Ein Bakstrævar¹).

Det er han Jahas, som held paa og legg ut um Stortinget og segjer, at ”me hjølt uss utta di, maa vita.
 
Kunna ’kji me skjæra Aaker’n vønn og grava o pynte upp dai vesle Jor’epple me ha, um dæ ’kji fannst Storting daa!”
 
”Stortinge æ ’kji um Haust’n dæ, Jahas!” bemerker Asbjørn.
 
”Maina Du ’kji, e vait, dai ha stelt dæ te mitt paa svartaste Væte, nær d’æ ’kji Arbai o faa utta Træskjing? Daa stullø Stortingsmænnadn inni ain varm Klæve, dai, kruslø innve’ Ovdn, vermø Hændadn sene, dyttø nepaa Gryta o drikke Kaffe. _ Kaffekjelen stend paa Kokøøvdne role, sa’n Store-Gunnar, so hadde vøre innø hjaa dai, ai Gøng han va i By’n mæ Smør. Berre gøtt Prat o snodigt Svall gjeva dai før Peingadn. E hugsa ’n gamblø Andris Vang _ Gu’ kvilø Sæle _ fortældø, at dai taka likø so mykji før ain Vetradag so før ain Vaardag _ 3 Mark Dagen maina e o frit varmt Hus o Kaffe slekt, dai viljø”.
 
”Tri Dalar, Jahas”.
 
”Ja, æ dæ ’kji grovt? E kunna saia dæ ve Olsen her mæ: ”E vil ha 3 Dalar Dagen før o træskji ell haaggø Ve, o varmt Hus vil e ha, o Kaffe slekt e æ go fere drikkø”, e undrast, ko’n tytt daa e? ’Seks Skjilling’, sagt’n, ,o est Du vil ha ain Kokøøvdn mæ de paa Laavin ell burt paa Aaker’n mæ ait Hævdalass, saa faar Du binde’n paa de i ain Mais ell Fasle’, sagt’n. Ko gøtt gjæra dai for dena høgø Løne? Nær e æ te Aasan ette Ve’, ha e alder vørte vare, nokon Stortingsmann ha kome, hjølt me drage paa Vægen. Han lytø dra sjøl’n Jahas, ska dæ bli drage”.
 
”Dai skull afskaffø Førmannskaapø, Tingø o hailø Sulamitten”, svarer en.
 
”Ja men skul dai so. Ko gøtt gjæra dai? I fjor hugsa Du, dæ va-so mø-int te Høiver. So sa’n dæ’n Per i Flisen: Læt uss skrivø te Stortinge, sa’n, ette Høiver, sa’n. Ja, han fekk’n Tøstain hen’ Marit niø te skrivø, _ e haddø endda Brevø mæ, ai Gong e skjussa Posten, o la dæ ni Botten paa Kristiansposa. Men dæ ha alder regna verre, æn dæ gjordø daa: dæ silte ne, so hailo Vangsmjøso skull vøre uppivy. Stortingø dytta væl nepaa Gryta, dæ, ell held paa koktø Kaffe, so dæ kji hadde Stundo laga te Terre aat uss Vangsgjeldinga”.
 
”Men est e ska vælje paa de te Or’førar, so lyt e faa veta, um Du æ Bondeven, ell um Du held mæ Storknaapo”, spør Ole.
 
”O, e trur, atte dæ baadø Storknaapadn o Bondevenidn inkji gløymø læggji Feite i Glubben sin, nokon taa dai, e”, svarar han Jahas.
 
”Ja, men d’æ vigtigt o veta Dit politiske Stannpunkt; kodan Blø lika Du best, æ dæ ”Verdens Gang” ell ”Fædrelandet” ell ”Almuevennen”, ell ko æ dæ for ait?”
 
”Kodan Bløe e lika best? Jau, dæ æ Lefsøblø mæ væl Smør o Ost i dæ. Men desse are Bløe _ ja, han Knut i Dalo han løyse Bløe, han, o han ha sete innø mang ain Høiversdag, han, o leso o lete Forø sitt vørte so regnlegji, at Krøtøre kji ha vilja hatt dæ. O’n Gudbrand i Haga sai! Nær Posten kjem, so kasta’n Ørv o Bryne o renne ette Bløo o læt Arbeisfolke ganga latø se, so dai viljø. Ain førsyrgji nok Kjæring o’ Bødn mæ Blølæsning! Men d’æ Skulømaisteradn, so æ Skuld i di, dai ha lært hene upp. Aa va e Kunge, so skulde e rullø ne att alle Skulehus, rundjulø alle Skulømaistara o sæta dai te grava Aaker skull e!”
 
”Kost skuldø Ungadn faa Lærdom daa daa?
 
”O, d’æ kje so fælsle mykji, so ska te før o væra Bonde, o dæ æ no dæ truværdigastø lell dæ. Ell maina tru, e va berø te dra taa Aase ell te kjøyrø Møk, um e hatt lært me te skrive ell læsa i alle salgs vanda Bøka? Trur Du Gjentudn ærø berø te slabbø i Fjøse, um dai ha lært se te skriva Kjærestebrev o ha vore i By’n o lært haaskø o sæta hønd i Sio? Kanskji dai faa maire Mjølk daa, nær dai ha lært se te gartø Bymaal te Kjyro? E ha sett dæ at nær Gjentudn ha vøre paa Skulø, so tørja dai snaut stikkø Nasin inni Fjøsdøre, nær dai koma attø, _ ’dairis Bryster taaler ikke den usunde ok fuktige Lukten’, hermer han. ”O so vilja dai ha Far sin te maalø Fjøsgølvø o hængji upp Gardino o stellø dæ te so i Storstøgun hjaa Preste. O Kjydn o Gjaitadn, Stakkara _ ja, dai ha kji ”Opdragelse”, dai, maa vita, o dai sko no te By’n dai mæ daa o lærø ”fara aat” og rautø o remjø paa Byvis. So viljø dai giftø se daa maavita, Gjentudn, men ain Garøgut, so lufta taa Sveitte o Møk o a’n truværdige Træl han æ for simpel, han ha kji ”Opdragelse han ma”, o ain Skulemaistar, ja han har før liten Bagasje, dai faa kji søva te Klukka 10 o gaa mæ Hatt so Bymadammudn daa heldan. Ja, de læji, de! Men kost ska dæ bli daa, nær allø Miniskji vil leva taa sita knu se paa ain Stol o gjæra noko Kroka o Aspektera paa ait Papir ell ganga mæ ai Bok unde Arme o skrikji ender o daa noko høge Ljø uppi te Fuglo? Kost ska dæ gange, nær alle viljø væra paa Skulo o ingjin vil væra Bonde ell Arbaiar? Rivo dai kji ne noko tu Skuløhuso, so bli her ait rart Telstand, huks paa, ’n Jahas ha sagt dæ, de!”
 
”Du Jahas, sko me kji prøve sæte ein Mur tvørt over Valdrisdal’n her uti ve Tonsaasen, so me kunna stængji att før alt fremmant o uttalandsk?” spør en.
 
”E ha kji trutt, ain Skulømeistar ha vilja sagt noko so vetogt _ her inkji. Kunna me berrø dæ so _ _ ! Kunna me faa dæ atti dæ gamblø!”
 
¹) Av ”Nye Folkeeventyr og Billeder fra Norge, fortalte af Hallvard A. E. Bergh, fjerde Samling”. Forlagt av Huseby & Co. limit.
 

Frå Fedraheimen 03.03.1886
Elektronisk utgåve 2007 ved Norsk Ordbok 2014 og Nynorsk kultursentrum