306 Ingeborg Melset, 30.9.1871

                                                                                                        30te Sept. 71.
Til Søster Ingeborg.
 
Da jeg forrige Gang skrev dig til, maatte jeg bede mig undskyldt for, at jeg ikke kunde sende dig den Ting, som du havde bedet om, da jeg ikke den Gang havde noget saadant og heller ikke fandt Tiden beleilig til at forskaffe mig det. Senere har jeg da jævnlig tænkt paa at opfylde din Begjæring; men saa har jeg altid syntes, at der var en eller anden Hindring i Veien, og saaledes har da Tiden gaaet hen, saa at jeg først ganske nylig har kommet til at forskaffe mig den omtalte Ting. Jeg maa saaledes atter bede om Undskyldning for, at det har draget saa længe dermed.
 
Imidlertid er jeg da saa lykkelig at kunne sige, at jeg lever vel, og at mit Arbeide gaar nogenlunde jævnt og stadigt fremad, saalænge som jeg faar tage det let og mageligt og ikke behøver at haste meget dermed. Jeg har endnu den samme Lyst til at lære og samle Kundskab, og jeg synes da ogsaa, at jeg altid gjør Fremskridt nu som før. Derimod gaar det altid tungt og seent, naar jeg skal skrive eller forfatte noget; og dette kommer vel meget deraf, at jeg altid er ræd for, at det ikke skal blive godt nok. Men det er nu ogsaa en nødvendig Ting at være forsigtig med saadan Skrivning, da der er saa mange, som altid have Lyst til at finde Feil og Mangler ved de Skrifter, som komme fra en Person, som har samlet sin Kundskab paa egen Haand eller udenfor Skolerne. Og især er det da slemt, naar man kommer til at skrive et og andet, som ikke behager disse Folk; men dette bliver man dog stundom nødt til at gjøre alligevel. Imidlertid er der nu ogsaa forskjellige Meninger iblandt disse Folk, saa at man ofte kan træffe til at faae Last fra den ene Side og Ros fra en anden Side; og tilsidst bliver man da ogsaa vandt til denne Ting, saa at man ikke bryder sig stort om hverken Ros eller Last. Men alligevel maa man nu altid passe paa, at man har god Grund for det som man skal sige, at man ikke siger mere end man veed med nogen Vished.
 
I forrige Vinter var jeg noget plaget af Gigt eller Værk i den ene Arm, og det varede da saa længe til der kom Sommervarme i Luften; siden har jeg ikke kjendt noget dertil, men det kan vel hænde, at det kommer igjen. Jeg har lidt meget ondt af Kulden om Vinteren, siden jeg kom her til Byen, og saa har det da ogsaa været vanskeligt at finde noget hyggeligt Huus til at boe i paa dette Sted. Her er en forfærdelig Mængde af store og høie Huse med den ene Sal ovenpaa den anden[,] men saa er det ogsaa saa mange Værelser og saa meget Folk i hvert Huus, at man ikke kan faae stelle sig, som man vilde hverken for Vinteren eller Sommeren. Jeg skulde have god Lyst til at komme til en hyggelig Gaard p aaL andethvor jeg dog i det mindste kunde kjende alle Folk i Huset, men saa længe som jeg har saa meget at bestille i Byen, er der ikke nogen Leilighed til at slippe bort herfra.
 
Mit egentlige Ærinde for denne Gang er ellers at fremsende det forhen omtalte Billede eller Portræt, som jeg nu endelig har faaet. Men jeg er ræd for, at det ikke kan være nogen Fornøielse at see det, og ialfald er jeg selv ikke synderlig vel fornøiet dermed. Jeg har altid havt en Ulyst til at see noget saadant Billede, da jeg frygtede for at det vilde blive stygt; men saa var det heller ikke at vente, at det skulde blive bedre senere, og egentlig burde jeg da have skaffet mig det for flere Aar siden.
 
Imidlertid faar jeg hermed slutte mit Brev, idet jeg ønsker at baade du og dine maa leve vel.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd og eit utkast. - /da/ ~ - /Imidlertid .... sige/ ~ [hkl ÷] - /saadan Skrivning:/ ~ - /da/ ~ - /kan vel .... igjen/ ~ [hkl ÷] - /har/ ~ er - /været/ - /paa .... store [i m. står òg: &c]/ ~ [hk ÷] - /men....mange/ ~ [hkl ÷] - at man [etc] ~ [var. i m. ÷] -  - /til en . Huset/ ~ [hkl ÷] - /burde .... siden/ ~ [hkl ÷] - /mit Brev/
 
- Den 14. des. takka I. M. for biletet (sjå Br. nr. 302).
 
- Billede] I. A. tok to plater (11. sept. 1871). Den eine er m. a. attgjeven i Minneskrift s. 176, den andre er m. a. attgjeven i BD 1 (denne er mindre kjend). Sjå elles opplysningar i I. Aa.s dagbøker. Mange bad om bilete, m. a. K. A. Winter-Hjelm 1877 og 1882 (sjå brev frå han i «Tillegg nr. 1», brev nr. 22 og 25), Andreas Austlid til «ABC-Bok» (sjå «Joletre» 1908, s. 4-7) og Pål Kjiland, 23. mars 1890, til barnebladet «Sysvorti», for «Borni si Skuld» (sjå brev frå P. K.), men fekk avslag. Sjå og Br. nr. 424.
 
- Om bilete av I. Aa. sjå elles m. a. «Bogvennen» 1896, s. 31, 100 og 155, Olav Myre: «Bøker og billeder av Ivar Aasen» i «Bokvennen» 1941, serleg s. 7 ff., J. Belsheim: «Ivar Aasen», 1901, s. 53 f., Minneskrift s. 211 f., A. Hovden: «I. Aa. i kvardagslaget», 2. utg., s. 30 f., «Møre» 1948, 21. febr., «Verdens Gang» 1953, 23. juli, «Norske portretter» 1956, s. 132 f. og 274. I Riksantikvariatet, Oslo, er det ein registrant over bilete av I. Aa.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009