316 Christoffer Løvvig, 28.12.1872

Til Hr. Chr. Løvvig.
 
Det er allerede nu en Maaned, siden jeg fik Deres Brev, men der har været saa mange Hindringer, at jeg ikke har faaet Leilighed til at svare derpaa.
 
Ordet "Hjelm" i den norske Lov er nok ligefrem optaget af den gamle norske Landslov. Allerede i Gulathingsloven nævnes "hialmar", som skulle sættes saaledes, at man ikke spilder Ager eller Eng (for en anden). I Frostathingsloven tales om Gods, som er borttaget og skjult "i lödu eda i hialmi eda vidkesti". Og i Magnus Lagabøters Landslov tales om Bortflytning af "láva Þili ok vidarkost, hialma ok hialmrodor". I Olaf den helliges Saga tales om store "hialmar" af Korn, som Asbjørn Sælsbane saae paa Karmøen, da han kom reisende fra Nordland til Jæderen. Paa et andet Sted nævnes "heyhialmar", som Krigsmændene reve sønder og brugte til at ligge paa, hvilket altsaa ikke kan betyde andet end "Høstakke". Og i gammel Dansk findes ogsaa et "Hjelm", som forklares ved et Tag over en Kornstak.
 
Imidlertid er Ordet fremdeles i Brug paa Vestkanten, ialfald ved Stavanger i Formen "Kjelm", som betyder et lidet fiirkantet Tag at sætte over en Kornstak ude paa Marken; maaskee bruges det ogsaa om Kornstakken selv, men det sidste har jeg ikke truffet til at høre.
 
At Gaardsnavnet Hjelm ogsaa har betegnet en saadan Stak (eller ogsaa en Top, som lignede en Stak) er meget sandsynligt, dog ikke ganske sikkert. Thi det er at mærke, at Stedsnavne for en stor Deel ere de dunkleste af alle Ord med Hensyn til den oprindelige Betydning.
 
Christiania den 28de December 1872.
I. Aasen.
 
Utanpå: Til/Seminarist Christoffer Løvvig/Stordøen/Søndhordland.
Poststempel: Christiania 28. 12. 1872.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig i Statsarkivet i Bergen (i Lensmann Løvvigs samlingar, brev 17), omframt kladd.
 
- Den 18. nov. 1872 spør C. L. (Stord) etter tyding på ordet «Hjelm» som finst i Norske Lov, og som han siterer nokre setningar frå. Ordet finst i mange stadnamn, og han vil gjerne vite kva øynamnet «Hjelmen» i Fitjar tyder.
 
- Christoffer Løvvig (1842-1910), frå Lauvvika, Skånevik, gjekk på ein lærarskule i Fjelberg 1863-64, eks. Stord Lærarskule 1868, ei tid lærar, seinare kontormann, lensmann i Fitjar 1878, i Sveio 1882-1907, interessert i ættegransking og lokalhistorie
 
- Hjelm] sjå NG, XI, s. 154 og Innleiing s. 55.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009