[Ymist.] Henrik Ibsen,

 

som paa lang Tid ikkje hev skrivet ei Versline, hev no sendt fyrste Heftet av Nordendette Diktet:

 

Stjerner i lyståge.

 

Just under min kometfærd mod en egn,

hvorhen jeg stævned for at finde hjemmet,

i verdensrummet viste sig en fremmed

uventet gjæst ved Andromedas tegn.

 

Der bæres bud ned til vor gamle jord

at ude i det høitidsstille fjerne

der havde kaos skabt sig til en stjerne

da det slog ind paa samlingslovens spor. –

 

Jeg fandt et andet kaos rundt omkring,

med spredte viljer og med skilte veie

og uden drift til fælles banesving

og uden higen mod et midtpunkts leie.

 

Men da jeg atter stod i fjernets stilhed

da tog jeg varsel af hvad der var sket, -

tog varsel af hvad sjølv eg havde set:

lystågers samling til en stjernes billed.

Lystågen tror jeg på, skjønt uden orden,

kaotisk løst, den vælter sig i nord;

jeg tror den er på samlingslovens spor, -

en lysrig stjerne i sin første verden.

 

Henrik Ibsen.

 

 


Frå Fedraheimen 16.10.1886
Elektronisk utgåve 2007 ved Norsk Ordbok 2014 og Nynorsk kultursentrum