Af Virgils Messiassong.

Ecl. IV (33 f Chr.)
 
Diktaren helsor paa den sikeliske Songfylgja, af di at Sicilia hae fostra Skaldar, som han tok ti Mønster. Tamarisk, Colocassia og Akanthus er utlendske Vokstrar, Jomfruva Stjønne og Himilteken, Apollon Solgud og Lucina Syster hass. De nemnest inkje faae, som Sibylla-Spaadomen og Virgils Dikt studde fram ti Christentru, jamvel Constantin (Sepp: Das Heidenthum, Gibbon).
 
Lyster meg eigong um større Ting kvea, sikeliske Songmøy!
Inkje vi Alle seg lite mæ Lundo hell Myrtamarisko,
Uminne Skog maa de vera, naar Romas Consul skaa lye.
 
Alli so gløymer eg Segn-Or fraa Cumæ aa Sibylla-Song um      
Teken og Ævur, som skifter, aa Har-æva okkos, den siste.
Fram hev mi vunni, aa uppatte Heimen sin Ringgong skaa trøa,
Atte kom Jomfru paa Tilje aa lyser inn Gullalder-Gjæva.
Himilætt lesar aa byggje mæ Freo kring Strendinne logne,
Koma slaa Veslegut frægd, som vi harleiksam Jønn-Æve vike,
Mannheimen lyer ti Musing um Gullaar aa Nykomar-Riki.
Ver honom Ljosmoir, blilege, milde Lucina, du reine,
Sæ! sit Apollon i Haagsæti, jamsæl du Pollio Consul!
At du som Fyrigongsmann kan faa takke fyr Brøannes Heiling.
Vikunne store mæ Soning af alt, som mi Vaaanne synda,
Live fyr Illhug aa Gru aa fyr Attelit traagjengd, som rei kon.
 
Frekongi blir han mæ Krafter aa Heimanfyggje fraa Fairen,
Gjestkomen Gaue i Gudelag, venkjend af Frægdingar forne;
Vinlauv paa urudde Vang honom romhendt rankar imoti,
Væn Colocassia samfengd mæ Vivang aa fjaage Akanthus.
Husbondlaus Gjeit tuslar govis i Toni mæ utspana Juver,
Buskapen uskræmd seg kosar paa Beite hjaa bumilde Løvur, -
Vandelaus Vinne mæ Kranso, naar Vogga di sjavminnsam blømer!
Visne skaa inkje hot Eiterrot stelvik mæ Ormen og Drakin,
Aasanne angar af Kryddur, men mest av assyriske Balsam.
 
- Snarkomen fagne du Æra di, ljosgjæve Jupiter-Sonen!
Timen e komen, aa Helsarmaal lokkar alt lengstom i Londo,
Ovryggje Jorvegt, som kuvar og duvar, aa romdjupe Himil,
Havi, som reilar mot Strondæ, sjaa alting mot Nyæva ganar.
Tru, va mi Avdagning lagi ti aka mæ heilom solengi,
Vøre meg sygjefør Aand ti um h o n o m s Storverk aa kvea,
Hugheil eg tevla um Kvearlund-Ære mæ Trakiske Orfeus,
Jamvel um Tonen han aatte fraa songfrægde Kalliopeia.
                                                                                   
r.