323 Olav Jakobson Høyem, 10.12.1873

Til O. Høyem.
 
Det er allerede over en Maaned, siden jeg fik Deres Breve, men i al denne Tid har her været saa meget af Travlhed og Tidsspilde, at jeg ikke fik Ro til at forsøge paa noget Svar.
 
Et ønske om en dansk-norsk Ordbog har alt for 30 Aar siden været yttret og siden ofte gjentaget; men noget alvorligt Forsøg derpaa har hidtil ikke været gjort, og egentlig var det ogsaa for tidligt at forsøge det da det norske Ordforraad hidtil ikke var saaledes samlet eller opstillet, som det skulde være. For mange Aar siden gjorde jeg et Forarbeide dertil, nemlig en Ordning af det samlede Ordforraad efter Ordenes Betydning og Begreber; men i de senere Aar kom en stor Masse af nye Ord til, saa at denne Ordning nu maatte gjøres om igjen, og dette har jeg da ogsaa syslet med i det sidste Aar. Engang kommer jeg nu vel til at begynde paa en saadan Ordbog ogsaa; men om jeg bliver færdig dermed, er uvist. Den skulde ialfald anlægges efter en mindre Maalestok, omtr entsom Grønbergs dansk-tydske eller Ingerslevs dansk-latinske Ordbog og maaskee endnu noget mindre.
 
At den sidst udkomne norsk-danske Ordbog endnu ikke indeholder alt hvad den skulde, er kun altfor sikkert. Det er nok Tilfældet med mange andre Distrikter ligesom med Bynes, at de ere blevne forlidet gjennemsøgte, da der ikke blev Tid til noget langt Ophold paa hvert Sted og der heller ikke forefandtes ældre Ordsamlinger til foreløbig Benyttelse. Paa min lange Rundreise maatte jeg vælge et Middelpunkt i enhver af de store Landsdele, og saaledes valgte jeg da Orkedalen til Middelpunkt for Strøget søndenfor Trondhjem ( 1846). Senere har jeg rigtignok ogsaa bereist andre Egne i dette Strøg; imidlertid har jeg agtet mest paa de Bygder, som 1igge længst fra Byen, da Sproget i Nærheden af Trondhjem forekom mig at vare meget fordansket ligesom ved Xia.
 
At mange vilde være utilfreds med den Sprogform, som jeg har opstillet i mine sidste Skrifter, kunde jeg nok vide forud; og det vilde da ogsaa være omtrent som umuligt at opvise en Form, som alle skulde være fornøiede med. Den største Gunst vilde jeg maaskee have opnaaet ved at skrive et Slags orthofonisk Dansk med enkelte norske Æ - lyd eller Bæ - lyd imellem. Jeg foer nu ogsaa en Tid og fomlede efter en Form, som skulde passe til den almindeligste Udtale, men jeg fandt da mere og mere, at man paa denne Maade aldrig kunde faae noget sømmeligt Sprog til at sætte ved Siden af Nabosprogene. Man burde dog gjøre sig en Smule Nytte af den bedre Sprogkundskab, som de sidste Tider have skaffet os. Det vilde blive noget for stridt at paastaae, at naar en Bogstav ikke udtales ved Kristiania eller Trondhjem, saa s k a l den heller ikke bruges paa noget Sted; derved kom man da til at hjælpe dem, som have forvansket Sproget mest, i Stedet for dem, som have bevaret det bedst. Hr. Knudsen og slige Folk som ikke ville vide af noget Landsmaal, har nu længe nok talet om døde Bogstaver og døde Former; de ere nu ikke alle saa ganske døde endda, og ialfald vil de nok findes at være nødvendige for Tydeligheds Skyld. Og saa ere der da ogsaa andre Nationer, som have ligesaa megen Slurveskab i Hverdagstalen som vi, men som dog finde det nødvendigt at bevare en ældre og tydeligere Form for den skriftlige Brug.
 
Ellers har jeg nu saa længe skrevet om disse Ting, at jeg engang maa være kjed deraf; og saa seer jeg da heller ikke, at det nytter noget. Enhver vil nu være klogere og bruge sin egen selvvalgte Form med sin egen Dialekt til Grundlag. Derved faar man da en hel Flok af Sprogformer, som hverken er rigtig Dialekt eller rigtigt Landssprog, saa at det Stakkels Folk tilsidst maa blive reent forvildet og aldrig vide hvad der skal væere det retteste. Og at vi nu (som Vinje engang meente) skulde vente paa, at der engang skal komme en stor Forfatter, som af al denne Røre skal uddrage og opstille et staaende Sprog for Fremtiden, vilde vist være et daarligt Haab, da der er al Sandsynlig hedfor, at man vilde have ligesaa liden Respekt for de nye Bygningsmænd som for de gamle; og det sikkreste er da, at Folket vil vende sig bort fra det hele Stræv og at selve Forfatterne tilsidst vil blive kjede deraf og slaae sig til Ro med et Slags fordærvet Dansk. Det retteste og bedste vilde nu være, at enhver som ikke kan komme tilrette med en virkelig national Sprogform, skulde afholde sig fra alle videre Forsøg derpaa og derimod skrive Dansk nu som forhen; saa var man dog ialfald vis paa, at man gjorde mindre Skade.
 
Til enkelte Punkter, som ere berørte i Deres Brev, maa jeg i største Korthed bemærke følgende. -Dativ skulde ogsaa jeg have Lyst til at gjøre mere Brug af, og fornemmelig Fleertalsformen (paa om); men uheldigviis er det en stor Deel af Folket, som er ganske afvant fra Dativ og aldeles ikke forstaar at bruge det. - Endelsen "d" i Neutrum forsøgte ogsaa jeg engang; men jeg fik Modsigelse, som rimeligt var; thi det er da en besynderlig Afvigelse fra Neutrets stadige Form, hvor ingen Vokal kommer imellem, f. Ex. skapt (= skapat), fart (faret).- Endelserne ar og er ere ikke døde Former, men meget brugl. i de sydlige Egne (f. Ex. Tel emarken); ogsaa ere de i fuld Brug paa Østl andetskjønt med den uheldige Fordanskning af "ar" til "er".
 
Katekjesen har jeg seet. Det slags Arbeide hører nu til de mere vanskelige, da man her fremfor alt ønsker en værdig, velklingende og klassisk Form, ligesom i Bibelstilen.
 
I Deres Bemærkning om vort Sammentræf i Stavanger er der maaskee en Feiltagelse. Jeg var rigtignok i Sta vangeri 1858, men jeg var der kun i 3 Dage, nemlig 11te til 13de Juli. Det var efter mine Optegnelser hos Olsen i "Hotel du Nord"
 
Undskyld min Korthed. At skrive Breve er et Arbeide, som jeg altid gruer for.
 
Kristiania den 10de Dec. 1873.
 
I. A.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd. - Maaneder ~ [var. i m. ÷] - /ofte/ ~ - /hidtil .... forsøge det/ ~ [hkl ÷] - /opstillet/ ~ - /Ordenes/ - /endnu/ - /nok/ - /til foreløbig/ ~ - /(1846)/ - /de Bygder ~ - /ligge/ ~ - fordansket ligesom - /at sætte .... os/ ~ [hkl ÷] - /Hr.....talet/ ~ [hkl ÷] - /de ere .... andre/ ~ [hkl ÷] - finde det - /engang maa være/ ~ [hkl ÷] - /tilsidst/ - /skal være/ ~ - /meente/ ~ sagde - /da der .... nye/ ~ [hkl ÷] - /som/ ~ end - /og at .... deraf/ - /virkelig national/ ~ - /videre .... derpaa/ ~ [hkl ÷] - /gjorde .... Skade/ ~ [hkl ÷] - /aldeles/ - /Endelserne/ ~ Formerne - er der ~ [var. i m.:] - /efter .... Optegnelser/ ~ [hkl ÷]
 
- Den 9. okt. 1867 bed O. J. H. om hjelp med å få inn i Mbl. eller eit anna blad, eit bladstykke han har skrive under namnet «Skolelærer Vold».
 
- Den 11. okt. 1873 etterlyser O. J. H. ei dansk-norsk ordbok. I NO saknar han opplysningar frå Byneset der dei ikkje har det same målføret som i Orkdal, som I. Aa. har opplysningar frå. Han ottast at I. Aa. reknar han for ein «rangvis knigt» når han ikkje kan fylgja I. Aa.s skrivemåte, og han gjev grunnar for sin eigen ortografi. Han vil ha a-ending, ikkje i-ending, i sterke hokjønnsord, d for t i inkjekjønnsendinga, «daar» for «dokkar» m. m. Han spør kva I. Aa. tykkjer om «katekjesen» hans, og fortel at han såg I. Aa. i Stavanger 1858. Han vonar at det snart vil koma ein eller fleire «storskrivarar» som kan gje målet den «retstavingja, som skal stå ved lag», og at landsmålet må verta «godkjent og brukad som landsens rette mål».
 
- I nytt brev, 13. okt. s. å., gjer O. J. H. nærare greie for sumt av det han skreiv i det førre brevet sitt. Målsaka går fram. På eit kyrkjeleg venemøte i Trh. nytta fem av 11 talarar norsk (Ivar, Klaus og O. J. Høyem, Olav Bjørgum og lærar Eiliv Hovstad, Stjørdal).
 
- Den 31. des. 1892 (brevet i Aasenmuséet) spør O. J. H. kva stadnamnet «Skjøstad» tyder og gjer greie for lægje m. m. «For Bynes er Ryghs matrikelnavne under al kritik, makværk». 
 
- Olav Jakobson Høyem (1830-1899), lærar, telegrafist og bankmann (sjå m. a. O. Røkke: O. J. H., 1930), ihuga målmann, skreiv mykje om målsak m. m., hadde sin eigen ortografi (sjå m. a. O. J. H. i «Dagsposten» 1878, 19. sept. ff. og «Oplandenes Avis» 1885, 21. okt.), gav m. a. ut «Barn-lærddomen [!] ellar den litle katekjesen hans Morten Luther», 1873 (2. utg. 1874), «Den helige saga og kjørkjesaga», 1881 (2. utg. 1901) som fekk statsstønad.
 
- dansk-norsk Ord­bog] er omtala i brev frå VS 26. aug. 1842, sjå merknad til Br. nr. 37.
 
- B. C. Grønberg: «Tydsk-dansk Haand-Ordbog», 4. utg. 1866.
 
- C. F. Ingerslev: «Dansk-latinsk Ordbog til Skolebrug», 2. utg., 1865.
 
- staaende Sprog] ein slik tanke er Vinje ofte inne på, sjå m. a. Skr. I, 1943, s. 111 og 251.
 
- Endelsen «d» i Neutrum] nytta I. Aa. i sine målfreistnader 1849-51, før PL.
 
- klassisk Form] jfr. Br. nr 219, Br. nr. 284, Br. nr. 299, Br. nr. 373 o. fl. stader.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009