5 Tausakjærings-Vise

(Dikt, 1843)

Av Ivar Aasen

 

Aa no vil Ingjinn ha me;

Kvar skal dæ verte ta me,

Naar Aldrinn hann slær paa?

Ja, no æ Ungdomstida

Forbigaadd' laange sida,

Dæ kann e væl forstaa.

 

2. Dæ alt for snart fekk Ende;

Dæ alt for sjøldaa hænde,

At Nokinn til me kom.

E fatig' va aa skryta,2

Aa dærfyr' vart e lyta

Ta dei, e syntest om.

 

3. Aa e va oksaa daarle'

(Dæ seer e no skynbaarle')3

E alt for vande va.

E va for lite om me,4

Aa Andre gjekk fram om me,

Aa fekk dæ e sku ha.

 

4. E tænkte: Lat dæ drage,

Dæ kann se endaa lage

Ei Von,5 so beire bli.

E tænkte: Lat dei vandre;

La' gaa; dæ bydst vel Andre;

Men sjaa, dæ gjekk forbi!

 

5. No læst dei aldre sjaa me,6

No stygst dei Alle fraa me;7

Dæ kann e væl forstaa.

Mæ Andre æ dei fine,

Aat me dei bærre grine

Dæ kann e dagle sjaa.

 

6. Uta Jamlikaa minaa

Dæ live kvar mæ Sinaa,

Fornøieleg' aa snildt.

Naar e seer slik ei Lukke,

Daa maa e lønle' sukke:

«Alt Slikt he du forspilt!»

 

7. No maa e flytt' aa vandre

Aa slæpe aat dei Andre

Aa lite vyrde bli.

Kvar skal e Heimstad finne,

Naar inkje meir e vinne,

Naar Magta æ forbi?

 

8. Men aldre skal e syte,

Dæ veist, naar Magta tryte.

E trøste skal me sjøl.

Hann slepp' Besværlegheita,

So sakna Herlegheita.

E trøste skal me sjøl.

 

1) Tausakjæring, gammel Pige.

2) skryta, f. styg, ikkje vakker.

3) skynbaarlege, klart, tydeligt (skinbarlig).

4) vere om se, gjør sig Umage, bestræbe sig for Noget.

5) Von, Forhaabning.

6) læst sjaa, bekymrer sig for.

7) stygst fraa, holder sig langt fra, undviger af Modbydelighed

 


Frå Ivar Aasen: Fem Viser i søndre Søndmøres Almuesprog. Egsæt, 1843. Trykt og forlagt af Maurits Aarflot. Side 13-15. Elektronisk utgåve ved Det Norske Samlaget/Nynorsk kultursentrum 2003