[Tidender.] General Hoff

 
sluttad Vaapenøvingarne for Innherreds Bataljon med ein Tale. Ho lydde slik: Hvad Resultatet av Øvelserne angaar, saa har jeg intet nyt at melde; jeg kan kun udtale min høieste Tilfredsstillelse med, hvad Indherreds Bataljon iaar som ellers har præsteret. Dette var, hvad Øvelserne angaar.

Med Hensyn til Disciplinen derimod kan desværre ikke det samme siges. Vi kjender alle, hvad der er foregaaet i Overhalden. Det er beklageligt, at ogsaa Soldater har været med deri. De har forseet sig dobbelt, baade som Borgere og som Soldater, hvem det jo særlig paaligger at være sine Foresatte underdanige. Jeg er en gammel Mand; men jeg har aldrig været Vidne til noget saadant, til at Rettens Haandhævere er bleven krænkede under Udførelsen af sin Pligt. _ Men lad nu det være glemt, Gutter. Tilsidst vil jeg ønske, at I alle maa finde alt vel hjemme, naar I vender tilbage herfra.

Ja Mannen er nokk altfor gamal, det vil ingen tvila paa, som fær lesa Talen hans. Men godt Minne hev han endaa, naar han kann koma ihug Revolusjonen i Overhalden endaa.

Han hev voret Officar i mange Aar han Hoff, og mangt eit blodugt Slag hev han voret med i; men nokot so skrekkelegt, som det som hende i Overhalvden i Vet, nei det hev han inkje set. Han burde havt med seg, Revolusjonslemen og synt fram den, so kanskje dei, som inkje var med i Revolusjonen og hadde fenget ei Meining um det, som Skuleguturne hans Five, Hans Ranum og nokre andre tok seg til i det Aar 1884.