303 Arbeidsmelding for 1870, 17.1.1871

Til den kgl. norske Regjerings Departement for Kirke og Underviisningsvæsenet.
 
I det Aar, som nu er forløbet, siden jeg indsendte den forrige Beretning om mine Arbeider i Anledning af den fortsatte Undersøgelse af Folkesproget, har jeg ligesom forhen været stadig sysselsat med at forberede en ny Ordbog til Trykken; og endelig er det da ogsaa kommet saavidt, at Ordbogen Trykning er begyndt, men nogen Deel af Bogen er endnu ikke udkommen.
 
Ved forrige Aarsskifte kunde jeg berette, at jeg var kommen til Ende med Reenskrivningen af Manuskriptet til den nye Ordbog, men at der imidlertid var en Samling af Tillæg og Anmærkninger, som vare tilkomne efter Arbeidets Begyndelse og som endnu ikke vare indførte i Haandskriftet. Jeg begyndte derfor kort efter at indføre disse Tillæg og at ordne den første Deel af Haandskriftet til Trykken, idet jeg haabede, at Bogen snart kunde komme under Pressen, saa at en Deel af den kunde komme ud i Løbet af dette Aar. Imidlertid gik det denne Gang som oftere forhen, at alting medtog længere Tid, end man skulde vente. I Begyndelsen syntes det at være vanskeligt at finde en Forlægger til Bogen, men endelig lykkedes det mig dog at træffe en Overeenskomst med Bogtrykker Malling, saaledes at Trykningen skulde begynde i Løbet af Sommeren; Bogen skulde udgives i Hefter paa 6 eller 8 Ark og trykkes med Frakturskrift ligesom den forrige Udgave, dog med den Forskjel, at enkelte Exempler og Talemaader skulde sættes med mindre Skrift, og at Formatet skulde være lidt større end i den første Udgave. Siden gik der da nogen Tid hen, førend Trykningen kunde begynde, og da den endelig udpaa Høsten var begyndt, indtraadte der atter flere Standsninger. Det blev nødvendigt at anskaffe større Mængde af Skrift eller Typer til Bogtrykkeriet, og da disse Typer maatte forskrives fra Tydskland, hvor der nu, paa Grund af den udbrudte Krig, var bleven Mangel paa Arbeidsfolk i Fabrikerne, saa kom det til at vare noget længe, førend denne nye Forsyning ble fremsendt. Under saadanne Omstændigheder løb da Tiden hen, saa at Trykningen ikke kom rigtig i Gang førend ud i November Maaned. Det var saaledes ikke mere end tre Ark, som bleve færdige fra Pressen til Juul, og det vil altsaa endnu vare en Maaned eller to, førend et Hefte af Bogen kan komme for Lyset.
 
Endskjønt jeg maa beklage denne Forsinkelse, blandt andet derfor, at mange Sprogforskere og videlystne Mænd have maattet vente alt for længe paa denne Bog, maa jeg dog sige, at Forsinkelsen ogsaa har været mig til nogen Fordeel, da jeg derved har faaet saa meget bedre Tid til at indføre de Tillæg, som efterhaanden havde tilbudt sig, og til at gjøre de Rettelser og Forbedringer, som ved ethvert nyt Gjennemsyn af Haandskriftet at være fornødne. Jeg vidste allerede forud, at der vilde behøves en lang Tid hertil, og derfor var det da ogsaa, at jeg helst vilde komme til Ende med Bogens Reenskrivning, førend der blev gjort nogen Foranstaltning til Trykningen. Selv nu efter saa lang Tids Forløb er Indskydelsen af Tillæggene kun fuldført i den første Trediedeel av Bogen; men i denne Deel var da ogsaa Mængden af Tillæg størst, da der nemlig var hengaaet omtrent fem Aar fra Begyndelsen af Arbeidet. Og ligesom der i denne Deel af Bogen blev de fleste Tillæg, saaledes blev der ogsaa den største Trang til Rettelser og Forandringer i Texten, for at der kunde blive Lighed og Overeensstemmelse imellem de forskjellige Dele af Arbeidet.
 
De Forbedringer, som ellers have krævet mest Tid og skaffet mest Hovedbrud, ere netop de, som grunde sig paa en Bestræbelse for at give tydelige og nøiagtige Forklaringer til Ordene. Da nemlig en saadan Bog bør være forstaaelig for Udlændinger saavelsom for Landsmænd, maatte det her være magtpaaliggende at give Forklaringerne i en god dansk Form og forøvrigt helst benytte de Udtryk, som ere mest udbredte eller bekjendte i andre Sprog. Fremmede Sprogforskere, f. Ex. tydske eller engelske, kunne ofte have Møie nok med at forstaae den danske Forklaring, og de vilde faae endnu mere Møie med en Forklaring, som syntes at være dansk og dog ikke var det. Men nu er det netop Tilfældet med det Sprog, som vi vænnes til i vore Blade og Bøger, at det ikke altid er rigtig Dansk. Deels vænnes vi til adskillige fremmede Ord, som nok ikke ere synderlig bekjendte i Dansk, og deels vænnes vi til at bruge et andet Slags Ord, som vel egentlig skulde være norske, men som sædvanlig skrives i visse forvanskede Dialektformer, saa at de neppe ville findes i nogen ordentlig Ordbog. Jeg er saaledes idelig nødt til at blade i de danske Ordbøger for at see, om Ordene virkelig findes der med den paatænkte Betydning, og ofte finder jeg da, at en Forklaring, som jeg forhen har brugt, vil være uforstaaelig allerede for danske Læsere og endnu mere for tydske eller engelske. Og ved Siden heraf er der ogsaa en Omstændighed, som altid har gjort Ordenes Forklaring besværlig, nemlig den at man idelig kommer i Forlegenhed for at finde passende danske eller mere bekjendte Ord til at oversætte de norske med. Der er saaledes mangfoldige Forklaringer, som jeg flere Gange har maattet forandre eller gjøre om igjen, saa at jeg trygt kan sige, at netop denne Deel af Arbeidet har voldet mig større Vanskelighed, end almindelige Læsere ville forestille sig.
 
Hvor stor denne nye Ordbog vil blive, er endnu vanskeligt at vide, da det er saa faa Ark, som hidtil ere opsatte til Trykning; men hvis jeg tør slutte noget af denne Begyndelse, vil Bogen blive imellem 60 og 70 Ark. Da vil ialfald blive en god Deel større end den forrige Udgave, som kun udgjorde 40 Ark; og dette er i visse Henseender en uheldig Ting, da det vil være til Hinder for Bogens Udbredelse her i Landet, hvor de mest videlystne Folk sædvanlig have liden Leilighed til at kjøbe store Bøger. Imidlertid vil dog den sidste Halvdeel af Manuskriptet ikke blive saa drøi som den første, da der ikke bliver saa mange Tillæg at indføre som i Begyndelsen. Og desuden maa der vel blive Adgang til at forkorte Indholdet paa et og andet Sted. Som jeg ved en foregaaende Leilighed har antydet, søger jeg at indskrænke det store Antal af sammensatte Ord, forsaavidt de høre til et simpelt og let forstaaeligt Slags, som f. Ex. de mange Ord, som kunne sammensættes med Navne paa Dyr og Væxter, Træer, Bygninger, Arbeidsredskaber og deslige. Dernæst udelader jeg sædvanlig ogsaa de Ord, som jeg kun har forefundet i Skrifter og Optegnelser, og som jeg ikke ellers har faaet nogen Bekræftelse paa eller Oplysning om. Og endelig har jeg søgt at undgaae saadanne etymologiske Anmærkninger, som vilde optage meget Rum og dog ikke give tilstrækkelig Vished om Tingen.
 
Forhaabentlig vil der nu snart blive Leilighed til at udgive et Hefte af Bogen, saa at Almenheden dog engang kan faae see noget Udbytte af disse langvarige Arbeider. Imidlertid kommer jeg til at faae stadig Sysselsættelse med Korrekturlæsningen og med den fortsatte Indførelse af Tillæg og Rettelser, saa at der neppe bliver Leilighed til at begynde paa noget nyt Arbeide. Der er nok andre Ting, som jeg i længere Tid har tænkt paa, saasom en ny og forbedret Udgave af min Samling af Norske Ordsprog; men dette maa vel endnu opsættes til en senere Tid, da det nu er mest magtpaaliggende at faae Ordbogen vel fra Haanden.
 
Christiania den 17de Januar 1871.
 
Ærbødigst
I. Aasen.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostat på UBO (jfr. merknad til Br. nr. 136), omframt avskrift i Kopi­bok II, nr. 26, og kladd.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009