Fraa 1789 til 1815.

Denne Boki, som det norske Samlaget gav ut ifjor, vert umrødd soleids i Kristiansands Stiftsavis:
           
Den franske Revolution fra 1789 _ 1815 danner et afgjort Vendepunkt i Verdenshistorien. Hier und heute (her og idag), sagde Goethe, der havde seet paa Slaget ved Valmy i 1792, begynder en ny Tid i Historien, og Efterverdenen har sandet hans Ord. Vort Aarhundrede har arbeidet og arbeider fremdeles med at tilegne sig, rense, anvende og tilgodegjøre de Ideer, som dengang brød frem med løsslupne Naturkræfters Vælde og Vildskab. Paa fast ethvert Punkt har den senere Udvikling modtaget Impulser og Begyndelser fra hint mægtige Frembrud, hvorfra senere saa mange baade gode og slette Bevægelser har søgt sit Ophav.
           
Det er derfor ikke underligt, om Historieskriveren har med Forkjærlighed kastet sig over hin Bevægelse og søgt at stille den i det rette Lys for Eftertiden. Her har en Mængde af vort Aarhundredes første Navne lagt et stort Arbeide, fra Thiers, Lamartine og Macaulay til Lanfrey, Taine o. m. fl., _ enten de nu har behandlet enkelte Træk og Personligheder eller den hele Bevægelse. Og endnu er man ikke træt af at granske, og Almenheden af at høre om hint Tidsskifte. Skrifter om den franske Revolution er sikre paa at finde Læsere overalt. Og anderledes kan det ikke være blandt en Slægt, som lever paa Revolutionens Arv i saa mange Retninger, enten nu denne har bragt os Lykke eller Ulykke.
           
Ved Siden af den videnskabelige Behandling af dette uudtømmelige Afsnit af Verdenshistorien, har der stadig gaaet Bestræbelser for at give populære Fremstillinger og kortfattede oversigter over Emnet. Næsten ethvert Bibliothek har at byde Skrifter af denne Slags. Hos os er Thrieges lille velskrevne Bog den mest kjendte og læste. Den er ogsaa i flere Henseender fortrinlig, men savner en nogenlunde fuldstændig Indledning, ligesom den er for fuld af navne og Enkeltheder til at være letfattelig for dem, der ikke har nogen historisk Kundskab iforveien.
           
Disse relative Mangler er den nys udkomne Fra 1789-1815 fri for. Den begynder med en Forklaring over Lensvæsenet, Kirkestaten og Laugsvæsenet i Middelalderen og følger gjennem en kort og klar Oversigt Udviklingen, særskilt i Frankrig, gjennem Reformationstiden til det bourbonske Enevælde under Ludvigerne, frem mod Oplysningstidens Samfundsforholde og Ideer. Den giver dernæst paa en overskuelig Maade en Fremstilling af Revolutionens Gang, dens trinvise Stigning og Afslapning henimod Diktaturet med dets voldsomme Kraftudfoldelse i den nye Militærstat, indtil denne segner af Udmattelse og giver Plads for en Udvikling, i hvilken Relationen forgjæves søgte at overtage Ledelsen.
           
Bogen er godt skrevet; overalt er det rige Stof velordnet og passende begrændset. Mange interessante Smaating er medtagne og heldigt anbragte til at kaste Lys over det hele. Den eneste fremtrædende Feil, Bogen har, er, at den er noget liden. Men man vil efter Gjennemlæsningen forbauses over, hvormeget den dog alligevel har meddelt.