Fyrr og no.

Um ein Mann (Statsraad Broch), som satte sin Statsraadspost, og hvad mere er, en stor Virksomhed i Fædrelandets Tjeneste som Indsats for det han mente, sa Joh. Sverdrup i 1880: ”Jeg maa sige, jeg holder af de Argumenter, som er ledsagede af den største Indsats, et Menneske har at raade over.”

Det same segjer me og. Me vilde kanskje tru meir paa Sverdrupgrunnarne for Kyrkjeforslaget, enn me no gjer, dersom Sverdrupparne ikkje sat og dreiv ”stor Virksomhed i Fædrelandets Teneste enno.

I 1880 meinte Sverdrup, at ved aa faa Statsraadarne i Thinget ”vilde man faa en sand, effektiv Ministeransvarlighed, der var udstrakt ganske anderledes over Regjeringens Handlinger end den Indflydelse, som han øver ved Adresser, Rigsret osv.” ”Naar en Statsraad”, sa han, ”skal staa Ansigt til Ansigt med Storthinget, tænker jeg han har en Følelse af umiddelbart Ansvar, som opveier alt det, som en tør Opretning af de Pligter, en Statsraad har, paa nogen Maade formaar at udrette, og mere end det, han vil dybt føle sit Ansvar for sine Kolleger og for Kongen.”

No spør me, kva det kann nytta, at Sverdrup og hans Menn ”dybt føler sit Ansvar”, naar dei i Gjerningen steller seg slik, at dei rett som det er treng ”en tør Opregning af de Pligter, en Statsraad har”? - og endaa er det kanskje ikkje altid, at det helder hjelper.

 Ja daa, so -! ”Hr. Statsraad,” sa Joh. Sverdrup i 1880, ”kom De her ind (i Thingsalen), anlæg Deres Forslag paa det sande og rette og paa det, som er stemmende med Tidsaanden – den mægtigste af alle allierede -, det, som tilsigter Folkes Vel, og som aldrig glemmer dets Selvstændighed og Ære, - og De kan være sikker paa, at De vil regelmæssig gaa ud af denne Sal som Seierherre”.Jadaa, so!

ugh. 

(Kjem att.)