238 Arbeidsmelding for 1860, 31.12.1860

Til den kongelige norske Regjerings Departement for Kirke- og  Underviisningsvæsenet.
 
Naar jeg herved skal forsøge at give en Beretning om mine Sprog-Arbeider i dette Aar, maa jeg atter, ligesom flere Gange forhen, beklage, at der ikke er udrettet saa meget, som jeg ønskede, da nemlig det forløbne Aar er næsten ganske gaaet hen med et eneste Arbeide, som alligevel ikke er blevet færdigt. Jeg har nemlig i flere foregaaende Beretninger bebudet en ny og omarbeidet Udgave af min norske Grammatik, og i min sidste Beretning talede jeg nok ogsaa om, at jeg sikkert troede, at denne Bog skulde være færdig førend Aaret var omme; men alligevel maa jeg tilstaae, at dette Arbeide endnu ikke er færdigt, og at der endnu mangler saa meget, at det ikke kan blive færdigt paa nogen kort Tid.
 
Aarsagerne hertil ere flere. For det første har Arbeidet ligesom voxet under Fremskridningen, idet jeg jævnlig har fundet, at noget burde lægges til, og at det derfor blev nødvendigt at gjøre nye Exempelsamlinger og en fuldstændigere Sammenstilling af alle de Former, som falde ind under enhver Regel, medens det ofte ogsaa blev nødvendigt at foretage et grundigere Eftersyn
af de tilsvarende Former i det gamle Sprog, og en nøiere Gjennemlæsning af adskillige Sprogværker, hvori lignende Forekomster ere behandlede. Dernæst blev det en Følge saavel af denne Forøgelse i Stoffet som af den nye Plan for Bearbeidelsen, at Fremstillingen i det Hele maatte blive saa godt som ny, saa at Texten i den forrige Udgave næsten aldrig kunde benyttes ordlydende, om endog Indholdet i visse Dele blev omtrent det samme. Og endelig er endnu en forsinkende Omstændighed kommen til, nemlig den at jeg ikke altid har været i Stand til at taale det Hovedbrud og den anstrengte Tænkning, som behøvedes ved den endelige Reenskrivning; jeg har endog nogle Gange havt saa alvorlige Anfald af Hjernesvaghed, at jeg har været nødt til at holde op og begynde paa noget andet. Heldigviis har det dog ikke været værre, end at det har gaaet over, saasnart som jeg begyndte paa et lettere Arbeide, f. Ex. paa Samlinger af Exempler eller Optegnelser af Skrifter, da det egentlig netop er Stiil og Reenskrivning, som har anstrengt mig mest. Men imidlertid er dette en nedslaaende Omstændighed, da jeg deraf mærker, at det ikke kan nytte mig at haste eller paaskynde Arbeidet, saaledes som jeg ønskede.
 
Endskjønt jeg saaledes seer, at alt gaar senere end man kunde tænke, faar jeg dog haabe, at Grammatiken endelig maa blive færdig i det kommende Aar. Efter den nye Plan skulde Bogen bestaae af fem Hoved-Afdelinger, nemlig Lydlære, Ordformer, Bøiningsformer, Orddannelse og Syntax, og af to mindre tillagte Afdelinger, nemlig en Dialekt-Lære, som i den forrige Udgave, og et Slutnings-Afsnit om det Normalsprog, som ligger til Grund for Dialekterne. Den vigtigste af disse Afdelinger er den, som omfatter Bøiningsformerne; men denne er ogsaa netop den vidtløftigste og vanskeligste; jeg har derfor maattet arbeide meget længe med denne Afdeling og er endnu ikke ganske færdig med den. Den paafølgende Afdeling om Orddannelsen vil rimeligviis gaae let, da jeg her vil faae Leilighed til at benytte en Deel af Texten i den forrige Udgave. Det næste Afsnit om Syntaxen maa rigtignok aldeles omarbeides; dog haaber jeg, at dette ikke vil have nogen synderlig Vanskelighed; derimod vil det ovennævnte Slutnings-Afsnit og den paatænkte nye Fortale vistnok udkræve megen Tid, uagtet jeg for længe siden har gjort foreløbige Udkast til begge Dele. Nogen Foranstaltning til Trykningen tør jeg ikke indlade mig paa, førend Arbeidet nærmer sig til sin Slutning.
 
For at samle nærmere Oplysninger om adskillige Ord og Former foretog jeg i August Maaned en Reise til Lister og Omegnen af Mandal, og paa Tilbageveien bereiste jeg ogsaa en Deel af Jarlsbergs Amt. Udbyttet af denne Udflugt blev rigtignok ikke meget stort; men i slige Undersøgelser maa man jo altid lade sig nøie med enkelte Oplysninger om Smaating, som ikke kunne have noget synderligt Værd, førend de blive sammenstillede med de samlede Oplysninger fra andre Kanter. Paa denne Reise havde jeg imidlertid det Held at træffe sammen med Pastor Fritzner i Vanse, og kom derved til at faae adskillige nyttige Oplysninger, da nemlig Hr. Fritzner ei alene er vel bevandret i det gamle Sprog, men ogsaa har været en opmærksom Iagttager af det nuværende Sprogs Tilstand paa de Steder, hvor han har opholdt sig.
 
Endskjønt jeg ikke har foretaget flere Reiser i dette Aar, har jeg alligevel atter faaet en liden Samling af Tillæg til den norske Ordbog; og det meste deraf er tilkommet her i Byen ved Samtale med Folk fra Landet, især Skolelærere og Studerende fra visse afsides liggende Egne. Af Skrifter i Folkesproget har jeg desuden, ligesom i de forrige Aar, gjort endeel Optegnelser, som ogsaa i sin Tid kunne komme til Anvendelse. Forsaavidt nemlig det deri forefundne Stof virkelig tilhører Folkets Sprog, kan det uden videre optages i Ordsamlingen; forsaavidt det derimod kun er Forsøg til Oversættelser eller Udtryk for nyere tilkomne Tanker, maa det vistnok behandles med større Varsomhed, men saafremt som disse nydannede Ord ere nogenlunde heldige, kunne de dog ialfald anføres som Forsøg og med Henviisning til deres Kilde. Jeg vilde kun ønske, at jeg var færdig med Grammatiken for at kunne for Alvor tage fat paa Ordbogen, som efter det nu tilkomne Stof maa kunne blive af en langt anden Betydning, end som den har været i den første Udgave. Vistnok kan man sige, at jo længere det lider, og jo flere Oplysninger der kommer til, desto bedre maa Arbeidet engang kunne blive; men det uheldige er, at det saaledes opsamlede Forraad af Tillæg og Rettelser er altsammen kun en usikker Skat, som desuden hverken gavner Folket eller Videnskaben, saalænge som det ikke er ordnet og udgivet i sin rette Sammenhæng. Det er derfor ilde, at det skal gaae saa overmaade seent med disse Ting. Rigtignok seer jeg, at det ogsaa gaar meget seent med enkelte Sprog-Arbeider, som ere begyndte i Sverige og Danmark; men der har Sagen heller ikke en saadan Nødvendighed som her i vort Land, hvor der baade følger saa megen Skade af Mangelen paa Kundskab om det hjemlige Sprog, og hvor der desuden er saa faa, som have baade Evne og Villie til at behandle Sagen paa den rette Maade. For min egen Deel finder jeg det ogsaa uheldigt at maatte anvende saa overvættes megen Tid alene paa een Bog eller to, da der nemlig er saa meget andet, som jeg havde tænkt at gjøre, og som baade kunde udføres med mindre Anstrengelse, og rimeligviis ogsaa vilde gjøre en bedre Virkning iblandt Folket. Men efter hvad der før er bemærket, har jeg alligevel ikke været i Stand til at paaskynde Arbeidet mere, end som skeet er.
 
Af de paatænkte Arbeider er saaledes intet blevet færdigt i dette Aar, med Undtagelse af et Stykke om de norske Plantenavne, som er trykt i "Bud­stikken" og som allerede var omtalt i min forrige Beretning. De forhen begyndte Forarbeider til en dansk-norsk Ordbog, eller for det første til en liden Fremmedordbog, ere ikke komne synderlig videre end før, da kun en og anden Vedtegnelse leilighedsviis er tilføiet. Et saadant Hjælpemiddel er rigtignok i den seneste Tid blevet mere og mere efterspurgt, ei alene af dem, som tænke nærmest paa en norsk Sprogform, men ogsaa af Forfattere, som kun ønskede en Veiledning til at skrive tydeligt for Almuen. Men alligevel maa dog dette Arbeide udsættes til en senere Tid, da de foreløbige Optegnelser dertil ere alt for ufuldkomne, og da det nødvendigste nu for Tiden er at faae i Stand en forbedret Udgave af de forhen udkomne Bøger. En dansk-norsk Ordbog kan vistnok ellers lettest forberedes, medens den egentlige norske Ordbog er under Behandling; thi ved den nærmere Granskning af Ordenes Betydning, som da alligevel bliver nødvendig, kan der netop være en passende Leilighed til med det samme at gjøre Optegnelser til et dansk-norsk Glossarium, som siden engang kunde foretages til nærmere Prøvelse og Bearbeidelse.
 
Uagtet der forhen er foretaget temmelig mange Reiser til Indsamling af Oplysninger om Sproget, kunde det dog endnu være nødvendigt at bereise enkelte Egne paa ny, f. Ex. Nordland og nogle Dele af Vestkysten. Men det langvarige Arbeide med Grammatiken vil vel i den nærmeste Tid staae i Veien for enhver længere Udreise, ligesom det ogsaa for nogen Tid vil hindre mig fra andre paatankte Arbeider. Jeg har saaledes ikke nogen bestemt Plan for det kommende Aar, uden kun, saavidt som Kræfterne række, at paaskynde Fuldendelsen af min Grammatik, for at dog idetmindste denne Deel af Arbeidet kunde engang komme ud af Hænderne.
 
Christiania den 31te December 1860.
 
Ærbødigst
I. Aasen.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostatkopi på UBO (jfr. merknad til Br. nr. 136) omframt to utkast, ein serskild kladd og avskrift i Kopibok II, nr. 16 (som er det siste nr. i boka).
 
- Johan Fritzner (181293), cand. teol. 1832, 183877 prest ymse stader, gav m. a. ut «Ordbog over det gamle norske Sprog», Chra. 186267, ny auka utg. bd. IIII, 188696. Jfr. Br. nr. 270.
 
 paatænkte Arbeider] av arbeid og omsetjingar frå 1860 kan nemnast: «Haugtussen (Fraa Sogn)» (i «Dølen» II, 1860, 15. jan. nr. 13, NM s. 5255, Skr. I, s. 26770), «Huldregaava (Fraa Horsanger i Nordhordland)» (i «Dølen» II, 1860, 11. mars, nr. 21, NM s. 5558, Skr. I, s. 27073), ymse omsetjingar: «Isaksons Lysing» (i «Dølen» II, 26. febr., nr. 19), «Blanches Tale» (i «Dølen» II, 1. april, nr. 24), «Den store Bannlysingi» (i «Dølen» II, 15. april, nr. 26), «Af Storthingets Helsarbrev» (i «Dølen» II, 29. april, nr. 28), «Uppløysningi av Storthinget» (i «Dølen» II, 27. mai, nr. 32), «Svein Duva» (Chra.-Posten, 1860, nr. 214, «Lauvduskar» III, 1873, 3944). I des. 1860 rettleidde I. Aa. Aasta Hansteen og skreiv merknader til «Skrift og Umskrift i Landsmaalet» (Kra. 1862).
 
Om omsetjingane til «Dølen» sjå SS 1922, s. 8 ff.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008