O. Arvesen

skriv i ”Opl. A.” som Tilsvar til noko L. Stavnheim skreiv um han i ”Fedrah.” m. a.:

Det glæder mig ved en saa ligefrem og grei Tale at kunne faa Anledning til at fortælle ikke bare Stavnheim, men enhver anden, at jeg vil aldeles ikke ”verta Tingmann”. Jeg vil det ikke for min Virksomheds Skyld, - jeg vil det ikke, fordi ingen for mig og mine Interesser særskilt Sag nu foreligger, og jeg vil det endelig ikke, fordi jeg er af den Overbevisning, at navnlig et Distrikt som Hedemarken nu mer end før bør lade sig repræsentere af praktiske Jordbrugere.Og dette altsammen vil jeg nu have sagt, saa jeg kan have Ordet frit og slippe at faa min Deltagelse i Valgforhandlingerne og Valgskriverierne belemret med disse lumpne Bagtanker, at jeg vil ”verta noko sjøl”, og at det er derforog ikke for Sagens Skyld, jeg arbeider.

Sagatun den 5te Febr. 1888.

O. Arvesen.

I det same Stykkje segjer han, at det vilde vera aa ”sætte Samfundet paa Hodet”, um me gjer Røysterett for alletil Valprogram.

Merkjeleg kor Tidi gaar; fyrr var han halden for radikal til aa bli Stortingsmann, men no vonar me, at Stordelen her i Fylkje helder vil tykkja, at han tek til so smaatt aa tala som Høgremann. Det gjer osvondt, men det vil gleda hans gamle Uvenner aa høyra slikt, at han kallar den einaste store, samlande Programsak, Vinstre no verkeleg hev for aa ”sætte Samfundet paa Hovedet”.

Arvesen hev lenge voret paaemna til Stortingsmann her i Fylkje, og siste Gongen hadde han ogso nær vorte vald. Det var berre det ivegen, at Folk tykte han gjorde seg kostbar. Han hadde nemleg sagt det i Fyrevegen, at han ikkje vilde bli Tingmann, men paa Valdagen nøydde dei han til aa svara ja. Og dette tenkte daa mange var Gjerdi hans, naar han nettupp vilde fram, soleis som dei kanskje vilde ha stelt seg sjølve og so slo dei han fra seg for dette og tok Konow i Staden.

No iaar vil kanskje sume tru det same um Arvesen, at han nettupp ”steller seg” paa denne Maaten. Men um ikkje av anna, so kann Folk skyna det paa Maale, hans at han meiner det aalvorleg, for det er ikkje fritt for, anna han er litt harm, som ikkje er aa undras paa.

Me trur ogsaa det, at Arvesen kann verka meir som Skulemeistar enn som Tingmann. Naar ein skal vera i Kristiania beste Skuletidi, so maa ein mest gjeva upp Skuleyrkje. Difor gaar det no ogso Ord um, at Ullmann vil segja fraa seg Stortinget, for at han kann faa vera Skulemeistar med all si Kraft, for han likar dette Arbeidet betre og trur han kann gagna Landet meir med det.