319 Volter Edvard Lidforss, 7.3.1873

                                                                                                    7 Marts 1873
Til Hr. Adjunct Lindfors (i Lund).
 
Der er allerede gaaet en lang Tid hen, siden jeg modtog Deres Anmodning om en Oversættelse af det vedlagte Stykke, saa at jeg nu er næsten bange for, at Svaret vil komme for seent. Imidlertid har jeg da endelig gjort et Forsøg til en Oversættelse, som jeg herved fremsender.
 
Da man hos os har saa forskjellig Mening, om hvad der er rigtig "Norsk" ,er det rimeligt nok, at ogsaa Fremmede maa blive noget uvisse om denne Sag. En Oversættelse i vort herskende Bogsprog vilde, som De meget rigtig har formodet, ikke vise nogen tydelig Forskjel fra den danske Oversættelse. Rigtignok omskriver man her adskillige Stykker som forhen ere skrevne paa Dansk, og saa kalder man da den nye Omskrivning uden videre "norsk", endskjønt Sprogform og Bøining og Udtryksmsaade er ganske den samme, saa at Forskjellen kun bestaar i at optage et og andet mere populært Ord, altsaa noget som ogsaa en dansk Forfatter kan gjøre, uden at Sproget derfor behøver at skifte Navn. Derimod bruger vor Almue i den største Deel af Landet et nedarvet Sprog, som adskiller sig tydelig nok fra det danske og har al Ret til at kaldes Norsk. Rigtignok deler det sig i Dialekter, hvoraf ingen kan siges at være i alle Dele fuldkomnere end de andre; men denne Splittelse er dog ikke større, end at man vel kan finde en Middelform, hvortil alle Dialekter kunne slutte sig. En saadan Middelform er det, som jeg allerede for flere Aar siden forsøgte at opstille, og den samme er det, som Janson og flere Forfattere have forsøgt at bruge. Disse Forsøg ere rigtignok blevne lastede som et unyttigt Paafund; men alligevel er dog dette en god Sag, saa længe som den behandles med Kyndighed og Omtanke. Det slemmeste er, at der kommer for mange Fuskere, som ville skrive i dette Sprog uden at kunne det, og som saaledes kun gjør Skade ved at forvirre Folkets Begreb om Tingen.
 
I dette Landssprog er da denne Oversættelse skreven. Da det ikke netop er Landets officielle Sprog, kan det indtil videre kaldes det norske Folkesprog eller Almuesprog, men "norsk" bliver det i alle Tilfælde. Mange af vore Landsmænd sige rigtignok, at det er "et lavet Sprog", men noget lignende kan man vistnok ogsaa sige om flere af de moderne Sprog. Her er ikke nogen anden "Lavning", end at nogle fremmede Ord ere ombyttede med norske, og at nogle Former ere skrevne fuldt ud, uagtet de i Dagligtalen lyde forkortede. f. Ex. anna ' for annat, og laga ' for lagade. Forøvrigt ere de allerfleste Former i virkelig Brug, og allesammen ere de historisk givne, saa at intet kan siges at være opfundet eller vilkaarlig opstillet.
 
Til Forstaaelse af den spanske Original maatte jeg for en stor Deel søge Hjælp i de vedlagte Oversættelser. Af de romanske Sprog har jeg kun læst lidet, og i det spanske var jeg reent ukyndig; imidlertid mærkede jeg dog, at jeg maaskee snart skulde have kommet til Rette dermed. Det var tilsidst kun faa Punkter, hvorom jeg var ganske usikker; blandt andet var der en Sætning i Midten (eller i Stykket om Enkemanden), som forekom mig saa dunkel at jeg kun maatte støtte mig til de medfølgende Oversættelser.
 
Efter Deres ønske sender jeg denne Overs ættelsei 10 Exemplarer. Originalen og de medfølgende Oversætt elserkunde jeg nok have Lyst til at beholde længere, men da De formodentlig behøver dem, lader jeg dem herved medfølge.
 
Over Omkostningen ved Stykkets Trykning har jeg endnu ikke faaet nogen nøiagtig Opgave; men efter det foreløbige Skjøn bliver Summen saa ubetydelig ,at det synes kun at være Umage at tale om nogen Erstatning.
 
Christiania den 7de Marts 1873.
Ærbødigst
I. A.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd. Det ser ikkje ut til å vera noko brev frå I. Aa. i V.E.L.s brevsamling på Univ. bibl. i Lund.
 
- Den 19. des. 1872 bed V.E.L. om hjelp med ei omsetjing frå spansk av eit stykke frå Cervantes: «Don Quixote», som ein oberst Fabra i Barcelona skal prenta i ei polyglott-utgåve med omsetjingar til 100 språk og dialektar. V.E.L. skal syta for omsetjingar til nordiske språk, og har omsetjingar til dansk, svensk og islandsk. Han kjenner for lite til norsk til å avgjera om «en dylik oversättning på vanligt norsk skriftspråk skulle skilja sig tillräckligt från den danska för att inför utlandet hävda norskans anseende som eget språk, eller om en oversättning på bygdemål ikke möjligen vore att föredraga». Han har lese skrifter av Kristofer Janson og lika dei vel, men då han av ein nordmann har høyrt tale om at hans mål var «lavet» som danskane seier, bed han I. Aa. som er «den kompetentaste domaren» i denne saka, «oversätta eller lata oversätta det nämnda stykket, hvilket jag bifogar» [på spansk], og la det prenta i 10 ekspl. i same format som originalen. Namnet på bokprentaren må setjast på. Omsetjinga må vera «i så nära overensstämmelse som möjligt med det spanska mönstret». 
 
- Den 11. mars 1873 takkar V.E.L. for omsetjinga som han er svært nøgd med. «Det glädde mig mycket att genom Deras bref finna den åsigt bekräftad, som jag länge i tysthet hyst om detta norska folkspråket, nämligen att det icke är «lavet» i vidsträcktare mon än alla andra lit[t]eraturspråk, som väl icke hällere någonstades äro absolut lika med talspråket, utan stå, så att säga, som dettas mönster och ideal. Hela saken är at detta språket nu är så ungt som litteratur- eller skriftspråk, och derfor väcker det så mycket uppseende, ty det är ju icke ofta det händer oss att med egna ögon få skoda ett dylikt tilblifvande. Att det imellertid har framtiden för sig, är min fulla ofvertygelse, om blott dess målsmän kunna hafva tilräckligt stark tro på dess seger för att gå sin väg  lugnt fram, utan pojk- och slyngelaktigheter, som platt icke behöfvas». Han tenkjer, skriv han, på teaterstridane i Bergen og Kristiania. Når han les landsmål, t. d. Jansons skrifter, vaknar «liksom gamla minnen och man tycker at man har hört detta någon gång förut». Sjølv er han frå Dalarne og har vakse opp i Venjen. «En Fjeldbygd» av N. R. Østgaard skjøna han vel. Han vonar at siste heftet av NO snart vil koma. 
 
- Volter Edvard Lidforss (1833-1910), pro­fessor i Lund 1878-1901.
 
- Oversættelse] vart den 5. mars prenta i 10 ekspl. med titelen: «Den raadvise Riddaren /Don Quixote av la Mancha/ etter /Miguel de Cervantes Saavedra./ Madrid (Spania) 1605-1615. / - - Yversetning av Ivar Aasen./ Christiania 1873. /Trykt hos P. T. Mailing./ [ekspl. i Biblioteca Central, Barcelona]. Etter I. Aa.s ms. prenta i «Den 17de Mai» 1901, 28. mai, og i Skr. III, s. 380-383.
 
- Etter opplysningar i «Catálogo de la Primera y Segunda Exposición Bibliográfica Cervantina», bd. 1, 1947, s. 246, ser det ut til at dei omsetjingar oberst Fabra fekk samla, er prenta i «Cervantes: De los primeros consejos que dió Don Quijote a Sancho antes que se fuese a gobernar la Insula (Don Quijote, II, 42), Barcelona 1941. Publicationes cervantinas patrocinadas por Juan Sedó Peris-Mencheta». Boka skal m. a. innehalda omsetjingar til dansk, islandsk, norsk og svensk, og det vert opplyst at don Fco López-Fabra har samla saman storparten av det materialet som er nytta. Desse bøkene er ikkje på UBO.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009