Fyrr og no.

”Hvad Fremtiden efter en lang Aarrække kan bringe, vil jeg ikkje indlade mig paa”, sa Sverdrup i 1874; ”kun et Haab vil jeg udtale, og det er, at aldrig den Tid maa komme, at Udviklingen i friere Retning staar stille i vort Samfund”.

- Nei, den Tidi skal ikkje koma, gamle Sverdrup!

*

”Mærk det,” sa Sverdrup i 1880, ”vil man ikke have Udviklingen, saa er det den rette Vei at sørge for, at Tidens Strømninger ikkje kan naa os.”

Aa-haa! det er derfor, Sverdrupsstyret bruker Politimagt mot Bøker og Blad og vil ha Kyrkjeraad og Sveltihel for Diktarar?

Ja det skal du sjaa, det!

*

”Men lad os være enig om en Ting”, sa den store Talaren (1880) -: ”naar der er en stærk Strøm i Tiden, fremkaldt ved Udviklingens egne Vilkaar, ved Civilisationens Fremskridt, udgaaet af den, snart for at belære og snart for at betinge Fremskridtet – thi ogsaa Radikalerne kan have Ret; ja det er saa underlig her i Verden, ogsaa Radikalerne kan undertiden have Ret -; naar Tidens Strøm stiger, saa gjælder det at aabne den et godt Afløb, men ikkje sætte Dæmninger for den. Tidens Strøm, Hr. Præsident; -- en Granitdæmning vil den bryde i skummende Vrede; en Papirskranke som Bestemmelser om et Lagthing og lignende, overrisler den med kold Spot og gaar videre.”

- ”En Papirskranke som Bestemmelser om et Lagthing og lignende, - og som ein Lov um Kyrkjeraad? – ”Ogsaa Radikalerne kan undertiden have Ret”; - den Gongen hadde De vist Ret, Excellence.

ugh.

(kjem att).