317 Ivar Jonson Aasen, 31.12.1872

Til Ivar Jonsen i Præstøe.
 
Da jeg for længere Tid siden havde modtaget dit Brev, tænkte jeg ogsaa paa at opfylde dit Ønske om at oversende nogle Bøger, som kunde være passende til Læsning for Børn; og dette skulde da ogsaa være mig en Fornøielse, naar jeg bare vidste at finde noget godt Forraad af slige Ting; men uheldigviis er der kun lidet, som er rigtig godt, og uagtet her hvert Aar udkommer en Mængde Bøger for Børn og Ungdom, er det dog saare lidet deraf, som er passende for Almuesfolk paa Landet. Saa er der ogsaa nogen Vanskelighed med Indpakningen, da de Bøger, som skulle sendes, maa være nogenlunde lige store, for at de kunne passe sammen i en Pakke. Imidlertid havde jeg skrabet sammen nogle smaa Bøger, nemlig Petersens Norges Historie og Verdenshistorie, et Par nyere Fortællingsbøger, nemlig Østgaards Fjeldbygd, og Bjørnsons Smaastykker; dernæst en liden Æventyrbog kaldet "Askeladden", Nordlands Trompet af Peder Dass, Norske Viser og Stev, med lidt mere Smaapluk. Heraf lavede jeg da sammen en Pakke, som jeg endelig ud i Oktober Maaned afleverede til Afsendelse med et Dampskib. Nu skulde jeg med det samme have sendt et Brev i Posten, da man ikke har Lov til at skrive noget i en saadan Pakke; men saa gav jeg mig ikke Tid til at skrive noget Brev, og senere har det været en saadan Paakastelse af Travlhed og Forhindringer, at jeg ikke har faaet Tid dertil. Det kan saaledes gjerne være, at Pakken er fremkommen, uden at nogen veed, hvor den er kommen fra. Det skulde være fornøieligt, om Børnene kunde finde noget rigtig nyt og morsomt i disse Bøger; men det kan gjerne hænde, at en stor Deel deraf er dem bekjendt før, da man nu har saa mange Bøger i Skolerne, som vi forhen ikke vidste noget af. Det hele Skolevæsen er nu noget nyt og fremmedt for mig.
 
I dit Brev var der ogsaa Tale om et Portræt; men med den Ting er der mere Vanskelighed end med det øvrige. Jeg har engang ladet mig overtale til at skaffe et Portræt; men jeg blev underlig til Mode da jeg saae det; efter mit Skjøn var det gaaet saa uheldigt, at Figuren var bleven reent ukjendelig. Senere har jeg nok tænkt at gjøre et nyt Forsøg for at see, om det ikke skulde gaae bedre; men det er endnu ikke blevet noget af det. Jeg faar saaledes bede om Henstand indtil videre.
 
Forøvrigt lever jeg vel og pusler med mine langvarige Arbeider nu som før. Mit sidste Arbeide har været en ny norsk Ordbog, og det er nu over to Aar siden Trykningen paa denne Bog begyndte, men endda er den ikke færdig og kan ikke blive færdig før ud paa Vaaren. Jeg havde ellers tænkt at skrive adskilligt andet smaat til Læsning for Almuesfolk, men det seer ikke ud til, at jeg skal faae nogen Tid dertil.
 
Til Slutning maa jeg da takke for Brevet og for de gode Efterretninger, som jeg derved fik om dit nye Bosted og Tilstanden forøvrigt. Jeg ønsker, at det fremdeles maa gaae dig og dine vel, og da vi nu staae ved Enden af det gamle Aar, maa jeg tilsidst ønske Dig et glædeligt nyt Aar.
 
Christiania den 31 te December 1872.
Ivar Aasen.
 
Utanpå: Til/Ivar Jonsen Aasen/boende paa Præstø i Hellevær/ved/Bodø (Nordland).
Poststempel: Christiania 3. 1. 1873 [og] Bodø 8. 3. [1873].
Stempel: Ikke efterspurgt.
Påskrift ved tilbakesendinga: Retour. Afsenderen antages at være Ivar Aasen, Christiania.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. på UBO omframt kladd (saman med kladd til Br. nr. 316 og Br. nr. 319) Brevet vart sendt attende til I. Aa. då postverket ikkje fann fram til adressaten.
 
- Den 1. juni 1872 fortel J. I. Aa. ymist om seg sjølv og huslyden. På Prestøy har han fått bygsla ein plass på livstid, har bygt seg hus og har no budd der i 8 år. Han fortel at han har hatt 6 born (tre gutar og tre gjenter, men ei gjente er død) [Det er kome inn ei rang opplysning om dette i merknad til Br. nr. 160. J. I. Aa. fekk seinare ein son til, sjå nedanfor]. Borna er i alderen 12 til 4 år. Han bed far­broren senda borna nokre bøker som kan gje dei «læselyst og øvelse», og bed elles om eit bilete.
 
- Den 7. april 1883 fortel Jon Ivarson Aasen (son til I. J. Aa.) at faren er død. Sjølv er han 19 år og han har fire sysken som lever. Han er hyra til Lofot­fisket men har ikkje hug på det, vil heller læra seg eit handverk. 
 
- Bøger] etter ei serskild oppteikning sende I. Aa. i alt 11 bøker, m. a. «Symra» og «Lauvduskar» på landsmål.
 
- Portræt] sjå merknad til Br. nr. 306.
 
- Etter opplys­ningar som vart lagde fram i skiftet etter Ivar Aasen, hadde Ivar Jonsen Aasen (etter opplysningar i skiftet etter han, 23. mai 1877) desse borna som levde: Marte Susanna (16 år), Jon Bernhard (12 år), Ivar Andreas (10 år), Anton (8 år) og Laurits Amandus (2 år).
 
- Etter andre opplysningar kan ein sjå at to gjenteborn før var døde. Dene eine var tvilling med Jon Bernhard. 
 
- I skiftet etter Ivar Aasen ligg det eit brev frå Jon Bernhard Iversen til Skifteretten i Oslo, 26. nov. 1896, der han seier at adressa til Laurits Amandus Iversen er: Beaver Pa., Clallam Po. Washington (sjå elles merknad til Br. nr. 445). Det ligg elles føre kvitteringar for ervelutene etter I. Aasen: Frå Jon Bernhard I., 9. mars 1899, gjennom konsul Eugene Biondi, adr. Port Townsend, Washington, og frå Claus Skavdal (gift med Marte Susanne I.), 23. nov. 1898, adr. Port Crescent, og frå Ivar Andreas I., 10. jan. 1898, adr. Port Crescent, og frå Laurits Amandus I., 15. mars 1899. Kvittering frå Anton Iversen vantar av di han «for Tiden skal opholde sig paa ukjendt Sted i Gulddistriktet Klondyke».
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009