324 Niels Alstrup, 11.12.1873

Til Alstrup.
 
Deres Brev er nu allerede blevet gammelt; men saaledes gaar det nu sædvanlig hos mig. Det falder mig altid besværlig at skrive Breve, og i den sidste Tid har her været en saadan bespottelig Travlhed at jeg ikke fik Ro dertil.
 
Om Stedsnavne faar jeg nu adskillige Spørgsmaal, som ikke ere lette at svare paa, da mange af dette Slags Navne høre til de dunkleste Gaader, som hverken Sprog eller Historie kan opløse paa nogen paalidelig Viis. De kunne række bag om al Historie[,] de kunne være forkortede eller forvanskede, de kunne tildeels være opkomne ved et reent Tilfælde, som ingen kan vide noget om; og naar saa Navnets Form afviger fra alle bekjendte gamle Ord, saa er der ikke noget stort at gjøre ved det. Og derfor er det da ogsaa mange af dem, som aldrig have faaet nogen Forkl aringsaasom f. Ex. Vefsen, Thoten, Vors, Etne, Thinn, Jelsa, Manger, Moster, Fister, Jølster &c.
 
Navnet Snas el. Snaasen hører imidlertid ikke just til de værste; der er ialfald et gammelt Ord, som man kan forsøge at henføre det til. Der findes nemlig, ialfald paa Island, et gammelt Ord, som hedder snös, med Fl. snasir; det findes anført i Ordbøgerne af Haldorson, Egilsson og Jonson og tillige hos Fritzner (efter en islandsk Saga) og forklares ved en fremragende Klippe eller Klippekant. At Snøs og Snas er det samme, veed man deraf, at saadanne korte Femin. i G.N. have "ö", i den ene Kasus og "a" i den anden, f. Ex. nøs, gen. nasar, pl. nasir. Ved Siden af snös findes ogsaa bergsnös, som vel kan være lidt tvivlsom (Berg-snös el. Bergs-nös), imidlertid er snös sikkert nok[,] og Egilsson anfører endog af et gammelt Kvæde "ægis snasir", som han oversætter: promontoria in mare procurrentia. Det forekommer mig ellers at vi ogsaa her i Landet have baade Bergsnos og Snòs med samme Begreb som Nòs, dvs.: en fremstaaende Pynt, Odde el. "Nabb", f. Ex. mod en Elv. Snos kommer altsaa nær til Begrebet "Næse" (Nòs), og Egilsson opfatter det som "nös, præfixo s".
 
Dette Navn passer rigtignok ikke til et Landskab; men rimeligviis har det heller ikke først betegnet Landskabet, men kun et enkelt Sted, en Rydningsplads, eller et Hvilested eller en Bergkant, som man har seet i Frastand og havt til Veimærke. Allerhelst troer jeg, at det har været et Sted, hvor den første Færdselsvei gjorde en Krog omkring en fremstaaende "Bergnabb". Kunde siden let gaae over paa hele Omegnen naar denne blev bebygget. Det er noget længe nu, siden jeg var paa Snaasen (det var i 1856), saa jeg ikke rigtig mindes hvorledes der saae ud, men det synes jeg dog at huske, at der var endeel "Bergnabber" ligedan som paa andre Steder.
 
Den anden Sag var den dansk-norske Ordbog. Har været længe paatænkt, men ikke begyndt. Mange Forsinkelser og Tidsspilde, f. Ex. nu sidst med Fillestykket Ervingen.
 
Glad ved at være færdig med det største Arbeide. Stuller ellers hen som før.
 
Kristiania den llte December 1873.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd. - /Det .... dertil/ ~ - /mange af/ - /kunne .... bag/ ~ - /de kunne .... de kunne/ ~ kunne - /derfor er .... saasom/ ~ [hkl ÷] -  - /der er .... det til/ ~ [hkl ÷] - /At . af snös/ ~ ved Siden deraf - /Pynt, .... «Nabb»/ ~ - /(Nòs)/ - /Kunde....bebygget/ - /mindes/ ~
 
- Den 25. okt. 1873 spør N. A. etter kva bygdenamnet «Snasa» tyder. NO gjev ikkje fullstendig forklaring under «Snos». «Tak forresten for Ordbogen! Nu staar tilbage, at De giver os en Norsk-Dansk Ordbog, saaledes som De troer, den bør være. Først da, kan der blive en Literatur, som betyder Noget. Tro mig, her ere Mange, som kunde have Lyst til at skrive i Landsmaalet, men naar man ikke har noget Sikkert at gaae efter, saa vil man nødig ud. Hvis De vil skaffe en Ordbog, saa skal De til Gjengjæld faae det nye Testamente paa Norsk. De er kanske bange for, at det vil hedde, at De «laver» et Sprog, men slige Dumheder, har De vel for mange Aar siden voxet Dem fra. Det er sørgeligt, at visse Folk endnu benægte, at vi have et fuldt udviklet norsk Sprog. Men Sagen gaar. Om 100 Aar er der ikke mere dansk i Norge hverken i Tale eller Skrift, undtagen maaske i Byerne tildeels.»
 
- Om N. A. sjå merknader til Br. nr. 49, Br. nr. 59 og Br. nr. 62.
 
- Navnet Snas] sjå NG bd. XV, s. 273.
 
- Ervingen] «Ervingen. Andre Utgaava (avkortad og umvølt)», Kra. 1874 (kom ut midt i des. 1873), jfr. SS 1955, s. 156.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009