeidet fram stundevis, jamsides NMB, vart fullført 187475 og kom ut med titelen: «Heimsyn. Ei snøgg Umsjaaing yver Skapningen og Menneskja, tilmaatad fyre Ungdomen», Kra. 1875 (Skr. II, s. 219304).
 
 Modsigelser] jfr. merknader til Br. nr. 222 og Br. nr. 225.
 
 Fridtjofs Saga] jfr. merknad til Br. nr. 218 og Br. nr. 222.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008