236 Arbeidsmelding for 1859, 31.12.1859

Til den kongelige norske Regjerings Departement for Kirke- og Underviisningsvæsenet.
 
Naar jeg herved skal fremlegge en Beretning om mine Arbeider i det forløbne Aar, vedkommende den fortsatte Undersøgelse og Bearbeidelse af Folkesproget, befinder jeg mig i samme Tilfælde som flere Gange forhen, at jeg kun har at berette om Forberedelser til paatænkte Arbeider, og ikke om noget, som allerede er færdigt eller saaledes afsluttet, at det kunde forelægges Almeenheden. Dette er da forsaavidt uheldigt, som der ikke er noget bestemt Arbeide at anføre som Beviis paa, at der virkelig er noget udrettet; og det nytter heller ikke meget at kunne opregne en Mængde af Samlinger, Optegnelser og Forarbeider, saalænge som Udbyttet af disse Forarbeider ikke kan forelægges Almeenheden i en saadan Form, at det kunde være til Oplysning for Folket og til Hjælp for dem, som søge Kundskab om Tingen.
 
Den fortsatte Indsamling af Materiale til en fuldkomnere norsk Ordbog har imidlertid ogsaa i dette Aar givet en Tilvæxt, som vel ikke er særdeles betydelig, men dog omtrent ligesaa stor som i de nærmest foregaaende Aar. Det samlede Ordforraad er saaledes atter forøget med en Række af Tillæg, som imidlertid ere af forskjelligt Værd, da nemlig en stor Deel kun er Varianter og ubetydelige Ting, medens derimod en anden Deel maa ansees at have betydeligt Værd, enten som sjeldnere Levninger af det gamle Sprog eller som Mellemled og oplysende Ord for et eller andet dunkelt Punkt i Sproget. Det kan ellers bemærkes, at der nu i den sidste Tid er kommen en ny Kilde til Forøgelse i Ordsamlingen, da nemlig de nye Forsøg paa at skrive i Folkesproget have bragt for Dagen adskilligt, som nødvendigviis maa optegnes og tages med i en Oversigt af Sproget. For det første finder man i disse Forsøg endeel Ord og Talemaader, som Forfatterne have fra sine Hjembygder, og som ikke forhen have været indførte i Ordsamlingen; og dernæst findes der ogsaa adskillige nydannede Ord, som ere fremkomne ved Forsøg paa at betegne enkelte nyere Begreber ved Udtryk af norsk Rod. Om dette sidste Slags Ord kunde man rigtignok sige, at de strengt taget ikke henhøre til det egentlige Folkesprog; men alligevel synes det dog nødvendigt, at de maae tages med i Ordregisteret, forsaavidt de ikke skulde være ganske forfeilede; og ialfald kunne de da for det første opføres i et eget Glossarium med Henviisning til Kilderne. Imidlertid bør nu saadanne Ord behandles noget strengere end de øvrige, idet man her maa foretage en Vragning for at undgaae alt det, som enten ikke passer godt til Sprogformen, eller findes anvendt i saadanne Betydninger, som let kunne udtrykkes paa en anden og bedre Maade.
 
Forøvrigt ere Tillæggene til Ordsamlingen tilveiebragte deels ved Optegnelser her paa Stedet efter mundtlig Meddelelse af Folk fra Landet, og deels ved Efterspørgsler paa en Reise i Østerdalen og Solør, som her maa nærmere omtales Af Smith's Beskrivelse over Trysil, indført i "Topografisk Journal" (19de til 23de Hefte), havde jeg for længere Tid siden optegnet en Række af Ord og Talemaader, som jeg ikke kjendte fra andre Steder; jeg havde derfor besluttet engang at gjøre en Reise til dette afsides liggende Dalføre, og da jeg nu ogsaa havde den Fordeel at kunne befare den nylig oparbeidede gode Vei fra Elverum, foretog jeg altsaa Reisen til Trysil i Juli Maaned sidstleden. De optegnede Ord bleve saaledes gjennemgaaede og efterspurgte paa Stedet, hvorved det da, som ved lignende Leiligheder forhen, kom ud, at de fleste av disse Ord rigtignok vare bekjendte, men tildeels brugtes i en anden Form end den, som egentlig fandtes anført. I et saadant afsides liggende Strøg kunde man nu ogsaa vente at finde adskillige gammeldagse Former; men dette var dog ikke Tilfældet paa dette Sted, hvor jeg tvertimod blev endmere bestyrket i en tidligere Erfaring, at nemlig de østligste Fjeldbygder have kun lidet af saadanne Former og mindre end de vestlige Fjeldbygder, hvilket maa ansees som noget merkeligt, naar man veed, at de tilgrændsende svenske Fjeldbygder netop have en stor Rigdom af saadanne gammeldagse Former.
 
Ogsaa i Solør samlede jeg adskillige nye Oplysninger om Sproget, især af nogle Optegnelser, som jeg fik see hos Hr. Svenkerud i Vaaler, som nemlig engang for Fornøielses Skyld havde begyndt paa en Ordsamling og en ordnet Opstilling af Dialektens grammatikalske Former.
 
At jeg ellers ikke har foretaget nogen længere Reise i dette Aar, grunder sig derpaa, at jeg haabede at blive færdig med mine Forberedelser til en ny Udgave af Folkesprogets Grammatik. Dette Arbeide er rigtig allerede bebudet i et Par af mine foregaaende Beretninger, og jeg havde sikkert troet, at det skulde blive fuldført i dette Aar; men alligevel har det dog ikke vært muligt at faae det færdigt. Det er netop til dette Arbeide, jeg har anvendt den største Deel af Aaret; men den meste Tid er gaaen hen med en Fortsættelse af de forhen begyndte Forarbeider, nemlig med nye Exempelsamlinger, med Optegnelser af det gamle Sprog og af adskillige Sprogværker, og endelig med foreløbige Udkast eller Koncepter til de Afsnit, som skulde omarbeides fra Grunden af. Det er saaledes ikke kommet videre, end at en Deel af Bogen er omarbeidet og reenskreven til Trykning, medens derimod en stor Deel endnu er ufærdig. Jeg maa beklage, at det skulde gaae saa seent med dette Foretagende, da der nemlig er saa meget andet at gjøre, som ikke kan foretages for Alvor, førend dette Arbeide er kommet fra Hænderne. Imidlertid har jeg dog det Haab, at det, som endnu staar tilbage, skal gaae lettere end det foregaaende, saa at Bogen ialfald maa blive færdig i det kommende Aar, saafremt ikke nogen uventet Hindring skulde indtræffe.
 
Paa Grund af disse Bestræbelser for først at faae Grammatiken færdig ere adskillige andre paatænkte Arbeider blevne udsatte indtil videre, og hvad der ellers er udført, er saa smaat og ubetydeligt, at det neppe er værdt at nævne. Kun et Arbeide er af den Betydenhed, at det her maa omtales, nemlig en Fortegnelse over de norske Plantenavne, hvortil jeg allerede for et Par Aar siden havde gjort et Udkast, som imidlertid trængte til en Omarbeidelse og Fuldstændiggjørelse for at kunne udgives. Da nu Udgiverne af "Budstikken" have ønsket at faae denne Navnesamling ind i sit Tidsskrift, har jeg nu foretaget den paatænkte Omarbeidelse og gjort Samlingen færdig til Udgivelse, saa at den nu vil blive trykt i det næste Hefte af Budstikken. Jeg havde ogsaa engang tænkt at skrive en lignende Sammenstilling af Dyrenes Navne med mere, for at man saaledes kunde have de indenlandske naturhistoriske Navne samlede i en systematisk Orden; men dette er hidtil ikke blevet udført, og desuden har Arbeidet ogsaa sine Vanskeligheder, da der nemlig ved mange af disse Navne bliver Tvivl om hvilken Art i Natursystemet de nærmest skulde henhøre til.
 
Hvad jeg nu for det første har at gjøre, er altsaa at faae den nye Udgave af Grammatiken færdig, saa at jeg dog engang for Alvor kunde faae begynde paa noget andet og især paa en Forberedelse til en ny Udgave af min Ordbog. Da der endnu er adskilligt at efterspørge i den nordlige og vestlige Deel af Landet, havde jeg ogsaa tænkt at foretage en ny Reise til Nordland og ved samme Leilighed besøge flere Steder paa Vestkysten; men det omtalte Arbeide med Grammatiken vil rimeligviis i næste Aar blive til Hinder for at foretage en saa lang Reise. Og imidlertid vil vel Forberedelsen til den nye Udgave af Ordbogen medtage saa lang Tid, at der nok bliver Leilighed til at fuldføre baade denne og flere Reiser, førend det hele bliver færdigt. Hvad jeg mest maa ønske, er at beholde Helbred og Kræfter til at kunne bearbeide der Stof, som nu er samlet, og at kunne fuldføre disse Arbeider efter den Plan, som jeg nu engang maa ansee for at være den rette.
 
Chnstiania den 31te December 1859.
 
Ærbødigst
I. Aasen.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostatkopi på UBO (jfr. merknad til Br. nr. 136), omframt serskild kladd og avskrift i Kopibok II, nr. 15.
 
- Axel Christian Smith (17441823): «Beskrivelse over Tryssild Præstegjeld», prenta i «Topographisk Journal for Norge», i hefte 1923, og serskilt utgjeven i 1895.
 
 Hr. Svenkerud] Christian Svenkerud (17981886), son til bonde Halvor Olson Sjøli, omgangsskulelærar 181724, bonde på Svenkerud frå 1824, dreiv ein privatskule for vaksne bondegutar 183539, kommunepolitikar, ordførar i 18 år, stortingsmann 183945, og 1851. C. S. har late etter seg ymse dagboksoppteikningar m.m. Det er elles tradisjon i Våler om at I. Aa. gjesta C. S. (sjå om C. S. i «Årbok for Glåmdalen», 194647, s. 3846).
 
- hvad der ellers er udført] var ikkje så lite, serleg skreiv I. Aa. ein del i «Dølen» (jfr. K. Liestøl: «Ivar Aasen og «Dølen» i SS 1922, s. 113), t.d.: «Um «Ny Hungrvekja» (jfr. merknad til Br. nr. 229), «Brev om Kulturen» («Dølen» I, 6. febr., nr. 16, Skr. II, s. 16974), «Sveinkalla-Visa» («Dølen» I, 13. febr., nr. 17, Skr. I, s. 7678), «Minningar fraa Maalstriden» («Dølen» I, 20. og 27. febr., 13., 20. og 27. mars, dvs. nr. 1819, 2123, prenta i «Ymse Smaastykke utgjevne av det norske Samlaget», Chra. 1869, s. 140, som òg kom ut i serprent; og i Skr. III, s. 13671), «Anmærkning til et Stykke i Dølen» («Dølen» I, 19. juni, nr. 35, og SS 1922, s. 34, er eit svar på eit stykke [av Eirik M. T. Sommer] «Om Norske-Maalet og Upplysningi», i «Dølen» I, 1859, 12. juni, nr. 34, jfr. merknad til Br. nr. 240), «Gamla Voner» («Dølen» I, 14. aug., nr. 43, Skr. I, s. 7880), omsetjing av «Opningi av Stortinget» («Dølen» I, 16. okt., nr. 52, jfr. SS 1922, s. 911), «Eit Kjempestig i Kunnskap» («Dølen» II, 30. okt., nr. 2, SS 1922, s. 67). Til dette kjem «Svein Urædd» (jfr. merknad til Br. nr. 222), to omsetjingar av Bibeltekster [ = Br. nr. 228 og Br. nr. 230]. Det er og truleg at I. Aa. har hatt tilsynet med ein stutt grammatikk som Vinje gav ut: «Det norske Landsmaals vigtigaste Bøygningsformer» (Tillegg til «Dølen» 1859, 15. mai, nr. 30).
 
- I. Aa. har òg vore med på å skriva «Kippevise» (Vinje i «Dølen» II, 30. okt., nr. 59, jfr. V. Vislie i «Tyrihans», julenr. 1892, s. 19). Hertil kjem at han gav språkleg rettleiing til t.d. J. Behrens og P. B. Hansen om serlege spørsmål.
 
 «Norske Plantenavne, af I. Aasen. (Særskilt aftrykt af Budstikken No. 1, 1860», 31 s. (prenta i «Budstikken» II, 1860, s. 937).
 
 Dyrenes Navne] det finst ein del oppteikningar til ei slik liste, jfr. elles NMB s. 3442.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008