Jeppe paa Berget. [Føreord]

(Omsetjing, 1921)

EN NORSKTALENDE JEPPE
AV ARNE GARBORG

TANKEN om at oversætte Holberg til Norsk kunde først opstaa, da et norsk Teater var blevet Virkelighed. Og saa langt var vi komne et Aarhundrede efter vor politiske Frigjørelse: Høsten 1913.

Til Aabningsstykke for "Det norske Teatret" valgtes "Jeppe paa Bjerget"; - Holberg var jo tilsidst ogsaa Norge tilhørende. Men nu var der ingen Vei forbi: den gamle Mester maatte bringes til at tale med norsk (ikke blot norsk-dansk) Tunge. Oversættelsesarbeidet blev overdraget til mig.

Dette Arbeide, som jeg selvfølgelig ikke uden en vis Ængstelse overtog, vakte meget snart min Interesse. Det blev mig bl. a. efterhaanden klart, at Holbergs Dansk ligger Norsk nærmere end Tilfældet er med den moderne Dansk, noget, jeg tidligere ikke var bleven opmærksom paa. Ogsaa hans Komik - en Komik, som trods sin Opdrager-tendens ofte er ret nær i Slægt med hvad vi nu kalder Humor - paavirkede mig ofte ret hjemligt; det blev mig klarere end før, at Holberg med al sin Danskhed har - ialfald længe - været adskillig norsk i Syns- og Opfatningsmaade, - hvad der da ogsaa skulde være naturligt nok.

Jeg arbeidede efter det Princip, at Oversættelsen saa vidt muligt bør gjengive Originalen saaledes som denne maatte tænkes at være bleven, om den havde været affattet i Oversættelsens Sprog. Nogen udpræget sproglig Alderdommelighed tilstræbte jeg ikke, ligesaa lidt som nogen særlig sproglig Originalitet; Holberg var jo med al Danskhed ikke "Maalstræver". I Ortografien fulgte jeg hovedsagelig vor ældre (Aasenske) Skrivemaade for saaledes at antyde, at Jeppe ikke netop er fra idag; denne Ortografi er dog neppe strengere gjennemført end Holbergs egen; han repræsenterer jo ogsaa i denne Henseende Overgangen fra ældre til ny Tid.

Det var med "Jeppe", at Det norske Teatret Høsten 1913 aabnede. Og allerede Navnet Ludvig Holberg skabte Stemning - ligesom Holbergs Fornorskning skabte Spænding og tildels Uvilje -; Forestillingen blev en Fest, hvor ikke blot vor literære, men ogsaa vor politiske Verden - gjennem Kongen og en Flerhed af Ministrene - var repræsenteret. Aftenen forløb saaledes, at den festlige Stemning holdt sig; særligt Bifald vandt Fremstilleren af Jeppe, Herr R. Rasmussen (tidligere ansat ved Bergens, nu Chef for Trondhjems Teater), og Fremstilleren af Jakob Skomager, Herr Edv. Drabløs, f. T. Chef for et omreisende mindre norsk Selskab. Og Kritikens Dom over denne Teatrets første Præstation har sikkert bidraget meget til at styrke det unge Foretagendes Arbeidsmod.

Tanken om efterhaanden at oversætte et Udvalg af Holbergs bedste og for et norsk Publikum lettest forstaaelige Komedier vaagnede hos mig under Arbeidet med "Jeppe paa Bjerget"; endnu er det dog kun - foruden denne - "Den politiske Kandestøber" (ligeledes opført paa D. n. Teatret), jeg har kunnet overkomme.

- Som antydet kan jeg ikke selv betegnes som Holberg-Specialist. Min Ungdom faldt i Romantikens - ): den skandinaviske Efterromantiks - Tid; og da havde Holberg allerede naaet Klassicitetens Høihed - og Fjernhed: man priste ham, men havde ikke synderlig Brug for ham; saa vel endog i al Stilhed en Smule ned paa hans "tørre Forstandighed". Og senere Retninger har, med al Anerkjendelse af Holbergs Fortjenester, neppe væsentlig kunnet forandre hans Stilling i den almindelige Opinion. Mine første Holberg-Erindringer har jeg fra det gamle "Christiania Teater", hvor en Johannes Bruns saftige Komik, en Frk. Parelius's Festivitas og Intelligens, en Fru Wolfs sprudlende Friskhed gjorde Fader Holberg saa levende for mig, at jeg kunde lade Tidens store Spørsmaal sove for en Stund. Men de store Spørsmaal trængte mere og mere paa; og diverse smaa Omstændigheder kom til; Resultatet blev, at min Udvikling saa vel som min Livsvirksomhed fik en mindre gjennemgaaende literær Karakter end jeg oprindelig havde tænkt og ønsket. 
Siden har jeg jo indhentet mest mulig af det forsømte. Og blandt de litterære Storheder, jeg har gjort nærmere Bekjendtskab med, indtager Holberg en særdeles høi Plads; det forekommer mig, at hans Digtning med dens festlige Humør og sprudlende Vid i Tider som disse maa kunne gjenvække endog meget slappede Livsaander. Det er ubetinget et godt Tegn, at Interessen for Ludvig Holberg er i Tiltagende.

Gid denne Komikens Mester atter maa lære os at udle vore Daarskaber! - saaledes at vi vinder Mod og Kraft til for Alvor at gaa løs paa de Uhyrligheder som har ophobet sig paa vor Fremtidsvei!

Frå Ludvig Holberg: Jeppe paa Berget eller Bonden som vart Baron. På norskt ved Arne Garborg. Det Norske Samlaget. Oslo MDCCCCXXI. Side 5-7. Elektronisk utgåve 2004 ved Jon Grepstad