Fyrr og no.

”Vort Løsen maa være hold saman og hold ud”. Johan Sverdrup (1883).

I 1860 talad Johan Sverdrup um Ministeransvar og sa:

”Jeg maa opholde mig et Øieblik ved den ministerielle Ansvarlighed.” ”Her havde vi faaet et Ministerium, som nylig var traadt til i Raadet, og som havde erklæret at ville være et konstitutionelt Ministerium, regjere med Stortinget, saa længe Stortinget gikk frem paa en sand loyal og konstitutionel Bane; jeg tror ikke, jeg siger for meget, naar jeg udtaler dette som Ministeriets Tanke, og jeg tænker ogsaa, man vanskelig vilde taale, at jeg udtalte en anden tanke om et Ministerium, som optræder for Folket i dette Land. Vi vare saaledes paa Vei til at gaa ind i et nyt konstitutionelt Liv, derved, at vi istedetfor et bureaukratisk Ministerium, som opfattede sin Stillign paa en eiendommelig – ialfald ingen konstitutionel – Maade, fik et konstitutionelt Ministerium, som vilde knytte sig til de store Sager, der behandles paa Nationens Forum, - at staa og falde med dem, det er Tingen. Man maa ikke betragte Ministrene som beskikkede Mænd, der udføre en Række Hverv – gaa de godt, saa gaa de godt, i modsat Fald ikke; men det er virkelig Nationens Mænd, som have store Tillidshverv at opfylde, og kunne de ikke gjennemføre dem, maa de træde tilbage for dem, som ere istand til med stærke Hænder at løfte disse Tillidshverv mod deres Maal”.

- Godt sagt, Deres Excellence!

Den, som berre kunde liva etter det, Di!

* * *

”En svag Statsraad er ikke mere tjenlig – jeg taler ikkje om Hæderligheden – end den, der har endnu mindre heldige Egenskaber; kan han ikke bestride den vigtige Post, som er ham betroet – den saare vigtige Post -, - han kan være en hæderlig Mand, han kan være skikket til mange Forretningar; men han er ikke skikket til at staa i Spidsen for et Folks Forvaltning,” – sa Sverdrup i 1860.

No spør me: ein Minister, som læt seg køyra rundt og i Ring av ein Systerson sin, - er han ”skikket til at staa i Spidsen for et Folks Forvaltning”?

*

Meir fraa 1860! – ”Det maa være klart”, sa den store Talaren, ”at viss en Minister har paataget sig at gjennemføre en stor Sag, og han dertil viser sig magtesløs, kan Staten ikke have den Tillid til ham, at den kan betro ham sine vigtigste Anliggender”.

- Herr Statsminister! Kan so Staten ha den Tillit til Jakob Sverdrup? –

Den store Talaren heldt fram: ”Det er saa med de menneskelige Ting, Hr.

Præsident, at selv om en Mand er i Besiddelse af en overordentlig Dygtighed, saa vil Tilliden være borte, viss et stort Vanheld følger ham netop i den Sag, som han er pligtig til at erklære for en Livssag, en af de største Opgaver, som nogensinde kunde falde i hans Lod”.

Men Jakob Sverdrup daa, ”Excellence”? Jakob Sverdrup, som kanskje ikke er ”i Besiddelse af overordentlig Dygtighed” eingong?

- Og so sa Joh. Sverdrup eit Ord, som er som det var sagt um Jakob og hans

Kyrkjeraad i Dag.

”Der er intet Land i Europa, hvor et konstitutionelt Ministerium vilde have optraadt og lidt Uheld som her*) uden at Ministeriet var gaaet af; man skal ikke kunne paavise mig et eneste Exempel, og det med rette; thi det gjælder noget mere her end i det enkelte Tilfælde, nemlig at overholde de store og konstitutionelle Regler, som maa bestemt forfølges, hvis Samfundet skal skride frem paa den rette Vei, og Konstitutionen ikke skal blive til et Skin”.

Sant, sant, Excellence! Det gjeld i Dag og det. Skal Samfundet skrida fram paa den rette Vegen og Konstitutionen vera anna enn eit ”Skin”, - so maa Jakob gaa. Men daa De, Excellence, hev ”overtaget Ansvaret”, ”et Hovedansvar” ialfall, so maa De og gaa! – og daa eit parlamentarisk Riksraad skal vera ”solidarisk” etter det, som dagleg stend aa lesa i ”Folkets Avis”. – so maa De gaa alle ihop, heile Hurven, den eine med den anden, og gjev De gjekk! Klokkar Vollen og Kristofer Bruun vilde syrgja Dykk, men ikkje mange andre.

ugh.

(Kjem att).

__________

*) Regjeringi hadde ikkje fenget sin Vilje fram hjaa Kongen den Gongen; det var i Statholdarsaki.